Tobias Andresen, talsmand for Generation Identitær Aarhus.

Tobias Andresen, talsmand for Generation Identitær Aarhus. Arkivfoto

Læserbrev: Mere politi er ikke løsning, det er remigration

Generation Identitær mener, mere politi og hårdere straffe er symbolpolitik

Britt Bager bryster sig i nærværende avis med jernnæver og vilje af stål og melder sig på banen i debatten om håndtering af indvandrernes voldsomme kriminalitet. Efter godt 50 års fejlslagen politik har Britt Bager nu fundet løsningen på det hele og vil kæmpe for, "at politiet får endnu flere kræfter i de kommende år".

Det er altid glædeligt, når folkets repræsentanter udtaler sig om de emner, som faktisk betyder meget for folket. Utryghed er det store emne i en tid, hvor umotiveret vold og anden uforståelig kriminalitet fylder mere og mere. Det føles dog mere som spot og hån end som en hjælpende hånd, for os som faktisk lever med konsekvenserne af Britt Bager og ligesindedes fejlslagne sociale eksperiment.

At der foregår en overbudskrig mellem Venstre og Socialdemokratiet om mængden af politi i gaderne er – desværre – godt nyt. Der er brug for mere politi her og nu til at håndtere den voldsomme kriminalitet, som alle aarhusianere har oplevet komme nærmere og nærmere de seneste år. Politi er dog ikke løsningen, det er en overvældende afmagts symbolpolitik.

I bedste tilfælde fører Britt Bagers afmagtshandlinger til endnu flere hærdede kriminelle i et allerede presset fængselssystem. Selvfølgelig skal de straffes, men er der overhovedet nogen grund til, at de straffes i Danmark? Alle aarhusianere ved, hvor stort skel der er mellem den oprindelige aarhusianer og vores kriminelle gæster. Vi oplever det desværre for ofte til at kunne tale det ned. De lever i egne områder – besatte områder, om man vil – og lever og dyrker en kultur, som ikke kunne være mere fremmed for os.

De milliondyre integrationsprojekter, som S og V lovpriste i årtier, har ikke virket, så nu vil de have mere politi og hårdere straffe. Det er symbolpolitik og intet andet. Politi er ikke løsningen, det er remigration, nu!

Publiceret 15 September 2020 19:01