Århus:

Overfaldet på gaden og frarøvet bærbar computer

Af
Af Jeppe Rafn

En 30-årig mand blev torsdag aften efter mørkets frembrud overfaldet på Skejbygårdsvej i det nordlige Århus.
Her blev han skubbet omkuld af to mænd, der tog hans rygsæk, der indeholdt en bærbar Asus pc, mus og strømforsyning.
Overfaldet skete ca. kl. 21.35, og de to gerningsmænd beskrives som:
A: Mand, dansk, ca. 20 år, 170 cm, almindelig af bygning. Iført sort jakke og sorte joggingbukser med hvide striber ned ad benene.
B: Mand, dansk, ca. 20 år, 180 cm, almindelig af bygning. Iført sort jakke og en cap.
Evt. oplysninger til Østjyllands Politi på tlf. 8731 1448 eller 114.

Publiceret 16 April 2010 10:30