Liv Gro Jensen.

Liv Gro Jensen. Foto: Aarhus Kommune

Debat om Moesgaard Vildskov: Urørt skov er en gave til både natur og mennesker

Af Liv Gro Jensen, SF Aarhus

Moesgaard Vildskov er et projekt i Marselisskovene i det sydlige Aarhus, hvor vi lader natur være natur og udvikle sig på egne præmisser. Det har vores pressede biodiversitet uendeligt meget brug for. Lige netop Marselisskovene er noget af det mest unikke og ældste natur i Aarhus. Men det bekymrer nogen. Hvad betyder det for fritidsbrugere? Skal vi frygte de vilde dyr? Bliver alting indhegnet? Kan vi overhovedet bruge området, som vi plejer? Hvorfor lige Moesgaard?

I debatten er der meget fokus på hegning. Hvor stor bliver det indhegnede areal, og hvordan kan man mon færdes inden for indhegningen? Vi udlægger 600 hektar til urørt skov (Moesgaard Vildskov) af de 750 hektar, som Marselisskovene udgør. Urørt skov betyder, at træproduktion ophører, så træerne bliver gamle, og vandstanden hæves flere steder, men stier og spor bevares. Af disse 600 hektar urørt skov hegnes 100-200 hektar for at kunne udsætte store planteædere. Vel at mærke på arealer, hvor fritidsbrugen tillader det, og biodiversiteten får gavn af det.

Der vil fortsat være offentlig adgang, ligesom på Molslaboratoriet, der i 2020 har haft 43.000 besøgende. Eller Bisonskoven på Bornholm, som hvert år har 100.000 besøgende. For ikke at nævne Jægersborg Dyrehave nord for København, der har 2.000 kronhjorte bag hegn og besøges af 7,5 millioner mennesker, samt afholder store events som Eremitageløbet med 17.000 deltagere hvert år. Med andre ord valfarter folk til fra nær og fjern for at opleve en vildere natur.

Der er bekymringer, om dyrene vil være farlige for eksempel for børn. Jeg er selv mor, så jeg kan sagtens forstå tanken. Men det er ikke erfaringen med vilde græssere. Det sker nærmere med dyr, der fodres, fordi de er vant til at opsøge mennesker for føde. For eksempel som i Dyrehaven, som mange mennesker trygt besøger. Man skal færdes respektfuldt omkring vilde græssere, men de passer som udgangspunkt sig selv og finder selv føde. Børn og børnehaver vil dermed kunne færdes i Moesgaard Vildskov og få skønne naturoplevelser.

Omkring sammenligningen med øvrige projekter, så argumenteres der tit om, at Marselisskovene har et langt højere brugertryk end andre rewilding-projekter. Selvom der er mange besøgende i Marselisskovene, er der langt fra lige mange mennesker på alle de 750 hektar. Der er arealer, hvor det er nemmere at give plads og selvfølgelig steder, hvor det ikke er. Det vil analyser vise. Hvis vi ville lave vildskov et sted, der ikke har den samme gamle naturværdi som Marselisskovene, jamen så kan det tage op til 100 år at nå samme niveau.

I den kommende tid skal processen blive konkret om, hvor biodiversiteten er størst, og hvor brugertrykket er højest. Resultaterne skal formidles, så alle aarhusianere kan følge med. Der skal findes fleksible løsninger for eksempel med hegnslåger og alt fra ridestier og MTB spor til orienteringsløb og arrangementer. Moesgaard Vildskov er muligt at realisere for både natur og mennesker, hvis alle lige trækker vejret dybt ned i maven. Så vil vi opleve den gave, som den vilde natur rent faktisk er. Samtidigt med at naturen får den gave fra os mennesker at få lov at være sig selv igen. 

Publiceret 08 February 2021 13:30