Elsebeth Egholm spreder sine vinger i ny kærlighedsthriller

Elsebeth Egholm har gået kilometervis af ture på Helgenæs, luftet hunden igen og igen og støvsuget sit hjem i Risskov massevis af gange, mens hun har udtænkt de næste linjer i sin nye roman.

Den handler om en kvinde, der ligesom forfatteren selv bor i Risskov. Hovedpersonen er opvokset på Helgenæs, hvor hun senere i livet får et sommerhus. Den iscenesættelse var et praktisk valg, forfatteren traf, fordi det gjorde bogens research mulig for hende trods corona-nedlukning.

Den nye roman, ”Den røde glente”, er anderledes end mange af hendes tidligere bøger. Ikke på grund af den aarhusianske og djurslandske geografi, for de optræder ofte i hendes skriverier, men fordi det er en anden genre.

I 20 år har hun skrevet krimier - blandt andre Dicte-serien, der er filmatiseret som en tv-serie. Men nu har hun fået nok af blod og mord, så Elsebeth Egholms nyeste roman er en dyb men også begivenhedsrig kærlighedshistorie, der rummer en række overraskelser, kriminalitet og drama.

»Jeg er mættet af politi og trænger til at arbejde med lethed. I selskab med denne bog bliver jeg let om hjertet. Den er et kærlighedsdrama med stor spænding, samtidig med at der plads til de store følelser,« siger forfatteren, som er fyldt 60 år og tænkte, at hvis hun skulle nå at skifte spor, skulle det være nu.

En kærlig modtagelse

Århus Onsdag møder hende i hjemmet i Risskov, hvor Elsebeth Egholm gæstfrit inviterer indenfor. Django dukker straks op, og hans modtagelse er fuldstændig overvældende. Han kaster sig i armene på avisens reporter og er utrolig kærlig.

Django er en sort labrador. Han pacificeres med en godbid i køkkenet, og vi får en kop te i fred og ro i stuen.

Midt i den står et flygel, som Elsebeth Egholm gav sig selv efter et forløb med brystkræft og efterfølgende depression. Hun spiller på det dagligt og genopfrisker sin ungdoms passion for klavermusik, der gav hende en plads på musikkonservatoriet. Hun opgav at blive solopianist for i stedet at blive journalist og siden forfatter, men musikken har hun ikke sluppet, og den har ført hende ind i en ny forfatter-æra med kærligheden og de store følelser i centrum.

»Flyglet har et serienummer, så jeg har kunnet følge det tilbage i tiden. Det har været langt omkring og har stået i en række hjem i flere lande midt i Europa gennem to verdenskrige. Faktisk har det været meget tæt på store slag med mange døde, så det inspirerede i høj grad til en kærlighedshistorie,« smiler Elsbeth Egholm.

Klaverlæreren og kunstneren

Mens forfatteren idéudviklede, læste hun en bog om de store kvinder i musikken, ”Musikkens første damer”, og stødte i den på en berømt klaverlærerinde i Paris. Der var et foto af hende sammen med en elev, og den elev genkendte Elsebeth Egholm som sin klaverlærer, Anne Marie Willum Hansen.

»Hun var min klaverlærer i 1970’erne, da jeg var 11-12 år. Hun var en skidesmart dame med et stort krøllet hår, lilla fløjlsbukser, lilla t-shirt og ble på hovedet. Jeg var rigtig glad for hende - hun var også sjov,« skraldgriner Elsebeth Egholm.

Anne Marie Willum Hansen stødte i sin tid i Paris på den danske kunstner, Jens Birkemose, som hun dannede par med. De boede i et gammelt bispepalæ i Toulouse, og deres historie har præget Egholms roman.

»I min forrige roman var den kvindelige hovedperson pianist, så sådan en kunne jeg jo ikke have igen, så jeg har i høj grad brugt Jens Birkemoses kunstnerliv og parrets univers,« forklarer Elsebeth Egholm.

Gåder og hemmeligheder

I ”Den røde glente” er hovedpersonen en jordemoder, Sally, der mister sin mand til corona og derefter opdager at mange ting i deres liv var anderledes, end hun troede. Hendes ungdoms store kærlighed, der er kunstner og har boet en årrække i Toulouse i et bispepalæ, dukker igen på Djursland. Deres fælles fascination af fugle og kærlighed til kunst har ikke forandret sig, men der er mange ubesvarede spørgsmål, som fylder og må besvares, før Sally kan komme videre.

Sideløbende med at Sally finder sandheden om sit ægteskab og en voldtægt i hendes meget tidlige ungdom, beskriver forfatteren den smukke natur på Helgenæs og hovedpersonernes oplevelse af fugle og deres symbolik.

»Det har jeg fra den kendte engelske kunstner, Bridget McCrum, der var i familie med min afdøde mand. Hun arbejder stort set kun med fugleskulpturer og billeder af fugle. Man kan se det vingede væsen i hendes værker men ikke hvilken fugl, det er,« siger Elsbeth Egholm og rejser sig fra sin stol ved spisebordet.

Forfatteren går hen til stuens skænk og peger på et billede, der hænger på væggen derover. Det er signeret af Bridget McCrum.

»Hendes smukke skulpturer står i den fineste park tæt på hendes atelier, som jeg har besøgt. Det var en stærk visuel oplevelse at besøge det sted og kunstneren, der helt ironisk kun har et øje. Atelieret ligger i øvrigt tæt på Agatha Christies hus. Jeg har mødt hendes barnebarn, der bor der,« mindes Elsebeth Egholm, der hele tiden stykker stumper af virkeligheden sammen med sin egen frie fantasi i sine bøger.

Hævn er et tema

»Det, der har optaget mig mest i denne roman er, hvordan hovedpersonerne kan tilgive, det der er sket i deres ungdom. Og hvorfor er de så forskellige i deres tilgang til det? Hun fortrænger, mens han vil hævne. Faktisk er hævn et stort motiv i denne roman,« siger Elsebeth Egholm.

Det emotionelle og det, der driver folk, er kernen for hende og det vigtige i romanen. Hun arbejder ikke struktureret men intuitivt med dem.

»Jeg er nødt til at arbejde struktureret med plottet og for at drive fortællingen hen mod slutningen, men passagerne derimellem skriver jeg intuitivt ved at mærke personerne. Det gør jeg på mit lille rodede kontor og ellers i min lejlighed på Malta, hvor jeg kan arbejde helt intensivt og nå op til 100 sider på to uger, hvis jeg har forberedt det. Derhjemme er der for mange overspringsmuligheder,« siger den erfarne forfatter.

Elsebeth Egholm har formået at komme over dem, selv om hun har arbejdet i coronanedlukningen. Det er blevet til 408 sprængfyldte sider om kærligheden, gåderne og hemmelighederne i Lisas liv.

”Den røde glente” udkom 5. maj på forlaget People’s Press.