"I dag er det snarere sådan, at det er de økologiske vine, der er bedst". Økologisk vin har overhalet sit rygte og er i dag fremragende vine dyrket af erfarne vinbønder, forklarer Erik Claudi.

Cappa satser på de økologiske vine

Målet er at godt 50 procent af de vine importerede vine med udgangen af 2010 er økologiske

Af
Af Grethe Bo Madsen

Økologiske vine var for 10 år siden, da Cappa Vin var nye på markedet, af tvivlsom kvalitet, der groft sagt smagte som rævepis.
Men i takt med at økologien er vundet frem og efterspørgslen efter økologiske vine er vokset, ser flere og flere af de store etablerede vinbønder potentialet i produktion af økologiske vine og det afsepjles i kvaliteten.
"Vi vælger at satse på de økologiske vine nu, fordi tiden er moden til det. Samtidig vil vi også gerne forny os. Allerede da vi startede op for ti år siden ville vi gerne have haft økologiske vine, men kvaliteten var simpelthen for ringe. Det smagte forfærdeligt, og det rygte klistrede til de økologiske vine gennem en årrække," siger Erik Claudi.
"I dag er det ikke en lille ideologiske vinbonde uden erfaring, der producerer økologisk vin. Det er de store etablerede vinbønder. Kvaliteten af den økologiske vin er derfor helt i top. For eksempel er den vin, der er kåret som den bedste hvidvin i Italien, en økologisk vin," forklarer han.
I første omgang importerer Cappa vin fra økologiske vinbønder i Sydafrika, Italien og Spanien, men flere vil komme til i løbet af året.
"Målet er, at cirka halvdelen af den vin, vi importerer, skal være økologisk, og når vi er gennem processen, vil jeg tro, vi får leveret fra omkring 15 forskellige økologiske vinbønder."
Ud over at satse på økologien har Cappa også omtanke for miljøet på andre måder, blandet andet gennem fokus på niljøvenlig transport af vinen.
" Vinene fra Italien bliver transporteret med tog til Danmark og det sparer en masse CO2 i forhold til transport med lastbil. Vinene fra Sydafrika sendes med skib helt til Århus Havn, og det giver også en meget stor CO2-besparelse," understreger Erik Claudi.

null

Publiceret 08 February 2010 09:00