To mænd varetægtsfængslet for vold mod fængselspersonale

Skal sidde varetægtsfængslet i fire uger, efter de ved lukket retsmøde overfaldt fængselspersonale

Af
Af Hanne Vammen

To mænd på 20 og 36 år, der er familiemedlemmer til en libanesisk kvinde, der er sigtet for at have sendt sine børn til Libanon, selv om de stod til tvangsfjernelse, er blevet varetægtsfængslet i fire uger.
De to mænd skaffede sig fredag adgang til det lukkede grundlovsforhør, hvor kvinden blev krævet fængslet, og truede fængselspersonalet. Der blev således taget kvælertag på fængselspersonalet og slået med en krykke.
Begge mænd blev lørdag formiddag fremstillet i grundlovsforhør sigtet for vold mod tjenestemand og varetægtsfængslet i fire uger.
Den 37-årige libanesiske kvinde blev torsdag udleveret til Danmark fra Tyskland af de tyske myndigheder. Kvinden blev anholdt 4. juni i lufthavnen i Hannover, hvor hun ville rejse til Libanon med sin ni-årige søn, som Århus Kommune havde besluttet at tvangsfjerne.
Kvinden er sigtet for at have unddraget yderligere tre børn fra de sociale myndigheders varetægt, idet børnene tilbage i april blev sendt til Libanon, selvom moderen vidste, de stod foran tvangsfjernelse.

null

Publiceret 04 July 2010 13:00