Masehullah Turyalai, 12 år, Christopher Resom Jensen, 10 år, og Bilal Ahmed Aqtash, 10 år, klar til kamp.

Masehullah Turyalai, 12 år, Christopher Resom Jensen, 10 år, og Bilal Ahmed Aqtash, 10 år, klar til kamp.

I Rosenhærens tjeneste

Børn i Viby har spillet rollespil den første uge af sommerferien

Af
Af Hanne Vammen

Kongen har forladt landet Tornhøj, men en lille gruppe mennesker i byen Rosenborg holder stadig stand mod de onde orker i bjergene.
Sådan har scenariet været for det rollespil i Rosenhøj i Viby, som små 100 børn og unge har deltaget i denne uge.

"Det er sjovt at skulle leve sig ind i rollen", fortæller 10-årige Bilal Ahmed Aqtash, som har været en del af Rosenhæren, der har kæmpet mod orkerne.

Sammen med kammeraterne Christopher Resom Jensen, 10 år, og Masehullah Turyalai, 12 år, er han i gang med at prøve de dragter, som drengene selv har lavet til spillet, da Lokalavisen kigger forbi.

Dragterne er blå med sølvfarvede roser, Rosenhærens emblem, og i bælterne hænger brune læderpunge og sølvfarvede sværd, som de selv har lavet.

14-årige Daniel Mohamed (Forrest) og Mohib Yadgari, 10 år, har som forberedelse til kampene lavet sværd.

14-årige Daniel Mohamed (Forrest) og Mohib Yadgari, 10 år, har som forberedelse til kampene lavet sværd.

Sværd af liggeunderlag

Også 14-årige Daniel Mohamed og Mohib Yadgari, 10 år, har som forberedelse til kampene lavet sværd.

De har skåret sorte liggeunderlag ud efter skabeloner i krydsfiner, som så er blevet sat på plastikstænger og omviklet med gaffatape.

"Når du først har prøvet at lave ét sværd, er de nemme at lave. Det sværeste er faktisk at få sat gaffatapen på", beretter de.

Der er også blevet lavet læderpunge og smykker i værkstederne uden for Klubben Rosenhøj.

Der er også blevet lavet læderpunge og smykker i værkstederne uden for Klubben Rosenhøj.

Land med egen møntfod

Børnene har kunnet sælge de ting, de har lavet, og på den måde tjene "grunkere", der er møntfoden i landet Tornhøj.

De har også kunnet tjene "grunkere" ved at samle skrald i området.

For "grunkerene" har de kunnet købe saftevand, suppe og t-shirts eller nogle af de ting, kammeraterne har lavet og solgt videre.

Rollespillet er en del af udbuddet af sommerferieaktiviteter i Viby Syd, og 12 til 15 frivillige fra de kommunale projekter UTUS, Ung Til Ung Syd, og 17Plus, har hjulpet til sammen med personale fra flere offentlige institutioner.

Sommerferieaktiviteterne fortsætter de næste uger. Se mere på www.vibysyd.dk.

Publiceret 30 June 2010 07:38