Med overskydende sne fra skøjtebanen ved Musikhuset anlægger en gruppe frivillige snesjæle næste weekend en kort piste ved amfiscenen mellem Musikhuset og Aros.

Med overskydende sne fra skøjtebanen ved Musikhuset anlægger en gruppe frivillige snesjæle næste weekend en kort piste ved amfiscenen mellem Musikhuset og Aros.

Snowpark ved Musikhuset i Århus

Paradis for freestyleskiere og snowboardere åbner næste weekend

Af
Af Hanne Vammen

Adrenalinhungrende freestyleskiere og snowboardere kan næste weekend 30. og 31. januar få stillet trangen til sne i en midlertidig såkaldt funpark ved Musikhuset i Århus.

Snowpark 8000 er navnet på funparken, hvor der lørdag og søndag fra middag og nogle timer frem være mulighed for at prøve kræfter med en gren af skisporten, som normalt kun er forundt eksperterne på destinationer i Alperne og i de nordiske fjelde.

Med overskydende sne fra skøjtebanen ved Musikhuset anlægger en gruppe frivillige snesjæle med 23-årige Lasse Kjær Krogager i spidsen en kort piste ved amfiscenen mellem Musikhuset og Aros.

Den anlagte piste bliver ikke lavet, så pisteracere kan få stillet deres fartlyster. I stedet bliver der stillet en boks og et såkaldt rail op, som modige snowboardere og skiere kan prøve kræfter med.

Svigter modet eller teknikken, kan man som ægte skier og snowboarder bare chille i området og nyde nogle af de øvrige køreres tricks på bokse og rails.

Bliv bedre

"Meningen med Snowpark 8000 er egentlig bare, at vi hygger os og bliver bedre til den sport, som vi holder af, og som vi normalt tager til udlandet for at få lov til at udføre", siger Lasse Kjær Krogager.

Lasse Kjær Krogager fortæller, at det kan være en god idé at medbringe lidt sikkerhedsudstyr til de forskellige udfordringer.

Bag Snowpark 8000 står det kommunale initiativ Underground i Århus med projektleder Kim Stær i spidsen samt Musikhuset Aarhus og snowboardbutikken Surface.
Arrangørerne forventer op imod et par hundrede deltagere og tilskuere ud fra den interesse, der indtil videre har været for arrangementet.

Publiceret 22 January 2010 14:00