Pressefoto

Pressefoto

Læserbrev: De bredeste skuldre skal bære de største byrder

DEBAT De bredeste skuldre skal bære de største byrder - Sådan lød et krav fra Venstres byrådsgruppe i Aarhus i forbindelse med at skabe balance på socialområdet. Aarhus kommune socialområde stod overfor nogle gigantiske besparelser. Det var vigtigt for Venstre i forbindelse med, at der skulle skabes balance på socialområdet, at det skulle ske så skånsomt som muligt for de sociale svage i Aarhus Kommune. Derfor gik vi til forhandlingerne med kravet om at skåne socialområdet mest muligt og brede besparelsen udover hele kommunen.

Det har været altafgørende for Venstres deltagelse i forhandlingerne om en ny balanceplan 2020 for sociale forhold og beskæftigelse, at en hel række besparelsesforslag blev taget af bordet – nævneværdige er rammebesparelserne på 1,5 procent på bosteder, institutioner og psykiatripladser. For at skabe balance på socialområdet, var det vigtigt, at det ikke kun var socialområdet, der skal bidrage til at skabe balance. Derfor foreslog Venstre, at de største magistratsafdelinger med de største budgetter i kommunen, skulle bidrage mest i prioriteringen, sådan at socialområdet i Aarhus Kommune blev skånet mest muligt.

For Venstre har det været vigtigt, at alle kommunens afdelinger skulle holde for. Dem med de største budgetter skulle yde mest. Det lykkedes Venstre, at 15 millioner af de i alt en besparelse på 45 millioner kroner blev fordelt udover alle afdelinger i kommunen. Vi havde gerne set at op til 30 millioner kroner skulle bæres af de bredeste skuldre, men vi kunne desværre ikke opnå opbakning til dette hverken fra den røde side eller de øvrige partier i blå blok.

I Venstre er vi trods alt tilfredse med, at en del af den samlede besparelse på de svageste medborgere blev fordelt på flere afdelinger.

Publiceret 28 March 2020 07:00