Dramatik da biltyv blev taget på fersk gerning i Tilst

Ejeren valgte at kaste sig ind i bilen efter tyven

Af
Af Hanne Vammen

En 44-årig narkopåvirket mand stjal i går aftes 21. januar kl. 21.05 en uindregistreret personbil fra en tankstation på Agerøvej i Tilst.
Han blev imidlertid opdaget af ejeren, der forsøgte at tilbageholde tyven ved at kaste sig ind i bilen.
Gerningsmanden fortsatte dog kørslen et kort stykke med ejeren hængende delvist ude delvist inde i bilen.
Under kørslen påkørte den 44-årige et par parkerede biler.
Men det lykkedes til sidst ejeren af bilen og flere tililende at tilbageholde den 44-årige, til politiet kom.
Den 44-årige blev efterfølgende bragt til hospitalet, hvor han blev behandlet for knubs og undersøgt for, om han var påvirket af narko. Han blev løsladt efter afhøring.


Publiceret 22 January 2010 10:25