Først tirsdag formiddag lykkedes det far og søn at nå frem til Triumfbuen i stille triumf. De seneste 13 dage har de trampet i pedalerne 1.400 kilometer ned gennem Europa for at samle penge ind til hjertebørnene på Skejby Sygehus.

Først tirsdag formiddag lykkedes det far og søn at nå frem til Triumfbuen i stille triumf. De seneste 13 dage har de trampet i pedalerne 1.400 kilometer ned gennem Europa for at samle penge ind til hjertebørnene på Skejby Sygehus.

"Mission completed"

Først her til morgen kl. 10:05 nåede Henrik Sørud og sønnen Peter frem til Triumfbuen

Af
Af Grethe Bo Madsen

Lykke og lettelse summer med på linjen, da Lokalavisen ti minutter over ti tirsdag formiddag får kontakt igennem til Henrik Sørud og sønnen Peter.
"For nøjagtig fem minutter siden nåede vi frem til Triumfbuen. Vi har ikke engang været ovre og klappe på muren endnu. Det var så fantastisk en tur her det sidste stykke, hvor vi først kunne skimte Triumfbuen i det fjerne og så langsomt kom tættere og tættere på. Det er helt fantastisk og vejret er fremragende," lød det lykkeligt fra cykelduen.
Efter avisen talte med de to mandag aften, gik det fra skidt til værre. De måtte opgive at nå frem mandag aften og i stedet løse et andet og mere påtrængende problem: overnatning.
"Det blev helt umuligt at finde vej, og hvem vi end spurgte, så blev de ved med at foreslå os at tage metroen. Vi fik anvist en forkert vej tre-fire gange. Til sidst kunne vi godt se, det ikke var realistisk at nå frem mandag, så vi fandt et sted at overnatte i Saint-Denis. Det var virkelig antiklimaks," forklarer Henrik, mens Peter i baggrunden bliver foreviget på sin cykel foran Triumfbuen af et par andre turister.
"Vi fik hvilet godt ud og var så ellers klar til at hoppe i sadlen igen klokken syv i morges. Men nu er det i hvert fald Mission Completed."
Foran dem venter nu en togrejse tilbage samme vej som de lige er kommet - dog på væsentlig kortere tid.
"Nu skal vi en tur hen til Eiffeltårnet og have en kæmpestor is, og så tager vi den derfra om vi så også skal op i tårnet. Desuden skal vi et smut forbi Det Danske Hus på Champs-Élysées og hente et postkort fra Ole Grøn, som vi jo ikke nåede at mødes med hernede," fortæller Henrik.
Men det bliver kun til en lille halv dags sight-seeing, for allerede sidst på dagen må de to på cyklen igen.
"Vi skal med toget fra Gare du Nord sidst på dagen. Vi har allerede tjekket turen, og det er en ok rute."
De to regner med at være i Risskov igen allerede onsdag formiddag.
"Så kan Peter lige nå den allersidste time konfirmationsforberedelse."

12 etaper fra Risskov til Triumfbuen

1. etape torsdag 25. marts: Risskov til Haderslev
2. etape fredag 26. marts: Haderslev til Nortorf (Tyskland)
3. etape lørdag 27. marts: Nortorf til Bremervölle (Tyskland)
4. etape søndag 28. marts: Bremervölle til Bremen (Tyskland)
5. etape mandag 29. marts: Bremen til Lingen (Tyskland)
6. etappe tirsdag 30. marts: Lingen til Entschede (Holland)
7. etape onsdag 31. marts: Entschede til Venlo (Holland)
8. etape torsdag 1. april: Venlo til Liege (Belgien)
9. etape 2. april: Liege til Namur (Belgien)
10. etape 3. april: Namur til Charleroi (Belgien)
11. etape 4. april: Charleroi til Saint Quentin (Frankrig)
12. etape 5. april: Saint Quentin til Saint-Denis (Paris)
13. etape 6. april: Saint-Denis til Arc d'Triumphe (Triumfbuen)

Støt Hjertebørnene på Skejby Sygehus

Henrik Sørud og sønnen Peter cykler til Paris for at samle penge ind til fordel for hjertebørnene på Skejby Sygehus.
Støt hjertebørnene ved at indsætte et pengebeløb på kontoen "Hjertebørn" 9066 4573225002 i Spar Nord.
Eller køb postkort med motiv af Ole Grøn. Postkortene kan bestilles via Facebook-gruppen "Vi kører for Hjertebørn". Et postkort koster 20. kr. Seks postkort koster 100 kr. Forsendelse 50 kr.

Ole Grøns Maleri af Peter og Henrik på vej mod Paris. Maleriet kommer på auktion, når far og søn er tilbage i Danmark. Beløbet går ubeskåret til Hjertebørnene på Skejby Sygehus.

Ole Grøns Maleri af Peter og Henrik på vej mod Paris. Maleriet kommer på auktion, når far og søn er tilbage i Danmark. Beløbet går ubeskåret til Hjertebørnene på Skejby Sygehus.

null

Publiceret 06 April 2010 13:30