Privatfoto.

Privatfoto.

Debat: Hvornår må vi komme i skole?

To kommende gymnasieelever fra Aarhus kan ikke vente med at starte i skole og har svært ved at forstå, hvorfor de skal blive hjemme

Af
Martha Høeg Winther og Martha Gry Lindstrøm

kommende 1.G elever på Aarhus Katedralskole

DEBAT Vi er to kommende 1.G elever der, som tusindvis af andre, har glædet sig til at blive en del af en ny ungdomsuddannelse. Vi har siden marts siddet hjemme bag skærmen og nu, et halvt år senere, sidder vi her stadig.

Vi respekterer og forstår fuldt ud, at skolerne bakker op om anbefalingen om at udskyde fysisk fremmøde pga. nylig udvikling af Covid-19 i Aarhus. Hvad vi ikke forstår er, hvorfor de gymnasiale uddannelser er blandt de eneste tiltag mod smitte.

Vi er netop blevet meddelt, at vi har ét fysisk fremmøde med introduktion, hvorefter vi skal sendes hjem og have virtuel undervisning. Virtuel undervisning på en fremmed skole med fremmede lærere og fremmede klassekammerater, som vi skal lære at kende hver for sig bag en skærm. Det i sig selv er en kæmpe udfordring.

Indtil videre siger aftalen to uger, men som situation ser ud p.t., hvor lang tid vil der så gå, før vi får lov at komme i skole?

Forestil dig at du som teenager står overfor et nyt stort kapitel i dit liv. Et kapitel, der ikke kun handler om at lære faglige begreber og få mere faglig viden, men mindst lige så meget indebærer at lære, hvordan man er voksen, tager ansvar og deltager i et demokratisk fællesskab.

Og det er netop det, du har glædet dig til i lang tid. Det er netop det, du går glip af.

Vores mindre søskende sidder lige nu i et fyldt klasselokale med 25 andre elever og har undervisning med meget få forbehold. Og vi sidder stadig derhjemme.

Tusindvis af elever fra Aarhus kommune starter på landets efterskoler og lærer deres nye skole at kende med elever fra hele landet. Og vi sidder stadig derhjemme.

Vores jævnaldrende venner er startet i deres nye 10. klasser i Aarhus og lærer deres nye skolegang og omgangskreds at kende. Og vi sidder stadig derhjemme.

Man klarer udfordringerne på folkeskoler, efterskoler og 10. klassecentre. Men på de tomme gymnasier får vi ikke engang lov til at prøve.

Er vores undervisning mindre værd? Har vi som gymnasieelever ikke lige så meget ret til en ordentlig start?

Vi er med på, at hvis vi skal starte, vil der komme mange forholdsregler. Men vi er parate til at forholde os til de regler, der vil komme såvel som at respektere dem.

Vores største ønske er bare at komme i skole.

Det er ikke en umulig opgave, vi venter bare på at få lov til at bevise, at vi kan klare den.

Publiceret 14 August 2020 16:25