Søren og resten af familien Hougaard er meget glade for at have familiens hund hjemme Zara igen. Hun løb væk nytårsnat i ti graders frost.

Søren og resten af familien Hougaard er meget glade for at have familiens hund hjemme Zara igen. Hun løb væk nytårsnat i ti graders frost.

Zara løb væk i kulden nytårsaften

Familien Hougaard i Brabrand fik en trist nytårsaften, da deres 2-årige tævehund Zara væk. Hele familien ledte efter hunden næsten uafbrudt i halvandet døgn

Af
Af Martin Hansen

Søren Hougaard indrømmer gerne, at humøret var helt i bund, da han gik i seng nytårsnat.
"Vi er meget glade for vores hunde, så jeg havde tårer i øjnene, det er helt sikkert. Det værste var, at vi jo ikke vidste, om hun lå og frøs ihjel."
Søren og resten af familien Hougaard skulle fejre nytår i familiens hjem i Brabrand. Familien fik gæster og de i alt fire hunde blev lukket i haven klokken 17, så de kunne løbe krudtet af sig, inden fyrværkeriet for alvor kom i luften.
"Men et eller andet må have skræmt dem alligevel, for lidt efter skrabede vores store hund på døren, og da jeg kiggede ud var Zara væk," fortæller Søren Hougaard.
Familiens have er ellers sikret med et højt hegn, som netop skal forhindre hundene i at stikke af. Men det var altså lykkedes Zara alligevel. Derfor blev der slet ingen feststemning i familiens hjem, og både familien og Hougaard, naboer og gæster var flere gange ude at kalde og lede natten igennem.

Familiens to andre hunde er også glade for, at søster Zara er hjemme igen. Her ses Sally.

Familiens to andre hunde er også glade for, at søster Zara er hjemme igen. Her ses Sally.

300 løbesedler

Efter en nat uden ret meget søvn stod familien op igen og lavede løbesedler med et billede af Zara. Over 300 sedler blev trykt og omdelt i et stort udsnit af Århus.
"Min kone delte sedler ud i Århus V, og jeg og min søn tog ind til midtbyen, hvor vi hængte sedler op på blandt andet Banegården og på alle fastfoodrestauranter. Eneste trøst var, at folk var rigtig søde, forstående og hjælpsomme," fortæller Søren Hougaard.
Sent nytårsdag ringede en buschauffør til Søren og fortalte, at han havde set hunden mellem Skovby og Galten.
"Derfor kørte vi derud og kaldte og ledte, men der var ingen hund. Klokken var så 02.30 om natten den 2. januar, før vi kom hjem, og da vi trillede ind i indkørsel, råbte min kone "der er hun"," fortæller Søren Hougaard.
Hunden stod i indkørslen og rystede af kulde, men havde det efter omstændighederne godt.
Så nu er Zara hjemme igen, men hun får fra nu af ikke længere lov at løbe i haven uden opsyn, fortæller Søren Hougaard, som er lykkelig for at hunden overlevede de ti graders kulde nytårsnat.

Publiceret 07 January 2010 15:00