42-årig fuld kvinde kørte galt på motorvejen ved Tilst i Århus

Af
Af Christina S. Johansen

En 42-årig spirituspåvirket kvinde kørte onsdag 27. januar klokken 19.09 mod nord på Østjyske motorvej ved Tilst i Århus. Her mistede hun pludselig herredømmet over sin bil og påkørte autoværnet.
Bilen med den 42-årige kvinde snurrede rundt og en 34-årig bilist, der kørte umiddelbart bag den 42-årig, forsøgte at undvige men blev ramt på fronten af bilen.
Ingen af de to personer kom noget til, men bilerne har fået skader.
Efter uheldet blev den 42-årig kvinde konstateret spirituspåvirket, og hun blev derfor anholdt og afhørt. Hun blev senere på dagen løsladt.

Publiceret 28 January 2010 09:31