Mahamad Habane: »Man kan fake sig til meget, men ikke til at være sjov«

Mahamad Habane er for alvor blevet kendt efter sin deltagelse i Stormester, han har optrådt for kronprinseparret, og hans soloshow sælger så godt, at han må tage på endnu en tour med det. Men trods den store succes, er der noget, der nager.

Artiklens øverste billede
Mahamad Habane plejede at dele Århus Onsdag ud – nu er han på forsiden af den. Men der er lige noget, han gerne vil afsløre og undskylde. Pressefoto
Bliv inspireret af byguides, kulturanbefalinger og spændende portrætter. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev.

Århus Onsdag har fulgt aarhusianske Mahamad Habane, siden han dukkede op på byens comedy-scener. Og nu møder vi ham i gårdhaven på Café Jorden for at tale om hans store succes med sit første soloshow, ”Ham der Komikeren”. Og hvordan det går med karrieren.

Men inden samtalen kommer rigtigt i gang, er der lige noget, vi skal have på det rene.

»Jeg får lyst til at lave den klassiske fortælling: Jeg plejede at dele Århus Onsdag ud – nu er jeg på forsiden af den. Men det vækker faktisk nogle pinlige minder,« siger komikeren.

Han fortæller, at han har været avisbud, og at han som skoledreng delte Århus Onsdag ud i Ryhaven. Det var han faktisk rigtig glad for, fordi det var nemmere at få den gennem brevsprækkerne end alle de reklamer, han gik med i weekenden.

»Og alligevel snød jeg. Når det var rigtig koldt, sprang jeg simpelthen nogle af brevsprækkerne over for at komme hurtigere hjem i varmen. Det er virkeligt pinligt at tænke på. Hvad skal jeg sige?... Jeg var bare et stort barn og vidste ikke, hvad et rigtigt arbejde var,« siger han og ryster på hovedet.

Efter at have tænkt sig om et øjeblik, mens han nipper af sin varme te med rom, der skal få hans forkølelse til at gå væk, ser han et kort øjeblik alvorligt på avisens udsendte og siger:

»Jeg vil gerne sige undskyld til Århus Onsdag.«

Det bliver straks modtaget, og vi er helt enige om at håbe, at denne uges avisbud er mere samvittighedsfuld, så artiklen om ham når ud til læserne, og vores kræfter ikke er spildte.

En lettet Mahamad Habane smiler igen med sine hvide tænder og hele ansigtet.

Man kan fake sig til meget men ikke til at være sjov. Det er afgjort på få sekunder, om man er sjov eller ej. Griner publikum eller gør de ikke? Et comedyshow kan ikke holdes i gang, fordi nogle fancy kulturanmeldere mener, det er vigtigt for samfundet og vores kulturhistorie. Det skal simpelthen levere latter fra publikum her og nu.

Mahamad Habane, komiker

Mahamad Habanes første soloshow, "Ham der komikeren", er så efterspurgt, at han må på en ekstra tour med det i efteråret. Man kan også opleve ham i comedy-podscasten "Skyggen", der har et nyt afsnit hver onsdag. Pressefoto


Udsolgte sale i hele landet

Nu er han klar til at tale om sit populære soloshow, der i Aarhus blev udsolgt først i april, sidenhen i maj, og derfor bliver sat op igen i efteråret. Den tour går rundt i hele landet, for stort set alle steder har komikeren fået latteren til at rulle i fulde sale.

Han skal i dette forår på scenen ikke færre end 50 gange med ”Ham der Komikeren”. Da vi mødes, er han nået til show nummer 24.

»Det går fantastisk godt. Folk er utroligt søde og vildt glade både i Sønderjylland, Odense, Aalborg og København. Efterhånden kan jeg showet forfra og bagfra, så touren er ikke den hårde del af arbejdet. Det er hele opbygningen,« forklarer han, som føler sig hjemme i Cafe Jordens gårdhave.

Der har han utallige gange stået og afprøvet sine jokes på publikum ved caféens Open Mic-arrangementer.

»Man kan fake sig til meget, men ikke til at være sjov. Det er afgjort på få sekunder, om man er sjov eller ej. Griner publikum, eller gør de ikke? Et comedyshow kan ikke holdes i gang, fordi nogle fancy kulturanmeldere mener, det er vigtigt for samfundet og vores kulturhistorie. Det skal simpelthen levere latter fra publikum her og nu,« slår komikeren fast.

Selv har han for nylig haft anmeldere med i salen for første gang og er utrolig spændt på, hvad de synes. Han har endnu ikke læst resultatet.

»Det er faktisk skørt, for jeg er jo sådan set allerede blevet anmeldt af de tusindvis af mennesker, der har købt billetter, moret sig og klappet,« siger komikeren.

Mange opgaver i Stormester

Han har i dag knap syv års erfaring og kan se i sin telefons sindrige og meget store notesystem, at den første joke er fra 9. august 2015. Den hedder: At stå tidligt op.

»Mine forældres løsning på alting var, at jeg skulle stå tidligere op. Også hvis jeg for eksempel sagde, at min kammerat var kørt galt. Så ville de svare: Du skal stå tidligere op,« siger Mahamad Habane og slår en smittende latter op.

Det virker som længe siden, og i dag er han blevet så kendt, at han ikke kan gå en tur på gaden, uden at nogen vil have et foto af ham. Det er stukket helt af, efter han var med i Stormester, som vises i den bedste sendetid fredag aften på TV2’s hovedkanal.

»Det er noget af det sjoveste tv, jeg har lavet. Vi gik rundt i haven og lavede dumme ting. Det var en kæmpe øvelse i at udkomme som sig selv uden forberedelse foran rullende kameraer. Der står et hold på otte mennesker og ser på en, mens man løser vanvittige opgaver som at få en flamingoplade til at dreje rundt,« siger han og tørrer usynlig sved af panden ved tanken.

Der var ikke meget tid til at lade op mellem opgaverne, for deltagerne skulle løse 36 af dem på bare fire dage. De var på fra klokken ni om morgenen til klokken 18 om aftenen. Og så fik de hver dag en opgave med hjem, som de skulle løse indenfor seks uger.

»Vi sagde ind imellem mærkelige ting, fordi man bliver træt i løbet af så lang en dag. Det var hårdt men allermest sjovt, og jeg var utrolig glad for at blive inviteret med – og overrasket. Jeg synes ikke lige, at jeg stod forrest i køen til det. De kunne have valgt så mange andre.«

Vi sagde ind imellem mærkelige ting, fordi man bliver træt i løbet af så lang en dag. Det var hårdt men allermest sjovt, og jeg var utrolig glad for at blive inviteret med – og overrasket. Jeg synes ikke lige, at jeg stod forrest i køen til det. De kunne have valgt så mange andre.

Mahamad Habane, komiker om Stormester

Mahamad Habane har blandt mange andre ting været med til at lave Ultra Snydt, som var falske nyheder til børn for at de ikke skal tro på, hvad som helst. Han var vært sammen med Lasse Madsen. Arkivfoto: Morten Lau-Nielsen


Kongelig hofleverandør

Mahamad Habane var mindst lige så overrasket og glad, da han blev inviteret til at optræde for kronprinseparret ved deres prisshow. En ære, der kun er overgået de færreste komikere. Men det var en særlig udfordring at komme ind midt i et ellers seriøst show, og så få folk til at more sig. Derfor valgte han at tage nogle af sine populære jokes med og toppe dem med at give kronprinsesse Mary et tip om, at man som ny dansker imponerer helt vildt, hvis man siger, at man er helt ny i Danmark.

»Det blev sendt live på tv og nåede ud til en masse mennesker, der sikkert ikke kendte mig, og det var helt særligt. Det gik heldigvis rigtig godt, selv om jeg kom ind til et publikum, der på ingen måde var varmet op til et godt grin. Kronprinsparret lå flade, da jeg gav Mary mit gode råd,« siger han med sit karakteristiske kæmpestore smil.

Den 31- årige komiker har opnået meget – også selv om han stadig ikke står specielt tidligt op. På spørgsmålet om, hvad der har gjort størst indtryk på ham, handler svaret ikke om store scener eller kendte navne, men om noget helt nært: En togtur, hvor han mødte en taknemmelig følger.

»En mand satte sig ved siden af mig og fortalte, at han havde haft en hård tid med sin syge far, og at han havde tilbragt meget tid på hospitalet. Han sagde, at det, der holdt ham oppe, var mine sjove videoer. Derfor ville han gerne sig tak – og så græd han. Jeg måtte trøste manden, og synes, at det var rørende men også helt absurd. Jeg troede, at jeg skulle få folk til grine og ikke græde,« siger Habane og har igen et af sine sjældne helt alvorlige øjeblikke, inden han igen kommer i tanke om nogle af livets mange morsomme indslag.

Som for eksempel da han pludselig stod over et af sit livs komiker-idoler, Mick Øgendahl, i programmet ”Danmark på hovedet”.

Mahamad Habane er så vant til bare at grine, når han ser Mick Øgendahl, og pludselig var hen helt oppe i hovedet på Habane. Det var næsten umenneskeligt og umuligt at holde masken.

Det næste skridt

Bortset fra den irriterende forkølelse, der er ved at snige sig ind på komikeren, er der umiddelbart kun succes i kølvandet for ham. Hvad mere ønsker han sig?

»Efter min tour vil jeg gerne holde en pause og skrive noget andet som f.eks. en tv-serie. Jeg ddrømmer om, at den bliver vist på en af de store kanaler, som alle har og kan finde. Det skal være helt mit eget og ikke noget, der bygger på et udenlandsk koncept,« siger Mahamad Habane, der trods store fremtidsdrømme ikke har planer om at lave om på sin aarhusioanske dagligdag eller at forlade Smilets By.

»Jeg sætter en ære i at få det til at fungere herfra. Hvis dit talent er stort nok, kan du bo i Skive og blive kendt.«

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.