Fremtidens Gellerup ifølge Helhedsplanen.

Fremtidens Gellerup ifølge Helhedsplanen.

1.155 protester mod nedrivning i Gellerup

65 procent af beboerne i Gellerupparken er mod nedrivning af boligblokke i Gellerup i forbindelse med Helhedsplanen. Det blev det klare resultat af en underskriftindsamling, lavet af Protestgruppen mod nedrivning

Af
Af Christina S. Johansen

"Vi beboere i Brabrand Boligforening, Afdeling 4 Gellerupparken, forstår ikke, at man i dagens Danmark vil være bekendt at nedrive gode familieboliger. Som aktive borgere, der ønsker demokratisk indflydelse, har vi undersøgt, hvor mange der støtter nedrivning af boligblokke, som jo er et centralt element i Helhedsplanen. Dette høringssvar viser, hvad borgerne i Gellerupparken mener om nedrivning."
Sådan starter Protestgruppen mod nedrivning's høringssvar til Helhedsplanen. Gruppen afleverede 6. maj - dagen før høringsrunden sluttede - resultatet af en underskriftindsamling lavet i Gellerupparken.
"Vi har indsamlet underskrifter hos alle lejemål i Gellerupparken, som består af i alt 1776 lejemål. Det har været et stort arbejde, men resultatet foreligger nu. Således har 1155 lejemål sagt nej til nedrivning, 77 har sagt ja og 544 kunne ikke træffes hjemme eller lejligheden var tom," lyder det i høringssvaret.
Det betyder, at i 65 procent af lejemålene har beboere sagt nej, mens kun fire procent har sagt ja til nedrivning. Høringssvaret fortsætter:
"Hvis vi går ud fra den samme høje andel siger nej, hvor folk ikke var hjemme, bliver nej-procenten endnu højere."

Fremtidens Gellerup ifølge Helhedsplanen.

Fremtidens Gellerup ifølge Helhedsplanen.

Et demokratisk problem

Der er altså et massivt flertal imod nedrivning, og det bør respekteres, mener Protestgruppen:
"Vi mener, det er et alvorligt demokratisk problem, hvis man ikke respekterer dette. Vi forventer derfor, at både borgmester Nicolai Wammen, byrådspartierne, Brabrand Boligforening og afdelingsbestyrelsen i Gellerupparken forholder sig til dette resultat. Vil man forbedre livet for beboerne i Gellerup, er der brug for en helhedsplan, som handler om at imødekomme behov for de mennesker, som bor i området," lyder det i høringssvaret, som slutter:
"Vi vil derfor bede jer ændre helhedsplanen, så Gellerup borgere ikke bliver tvunget ud af deres boliger, og så vi får en socialt ansvarlig helhedsplan til gavn for os, der bor her nu."

Publiceret 10 May 2010 13:15