Bogguide: »Man er med så langt nede i stinkende kloakker, at det er klaustrofobisk«

Aarhus Bibliotekerne har samlet en buket med kontraster, det onde mod det gode, lys og mørke, dystopi versus utopi, der måske kaster læserne ud i en gråzone.

Artiklens øverste billede
Jette Greibe fra Hovedbiblioteket i Dokk1 anbefaler ”Evernight – det evige mørke” af Ross Mackenzie. Hvis du mangler inspiration til læsestof, så kig op i Børnebiblioteket, hvor Jette Greibe huserer. Foto: Aarhus Bibliotekerne
Bliv inspireret af byguides, kulturanbefalinger og spændende portrætter. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev.

Aarhus Bibliotekerne anbefaler i denne guide kontrastfyldte bøger og musik med et hint af science fiction og fantasy.

Der skal dykkes ned i kontrasterne – det onde mod det gode, lys og mørke, dystopi versus utopi – og hvem ved, måske ender du i en gråzone?

Jette Greibe fra Hovedbiblioteket i Dokk1 læser mange bøger i ugen og er altid garant for en god litteraturanbefaling. Hun peger denne gang på en bog om det evige mørke.

»Man er med hovedpersonen så langt ned i de stinkende kloakker, at det er klaustrofobisk, og man slentrer med på de maleriske ture gennem byen King’s Heaven,« siger hun.

Anmeldelserne af bøgerne kan læses i deres fulde længde på www.litteratursiden.dk.

En magisk verden

’Evernight - Det evige mørke’ af Ross Mackenzie

Lara lever af at finde skatte i byens kloakker. En dag finder hun en lille trækasse med en mekanisk trækopfugl indeni, med en afgørende betydning i bekæmpelsen af heksen mrs. Hester, der opererer gennem Skyggemanden, og som vil henlægge verden i ’det evige mørke’.

Men så længe Lara har fuglen, kan verden reddes. En eminent start på en serie om magi og voksnes bedrag. Som læser er man med Lara nede i de stinkende kloakker, men man er også med på maleriske ture gennem byen King’s Heaven.


Comfortably numb

’Blå toner’ af Anne Cathrine Bomann

Kan mennesker fratages smertelig sorg uden at miste sig selv? Det spørgsmål kredser Bomanns samfundsdebatterende fremtidsroman om, hvori der leges med tanken om at udvikle medicin til mennesker, der lider af vedvarende sorg.

Denne effektive spændingsroman tager læseren med ind i psykologiske overvejelser og etiske dilemmaer. Sideløbende med den gribende beskrivelse af personers ubærlige sorg, indfanger romanen et klinisk forskermiljø, der ikke står tilbage for prestige og kapital. Med stor psykologisk indsigt skriver Bomann den skræmmende dystopi frem.

En af de bedste rockplader

’Blue Weekend’ – rockmusik af Wolf Alice

Et voldsomt varieret album som spænder fra folk og stadionpop over garagerock til seriøst shoegaze – og det er mageløst godt! Forsanger Ellie Roswell gør et formidabelt job og matcher fuldstændig pladens mange udtryk: sukkerskønt syngende, surt hviskende og vredt råberockende.

Pladen handler om relationer – intime, med venner og verden generelt – og det kommer der, trods de mange stilskift, en fantastisk, sammenhængende plade ud af.

Her findes kun A!

’A’ af Pavel Čech

I denne grafiske roman lever fabriksarbejder nr. 21868 i en grå diktaturstat, hvor ’A’ er det eneste bogstav. En dag kravler han op på af en af byens skorstene og ser blå himmel og grønne bakker - og længes.

Hans underbo arresteres, men har sendt en papirsflyver afsted inden med bogstavet ’B’. Den finder nr. 21868. På sin cykel med vinger griber han chancen for at blive fri.

Uden ord viser forfatteren både undertrykkelse og modstand, håb og frygt, kærlighed og had. ’A’ er er en hyldest til frihed og kærlighed, og velegnet til alle over 12 år.

Humoristisk sci fi-roman

‘Termination Shock’ af Neal Stephenson

Neal Stephenson forstår sig på at lave bøger med spændende handlinger, som samtidig har et lækkert sprog med den tørreste humor nogensinde. ’Termination Shock’ foregår i en nær fremtid, hvor jorden er under påvirkning af massive klimaforandringer.

En gruppe mennesker, jægeren Rufus, den Nederlandske Dronning, og den texanske rigmand TR bliver involveret i aktiv klimaengineering. Bogen er både finurlig og fyldt med nørdet humor.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.