Arkivfoto: Martin Jørgensen

Arkivfoto: Martin Jørgensen

Debat: Bliver oplandsbyerne til golde satellitter i kredsløb?

Af Metin Aydin, arkitekt og byrådskandidat for Radikale Venstre

Aarhus vokser i periferien – følger mulighederne i lokalsamfundene med?

Mange definerer sig selv som aarhusianere og føler en tæt tilknytning til byen, selvom størstedelen af deres arbejds-, fritids- og familieliv udspiller sig i et lokalområde uden for centrum.

Og det siger sig selv, at i takt med, at byen vokser både målt i antal indbyggere og areal, vil et stigende antal mennesker være bosiddende stadigt længere fra det centrum, de føler sig knyttet til. Det vil også være oplagt at antage, at relationen til bymidten bliver mere og mere diffus, jo længere udenfor Ringgaden den enkelte borger bor.

Fra 3. kvartal 2012 til 3. kvartal 2020 er byen vokset med 34.531 borgere, svarende til 11 procent, til nu at være en by med 349.414 indbyggere. Eller rettere, kommunen er vokset. For tilvæksten er især sket, med undtagelse af udviklingen på Aarhus Ø, uden for centrum. Den tendens forventes at vare ved, og i kommunens prognose for år 2030 er vi således i alt 399.113 indbyggere.

En stor del af kommunens borgere søger specialvarebutikkerne, oplevelserne og mulighederne, som centrum byder på. Og selvom tilvæksten mestendels sker i periferien af Aarhus, udvikles der færre muligheder i oplandet: Vi risikerer, at forstæderne bliver store boligområder, som ikke tilbyder borgerne oplevelser, serviceydelser, specialvarebutikker – de ting, som midtbyen byder på.

En bæredygtig udvikling

Vi må prioritere byudvikling i oplandet intensivt, så forstæderne ikke bliver til golde satellitter i kredsløb om Aarhus. Forstædernes fremtid er at blive selvstændige og fungere som selvforsynende enheder for så vidt angår infrastruktur, arbejdspladser, boliger, institutioner, skoler og handelsmuligheder. Målet er, at forstæderne er bæredygtige og fungerer som systemer i egen balance med et reduceret behov for at trække på midtbyens muligheder. Det styrker oplandet, aflaster Aarhus og det er godt for klimaet, at vi ikke så ofte pendulerer frem og tilbage mellem midtby og opland.

Skal vi nå dertil, må der imidlertid vækst til, for de oplevelser, serviceydelser og specialvarebutikker, vi ønsker os i forstæderne, kræver et vist befolkningsgrundlag. Der er behov for både at lokalplanlægge nye og udvidede butiksområder i forstæderne, og at vi i højere grad tænker fortætning i forstadsområderne. I Solbjerg, Harlev og de øvrige oplandsbyer vil et større befolkningsgrundlag gøre det muligt at drive andre typer af forretninger og detailhandel, end hvad vi normalt ser i mindre byer. Vi skal turde tænke andre boligformer ind i forstæderne end parcel- og rækkehuse. Og vi skal vove at bygge højere end blot to etager, hvor det giver mening, og skabe pladser og torve, hvor et aktivt byliv vil kunne udfolde sig og skabe sammenhængskraft og lokalkultur.

Det kræver stort politisk fokus og er værd at arbejde for, og så får vi lagt grunden for en bæredygtig udvikling i bred forstand i forstad og opland.

Publiceret 16 November 2020 09:15