Peter Thyssen mister posten som rådmand for Teknik og Miljø, og Det Radikale Venstre får kun én plads i det nye byråd.

Peter Thyssen mister posten som rådmand for Teknik og Miljø, og Det Radikale Venstre får kun én plads i det nye byråd.

De Radikale har mistet sin rådmandspost

De Radikale fik et bedre valg i Århus end landsgennemsnittet, men partiet mister alligevel sin rådmandspost og bliver halveret fra 2 til 1 i byrådet

Af
Af Jeppe Rafn

Det Radikale Venstre gik efter at bevare sin rådmandspost i Århus, selvom partiet var en af valgets tabere og mistede det ene af sine to mandater i byrådet.
De Radikale konstituerede sig med S, SF og Enhedslisten, men "matematikken lod sig ikke narre, og mandaterne faldt sådan, at en rådmandspost ikke kunne opnås," skriver partiet i en pressemeddelelse.
Partiet fik 5,1 procent af stemmerne i Århus mod 4 procent på landsbasis, men man havde brug for en lille procent mere for at bevare sine to pladser i Århus Byråd.
Hvem der får den ene radikale plads i byrådet afgøres af de personlige stemmer, der bliver offentliggjort onsdag aften. Pladsen går formentlig til Rabih Azad-Ahmad, Peter Thyssen eller Søren Højlund Carlsen.

Publiceret 18 November 2009 09:34