Da eleverne i 6. b på Rundhøjskolen fik at vide, at deres lærer havde meldt dem til konkurrencen, var der flere, der meldte ud, at hvis de kunne vinde en rejse, så ville de sidde og skrive om natten. Og der blev jublet, da prisen var hjemme. Fra venstre er eleverne, der deltog i prisoverrækkelsen: Jonathan Vestergård, Sayel Karoum, Emil Bidstrup Mellemkjær, Marie Lillelund Gamborg, Ida Marie Jacobsen, Lærke Kaas Thielsen, Camilla Trang Tran, Emma Jakobsen, Emma Tang Bak, Simon Palm Karottki, Katrine Lin Lee, Christopher Heltborg, Peter Laursen, Dallal Nielsen og Emil Brandt Alsner.

Skoleklasse fra Rundhøjskolen har vundet rejse til Rusland

Er blevet kåret som vinder af essay- og stilekonkurrence, som Århus Kommune har udskrevet

Af
Af Hanne Vammen

13-årige Simon Plam Karottki fra 6.b på Rundhøjskolen i Højbjerg har vundet en udvekslingstur for hele sin klasse, der er på i alt 22 elever, til Skt. Petersborg i Rusland.
Rådmand Jacob Bundsgaard Johansen (S), Børn og Unge, har netop kåret vinderne af en essay- og stilekonkurrence blandt folkeskolernes 6. og 7. klasser, som er udskrevet under temaet Fælles om fremtiden.
Her var Simon Plam Karottki vinder sammen med Helena Ravnholt Jensen fra 7.c på Skødstrup Skole, som skal med sin klasse til Harbin i Kina.
I begrundelsen for at vælge Simon Plam Karottkis stil pegede Jacob Bundsgaard Johansen blandt andet på:
"Simons stil er med til at give et indblik i, hvordan en ideel skole er. En skole, hvor teori om læringsstile, IT og social trivsel er en naturlig del af al undervisning. En skole, hvor de sanitære forhold såvel som forholdene i kantinen er med til at skabe nogle indbydende rammer for et godt skoleliv."
Kåringen af vinderne er sket som et led i den festlige markering af finalen på initiativet 100 dage for byens børn og unge på rådhuset, hvor hundredvis af århusianere med musik, leg, debat, underholdning og lærerige, kreative udfordringer har fået indtryk af de mange input fra de 100 dage.
Skt. Petersborg og Harbin er på listen over Århus' venskabsbyer, og udvekslingsrejserne er en del af det løbende samarbejde mellem Århus og de to byer.

Publiceret 01 May 2010 08:00