Underskriftsindsamling mod banegravs-projektet.

Underskriftsindsamling mod banegravs-projektet. Privatfoto

Debat: Store ord om banegravs-projekt er falsk varebetegnelse

Af Anette Brunsvig Sørensen, beboer på Frederiksbjerg, næstformand for Frederiksbjerg-gruppen

Det fremlagte projekt for banegraven, kaldet ’Banekvarteret’, er på flere måder udtryk for falsk varebetegnelse. Det postuleres, at bebyggelsen vil blive unik, grøn, bæredygtig og ’forankret i sjæl, egenart og historie’, samt en bydel med ’internationale inspirationer og ambitioner til inspiration for hele verden’. Men ak, det er lånte fjer. Det er slet ikke troværdigt.

Intet i projektet fremstår som unikt. Alt er set før andre steder i verden, hvor man for længst har forladt idéen om ekstremt tætte bydele med boliger i høje huse og underjordisk parkering. Man er kommet videre til andre langt mere attraktive boligformer, for eksempel i Amsterdam.

Projektet fremføres som en bilfri bydel. Men det er på ingen måde tilfældet. Der skal jo være et enormt stort parkeringsdæk under bebyggelsen, og alle disse biler vil køre i midtbyens gader, der i forvejen er stærkt belastede. En bebyggelse er altså ikke bilfri, bare fordi bilerne er usynlige under et betondæk. Det er en falsk beskrivelse.

Skråningerne ved banegraven har byens måske eneste ”vilde natur”, helt inde i midtbyen. Der er store, smukke, gamle træer, og et uplejet buskads med tilhørende dyreliv. Ja, vi har fugle, pindsvin, egern, insekter, og større dyr som hare, ræv og grævling fra Ådalen. Og så er der cykel- og gangstien på Hallssti, langs med træerne, som er herlig natur og en kæmpe kvalitet midt i byen.

Projektet viser grønne tage og -facader, altankasser, blomster i krukker, små græsplæner og små træer i kummer. Men de træer bliver aldrig store og ’naturlige’. Det er rent pynt og imitation af natur. Og samtidig vil man ødelægge den eneste vilde natur i midtbyen, på baneskråningerne.

Projektet vil genskabe en tabt sammenhæng i byen. Men hvilken? Banegraven har jo altid ligget som en grøn kile helt ind til banegården. Og så vil man bygge ’en bydel forankret i sjæl, egenart og historie’. Det modsatte vil ske. Med et massivt højt byggeri som nabo vil sjælen, egenarten og historien i de små bevaringsværdige gader mellem Jægergårdsgade og Hallssti blive smadret. De vil blive omdannet til indfaldsporte til det nye ekstremt tætte og høje cityområde. Meget vil gå tabt.

Endelig er der de store, fine ord om ’en bydel med internationale inspirationer og ambitioner til inspiration for hele verden’. Altså, for at sige det pænt, så er det mere end svært at se, hvordan projektet kan leve op til disse svulstige formuleringer. Det er forståeligt, at der er brug for ’store ord’, for at overtale politikere og andre. Men dette er overhovedet ikke troværdigt.

Nej. Vi har for brug for en ægte grøn og bæredygtig vision: Vi skal beholde banegraven som byens lunge, som landskab fra Ådalen, natur med rodnet i rigtig jord og tilsvarende biodiversitet. Det er med frisk luft, vestenvind og solnedgang direkte ind i byens midte. Og så bevarer vi udsynet til banesporene, med togenes afgang og ankomst, med længslen efter hjemkomst og udrejse.

Der er masser af inspiration i ind- og udland, for eksempel Superkilen på Nørrebro i København samt Hudson River Park og High Line i New York, med natur, åbne pladser, mødesteder og aktivitet.

Vi kan på samme måde udvikle banegraven til et unikt rum for ophold, leg, aktiviteter, gåture, løb, skateboard, tennis, frisk luft og udsyn med mere. Til sådan et ægte grønt projekt kan vi arbejde på at få penge fra fonde, som for eksempel Salling Fondene og Realdania. Det er bare om at komme i gang.

Frederiksbjerg-gruppen står for hjemmesiden: takmennejtak.net, hvor der indsamles underskrifter mod banegravs-projektet.

Publiceret 06 November 2020 07:50