Bogguide: Bogen om at være ven med Jesus er »voldsom, sjov, let læst og god til en træt aften«

Aarhus Bibliotekerne anbefaler at læse og lytte til fortællinger, der på overraskende vis illustrerer både det mørke og det lyse i mennesket. Ændrede livssyn og plottwists er, hvad du har i vente med denne måneds anbefalinger. 

Artiklens øverste billede
Hvad gør man egentlig, når Jesus Kristus uventet dukker op i ens lejlighed en sen lørdag nat?  Louise Lærke fra Dokk1 anbefaler underholdende læsning om det. Foto: Aarhus Bibliotekerne. 
Bliv inspireret af byguides, kulturanbefalinger og spændende portrætter. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev.

»Hvad pokker er det egentlig, jeg læser?« 

Sådan tænkte Louise Lærke i sidste uge, da hun genlæste Lars Husums debutroman fra 2008, ”Mit venskab med Jesus Kristus”.

»Men den kan virkelig noget. Den er anderledes. Den er voldsom. Den er sjov. Og så er den let læst og god til en træt aften i sofaen,« anbefaler Louise Lærke, der er kommunikationskonsulent i Aarhus Bibliotekerne. 

Anmeldelserne af bøgerne kan læses i deres fulde længde på www.litteratursiden.dk.

Gribende bodsvandring

”Mit venskab med Jesus Kristus” af Lars Husum.

Hvad gør man egentlig, når Jesus Kristus uventet dukker op i ens lejlighed en sen lørdag nat? 

Fortælleren Nikolaj giver ham et askebæger i nakken. Og derfra tager romanen virkelig form og fart. Askebægeret stopper ikke Jesus, som vedholdende bliver ved med at forsøge at gøre Nikolaj til et bedre menneske. 

Man følger Nikolajs erkendelsesrejse på tværs af Danmark. En rejse der indeholder selvdestruktion, skyld, popmusik, sex og et helt særligt jysk persongalleri. Det er en unik læseoplevelse, som er meget svær at kategorisere. 

Du kan forvente en roman, der er bund ærlig og skrevet på en sådan måde, at den fint balancerer mellem fiktion og realisme. Anbefalingen lyder i hvert fald herfra, at ’den læser nærmest sig selv’.


Hvis du havde mere end et liv

”Mine mange liv” af Véronique Petit.

Nogle mennesker har flere ekstra liv. I denne ungdomsroman får alle 15-årige taget en blodprøve, der fortæller, om de har mere flere liv også kaldet ”bonusliv”. Nogen har ét ekstra liv, andre har tre, men Gabriel får at vide, at han har hele seks liv! 

Gabriel er dog også en helt almindelig dreng, der er forelsket i Mila, som ikke ænser ham. Men hvordan forvalter man livet, når man har mere end ét? I løbet af fortælling formår Gabriel at ’spilde’ nogle liv, men også at ofre et liv for at redde et andet menneske. Et af de store spørgsmål er, om bonusliv er et privilegium eller en forbandelse? 

Det er en gennemtænkt og sofistikeret low-fantasy roman, der behandler filosofiske spørgsmål. Forfatteren pakker en masse stof til eftertanke ind i en forholdsvis kort roman, hvilket gør romanen til fin læsning for unge fra 13 år med en nysgerrig tilgang til livet.

Religion som tegneserie

”Urhistorien” af Peter Madsen.

Peter Madsen har lagt sine særlige hænder på skabelsesberetningen med verdensklasse illustrationer, der formidler de første 11 kapitler i Biblen. 

Urhistorien består af fem fortællinger om de allerførste mennesker og verdens skabelse ifølge Biblen. Hver fortælling indledes med Guds åndedræt og hver novelle er tegnet i forskellige stilarter.

Kapitlerne om Noas ark og Babelstårnet er virkelig der, hvor både tegneserien som værk og forfatterens egen politiske og filosofiske holdninger begynder at skinne igennem. Bogens afsluttende fremtidsscenarie, står også virkelig stærkt, idet man lige har bevæget sig gennem denne betagende nærmest andægtige urhistorie, hvor højstemtheden brydes af de bløde, men også meget barske illustrationer. 

Absolut nødvendig coffee table book for filosofistuderende og studentikose teologer. 

Gyselig bog til børn

”Mareridt og monstre for fuld udblæsning” af Peggy Nille.

En billedbog fyldt med skønne monstre, som gemmer sig på de farvestrålende og detaljerede sider. En lille dreng er midt i sit livs mareridt, hvor der er øjne allevegne i den mørke skov. Pludselig bliver alle øjnene til hæslige monstre og endnu værre, drengen hives med ned i en mørk grotte fyldt med væmmelige væsner. Drengen er rædselsslagen, men så tager historien en drejning.

Mareridt og monstre for fuld udblæsning er en børnebog, der beviser at et lille gys faktisk kan være ret dejligt. En smuk og poetisk fortælling til børn fra 5 år, hvor man skal lede efter forskellige elementer på siderne, mens man læser. 

Mixet plade med twists

The Weeknd: Dawn FM. Hypen holder: det er virkelig en god plade The Weeknd har lavet. Særligt hvis man kan lide elektro-retro pop, disco og RnB. 

Med Dawn FM formår The Weeknd at forene to sider af sig selv – den canadiske natteravn, der skaber blødt og lækkert RnB, og den store popstjernekarakter, hvis musik skal sælge stadionturnéer og være på toppen af hitlisterne. 

Det er en meget sammenhængende plade, som flyder perfekt afsted, uden at det bliver fløde-træls som så meget andet RnB. Tværtimod har albummet hele vejen igennem et twist, små skarpe hjørner, som øret hænger fast i, og som gør det til en interessant og nogle gange udfordrende lytteoplevelse. Prikken over i’et er en super fed gæsteoptræden af fænomenale Tyler The Creator.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.