Voldeligt røveri mod teenagedreng

En ung mang blev brutalt væltet af sin knallert og sparket i ansigt og hoved

Af
Af Susanne Secher

Det blev alt andet end en hyggelig køretur for fire unge mænd på 16-17 år, som natten til fredag klokken 01.50 luftede deres knallerter på Låsbyvej i Forlev nær Skanderborg.

På vejen passerer gruppen en hvid personbil, som holder i rabatten, og netop da de unge mænd passerer bilen, springer en gruppe mænd ud og forsøger at fange dem. De tre knallerister slipper forbi, mens den fjerde bliver væltet på jorden og sparket flere gange både i hovedet og på kroppen. Heldigvis har han styrthjelm på, som beskytter ham mod voldsmændene, men de knuser visiret med spark.
Herefter tager gerningsmændene hans knallert, og de forsvinder fra stedet i bilen.
Den unge, chokerede mænd var i stand til at give et signalement af mændene, hvilket foreløbig har ført til anholdelse af en 22-årig mand fra Galten, som er kendt i det kriminelle miljø og af politiet. Han fremstilles muligvis i grundlovsforhør i løbet af fredagen, og Lokalavisen følger sagen.

Knallertkøreren slap fra episoden med ømhed i kroppen, men er naturligt nok chokeret efter hændelsen.

Publiceret 02 July 2010 03:00