Idræt er åbenbart ikke for alle

Af
Kim Mølgaard Andersen

Asmusgårdsvej 8

8520 Lystrup. Selvstændig slagtermester. Byrådskandidat for Det konservative folkeparti

Nu må det siddende socialistiske styre i Århus byråd snart indse at det ikke duer at nedprioritere de Århusianske idrætsklubbers faciliteter i den grad det er sket i de sidste 4 år.
Forstæderne til Århus vokser og vokser, men der bliver ikke taget højde for det pres klubberne kommer under når deres faciliteter ikke er gode nok.
Der mangler idrætshaller, svømmehaller og renoveringer af klublokaler.
Det er i den grad nødvendigt at sætte flere penge af til dette område.

Samtidigt skærer det mig i hjertet at et socialistisk styre ikke kunne finde pengene til at fortsætte med fritidspas ordningen, man sender nu ca. 1200 børn og unge hjem fra idrætsklubberne og sætter dem udenfor det fællesskab de ellers havde eller kunne have med deres jævnaldrende.
Man straffer nogle børn der ikke kan gøre for at deres forældre ikke selv kan betale af den ene eller anden grund. Det kan man ikke være bekendt.
Nu risikere man at det bliver meget dyrere på sigt, da de nu ikke har deres sport at gå op i, og derved måske sender flere ud og kaste med sten efter busserne og lignende.

Publiceret 27 October 2013 13:00