Se fotos: Det gik vildere for sig i Aarhus i 1930'erne end i dag
Hundredvis af farvelagte fotos fra byens gader bidrager med ny viden, og viser den buldrende forvandling af Aarhus, da bindingsværk i snoede gader blev udskiftet med universitet, sygehuse og en lige firesporet vej over åen.
De kunne simpelthen ikke vælge, så 180 fotos blev til 252, da Søren Hein Rasmussen og Arne Kjær Hansen samlede materiale til bogen ”Da Aarhus blev moderne - fortællinger fra 1930’erne”.
Den er blevet til på baggrund af pressefotografen, Aage Fredslund Andersens, tusindvis af fotos, som han tog i byens gader i det årti, hvor byen forandrede sig voldsomt. Fra 20. februar kan man se en udstilling om den på Store Torv.
»Dem, der klager over, at der bliver et højhus hver anden dag, skulle da lige have været med i 1930’erne. Byen forandrede sig voldsomt. Man sløjfede gamle snævre gade og bindingsværkshuse og lavede lige veje med funktionelle bygninger. Byen gik kun til Ringgaden, så man forsøgte at få mere du af den plads, man havde. Præcis som man gør i dag,« siger Søren Hein Hansen, der står bag bogens tekst.
For hver ti hestevogne var der kun en lastbil i 1930, men i 1940 var det omvendt. Så udviklingen gik fra masser af håndkraft i byggeriet til det automatiserede.
»Der var knald på. Bolignøden blev stort set udryddet inden 1940. En familie med to børn var lykkelig for en to-værelses lejlighed med eget toilet og rindende vand. Man opførte kæmpestore byggerier som Kommunehospitalet, Aarhus Universitet, Amtssygehuset og det flotteste og dyreste af dem alle - Rådhuset,« redegør Søren Hein Hansen.
En anden stor omvæltning i Aarhus var overdækningen af åen og opførelsen af Åboulevarden. Det gav byen en helt lige vej i fire spor på tværs af centrum. Og langs den brede vej blev der bygget nye moderne byggerier som Aarhusgården ved Immervad og Aagården.
Dem, der klager over, at der bliver et højhus hver anden dag, skulle da lige have været med i 1930’erne. Byen forandrede sig voldsomt. Man sløjfede gamle snævre gade og bindinsværkshuse og lavede lige veje med funktionelle bygninger.
Bogen viser ny viden
Forfatteren til den nye bog har researchet og mener, at den lægger noget til den viden, vi har. Det lokale udgangspunkt er samtidig en fortælling om industrialiseringens store gennembrud i Danmark.
»Aage Fredslund Andersens arbejde er enestående og dokumenterer det vilde årti, hvor samfundet i høj grad bliver industrialiseret på en måde, vi ikke før har set i Danmark. Han viser almindelige aarhusianere og dagligdagen, der er stort set ingen kendisser med,« siger Søren Hein Rasmussen.
Fotografen har både opsøgt folk i arbejde i byens baggårde og i deres fritid.
»Han har dokumenteret et liv, vi ikke kendte, på arbejdspladserne. Han gik for eksempel ind på på togfabrikken i Frichsparken, som var et lukket land for alle andre end dem, der arbejdede der. Han stillede sig også op i Reginakrydset og knipsede løs,« forklarer Søren Hein Rasmussen.
Fotografen kom rundt i byen på sin motorcykel og fangede alt fra konduktørerne på linje 1 mellem Dalgas Avenue og Marienlund til en gruppe skræddere i skrædderstilling på et bord i Guldsmedgade, et flyttelæs på en hestevogn i Bruunsgade og den store brand i Mejlgade.
Der er ikke tale om sort dokumentarisme men om det daglige liv og glæderne i det. Fokus var på aarhusianerne.
»Enten er billederne i sig selv festlige eller morsomme, eller også er de vildt tankevækkende. Tænkt at der stod bønder med le og høstede marker lige udenfor Ringgaden,« undrer Søren Hein Rasmussen sig.
15.000 fotos på otte år
Forfatteren mener, at Aage Fredslund Andersen var hyperaktiv i de otte år, hvor han fotograferede. Han kom til byen som 28-årig i 1932, og han nåede at tage mindst 15.000 fotos indtil 1940, hvor han stoppede. Mange af hans fotos blev brugt især i Demokraten.
Fotografen smed kameraet 9. april 1940. Det ved man, for hans sidste fotos var af tyskere, da de kom ind i byen via Viby.
Derefter nedsatte han sig som kunstner i Ebeltoft, og man hører ikke meget til ham. Aage Fredslund Andersen og hans kone levede af et cafeteria, som hun drev og som var kendt i kunstnerkredse.
Den flittige Aarhus-fotograf døde i 1976.