Debatindlæg fra ergoterapeut om hverdag på bosted i Aarhus. Modelfoto

Debatindlæg fra ergoterapeut om hverdag på bosted i Aarhus. Modelfoto pixabay

Ansat på bosted:

"Jeg har ikke dokumenteret noget som helst, heller ikke den medicin beboerne har fået."

Ergoterapeut fra bosted i Aarhus beskriver her en hverdag, hvor hverken hun eller kollegerne får brugt deres faglighed. Det er der slet ikke tid til. Måske andre kan genkende den hverdag?

Debatindlæg af Helle Hammer Mouritzen, ergoterapeut

Kære beslutningstagere. Giv os bedre vilkår.

1. arbejdsdag efter sommerferien. ”Du er alene med 7 beboere, der er ikke blevet bestilt vikar.”

Tak for kaffe, sikke en opvågning kl. 7 en mandag morgen efter 3 ugers ferie!

Jeg arbejder som ergoterapeut på et bosted for udviklingshæmmede i Aarhus. Jeg vil med dette indelæg gerne have, at debatten om forholdene i ældreplejen også kommer til at handle om forholdene på bosteder og andre dele af pleje- og omsorgsarbejdet.

Min intention er ikke at hænge nogen ud, og jeg har ikke nogen viden om, at mit arbejdssted i Aarhus er hverken dårligere eller bedre end andre tilsvarende steder.

På mit bosted er beboernes udviklingsalder imellem 3 måneder og 3 år. Det vil sige, at de alle har behov for hjælp til alt pleje døgnet rundt. Enkelte kan selv bevæge sig rundt i deres kørestole eller krybende på gulvet. Andre er afhængige af, at personalet flytter dem. Ud af de 7 beboere i mit hus kan èn tale med ord, flere bruger kropssprog, lyde og mimik og andre har svært ved at give udtryk for egne behov. Personalet aflæser og tolker derfor signaler og humør ud fra deres kendskab til beboeren.

Beboerne skal have hjælp til alt

På en normal dagvagt møder der 2 eller 3 personaler ind kl. 7. Vi hjælper beboerne med alt, de skal vaskes i sengen eller på badeværelset. Kun 1 ud af 7 beboere bruger ikke ble, de skal have børstet tænder, have tøj på og liftes op i kørestolene. Herefter skal de have morgenmad, 1- 2 kan spise maden selv når den bliver serveret, en enkelt får kun sondemad, resten skal mades og hjælpes med at få nok at drikke. Alle skal have medicin en eller flere gange om dagen.

Samtidig med morgenplejen og morgenmaden skal personalet: dække bord, lave morgenmaden, rydde af, vaske op, ordne vasketøj og sørge for at beboernes lejligheder er opryddede, samt at der er fyldt op med bleer, vaskeklude, håndklæder, sprit, sæbe og meget andet.

Om formiddagen er der træning eller aktivitetstilbud til beboerne. Dette betyder, at personalet har nogle tidsfrister og rækkefølger, vi skal overholde.

Kl. 11.30 begynder vi at give beboerne den frokost, som vi har lavet til dem. Vi har også nået at starte og tømme vaske- tørre og opvaskemaskiner samt bragt og hentet de beboere, som er i vores aktivitetshus, i en anden bygning. Flere af beboerne bliver i løbet af formiddagen tilbudt toiletbesøg. Personale forsøger selv at nå toiletbesøg, en halv kop te og en bid brød i løbet af formiddagen, vi er ikke gode til at huske pauser. Vi bruger tiden på at dokumentere, at medicinen er givet, samt skrive i beboernes journaler. Alle afføringer, bad og fast- samt afspændinger i kørestolene skal dokumenteres.

Beboere ligger alene i huset

Når beboerne har spist, skal de have skiftet ble og i seng for at hvile til middag. Herefter skal køkkenet ryddes op og personalet skal finde tid til at spise. Personale går hjem på forskellige tidspunkter imellem kl. 10 og kl. 15, hvor aftenvagten møder ind. Nogle dage går alle personaler inden kl. 15, og beboerne ligger alene i huset, men tilsyn fra personale i nabohuset til aftenvagten kommer. Oplysninger til aftenvagterne om dagens hændelser, og om hvad der er dokumenteret i journalen, gives mundtligt af dagpersonalet.

Udover ovennævnte forventes det, at personalet på et bosted i samarbejde med beboernes værger også sørger for alt omkring beboeren. Der skal bestilles medicin på apoteket, fornyes recepter hos lægen, købes tøj og andre fornødenheder, bestilles tid og følges til tandlæge, frisør og hospitalskontroller, laves regnskab over beboernes økonomi og meget andet.

Min erfaring med arbejde på et bosted er kun et år gammelt. Jeg har som ergoterapeut tidligere arbejdet i ældreplejen og på sygehus, og jeg arbejder herudover som privatpraktiserende ergoterapeut.

Laver opgaver jeg ikke er kompetent til at varetage

Jeg oplever ikke, at jeg bruger min uddannelse og næsten 20 år lange erfaring som ergoterapeut ret meget på bostedet, da det meste af min tid på her går med andre opgaver. Opgaver som jeg ikke mener, at jeg er særlig kompetent til at varetage, og som andre faggrupper er uddannet til.

Det er opgaver, som hører under personlig pleje, tryksår, medicin og sondemad. Jeg har i min uddannelse udover meget andet lært om anatomi, forskellige sygdomme og ved fra mit samarbejde med bla sygeplejersker noget om medicin, men jeg har aldrig tidligere målt medicin op eller givet sondemad.

Jeg har viden om aktiviteters betydning for mennesker, om hjælpemidler og bevægemønster. Jeg har desuden specialviden om dysfagi, som er problemer med at spise uden at fejlsynke, hvilket flere af beboerne gør. Jeg har tidligere undervist i forflytninger og dysfagi. Disse for mig kerneopgaver, når jeg sjældent at forholde mig til, og jeg har nærmest ikke tid til at dele min viden med mine socialpædagogiske kollegaer.

Ufaglærte får for meget ansvar

Jeg er bekymret over normeringen på bostedet, såvel som for normeringerne i ældreplejen. På mit bosted har flere af beboerne boet i mere end 20 år og nogle er snart pensionister. Da de flyttede ind, kunne de noget mere end de kan nu, men vi får stadig bevillinger efter deres funktionsniveau fra dengang. Flere kunne tidligere gå og spise selvstændigt. At der også var flere ansatte dengang, viser blot noget om hvordan der er blevet sparet på området.

Vi er 8 fastansatte, i øjeblikket 7 og en pædagogstuderende, til at dække dag- og aftenvagter i hverdage og weekender året rundt. Vi har desuden mange vikarer, ufaglærte søde unge mennesker, som vil beboerne det bedste. De får, når de starter, 4 dages oplæring, 2 vagter i aftenvagt og 2 vagter i dagvagt, herefter skal de selv have ansvaret for og nå alt omkring de 2 - 3 beboere, de har på en vagt.

Det er ikke i orden, Hverken overfor beboerne eller vikarerne, og det er et kæmpe ansvar at stå med for alle. Jeg har vist ikke nævnt, at vi har mindst en beboer som indimellem får kramper, og en anden som nogle dage er meget plaget af slim i luftvejene. Begge dele kan blive livstruende for beboerne, hvis personalet ikke handler rigtigt.

Mit ønske er at der i alle vagter kun er faglært personale på arbejde, at nuværende personalet videreuddannes, at personalegruppen bliver mere tværfagligt med sundhedspersonale og især, at beboerne revurderes, så vi kan få en bemanding, som lever op til beboernes behov for hjælp. Jeg er bange for at vi, hvis der ikke sættes massivt ind med opkvalifikation af både personale og ressourcer vil komme til se flere svigt, indberetninger, og personaleflugt fra området.

Ps. Jeg fik på min 1. arbejdsdag efter ferien, hjælp fra min leder og nyansatte kollegaer, som ikke kendte beboerne og var ikke vant til så plejekrævende beboere. Jeg nåede ikke at læse i beboernes journalerne, inden vi gik i gang med dagens opgaver, og da vi ikke har beskrivelser af, hvordan vi bedst hjælper beboerne, måtte jeg hjælpe mine kollegaer meget.

Jeg fortalte min leder følgende, inden jeg gik hjem om eftermiddagen:

”Beboerne er blevet skiftet, vasket og har fået noget at spise og drikke i formiddag. Det bad, den ene beboer skulle have haft, måtte vi springe over. Ingen har været ude, selv om vejret var dejligt. Jeg har ikke dokumentere noget som helst, heller ikke den medicin beboerne har fået, det må aftenvagten gøre for mig”.

Jeg ved, at vi som hjalp beboerne den dag, gjorde alt hvad vi kunne, og at beboerne fik opfyldt deres basale behov, samt at de fik en acceptabel formiddag. Men min ergoterapeutiske viden og faglighed blev, som mange andre dage, ikke brugt.

Publiceret 21 August 2020 15:00