Uforglemmelige Julie Pavon er i frit fald mod et gennembrud

Den aarhusianske musiker og performer er ikke et navn på alles læber - endnu. Men at dømme ud fra striben af rosende omtaler af hendes musik og ikke mindst sceneperformance er hun godt på vej.

Hun er blandt meget andet udråbt til at være et magisk øjeblik på sidste års Roskilde Festival, P3’s uundgåelige og en man ifølge Politiken skal holde øje med. Kulturmagasinet Soundvenue mener, at ens krop aldrig glemmer det, når man har oplevet Julie Pavon på en scene.

Sportsstjernen skiftede spor

Hun har tidligere gjort sig bemærket som et stort talent, men det var i svømmesporten, hvor hun som junior hørte til i eliten og havde en dagligdag, der var timet ned til hvert minut. En dag trak hendes musikalske indre den 15-årige Julie Pavon op af svømmebassinet og væk fra rekorderne. 

Og så blev der helt, helt stille. 

Men det varede kun et øjeblik. For der var pludselig en ledig plads på Mellerup Musikefterskole, som hun indtog et par måneder efter de andre elever på årets hold. Kampen for guldmedaljer blev skiftet ud med en lige så stædig indsats på at få det til at spille. 

Aarhus Onsdag møder hende på en café på Nørrebro, som hun er flyttet til for at give sin musik de bedste muligheder. Over en kop kaffe fortæller hun om årene i AGF med træning klokken fem om morgenen inden dagens skolegang.

»Jeg svømmede 25 timer om ugen og var bare all in, for sådan er jeg. Men musikken, der kommer til mig indefra og altid har gjort det, rev i mig. Jeg har skrevet sange, fra før jeg var ni år. Det betød så meget, at jeg som den eneste fik lov til at stå op af bassinet før tiden en dag for at gå til en audition på en musical,« husker Julie Pavon.

Hun gik fra et liv, der var timet ned til de sidste minutterne og ud i fuld frihed. Pludselig kunne hun være spontan og umiddelbar. Men hun slap ikke bare sin indre musik og dans løs.

Powerfulde Pavon

»Det var for dyrebart, så det passede jeg på. Jeg vidste, at de andre på musikefterskolen havde spillet i alle de år, jeg havde dygtiggjort mig som svømmer, så jeg arbejdede med musikken derhjemme og valgte billedkunstlinjen på Statsgymnasiet i Hasle i stedet for musik. Jeg havde brug for det rum alene,« forklarer hun. 

Hendes musikalske stil kan beskrives som elektronisk og house-agtig pop. Og den viser sig at bringe powerfulde Pavon helt i balance.

»Første gang jeg optrådte, skete det bare: følelsen af frihed. Det er magisk, at man kan få alle de ting ud, man har i sit hoved ved at bruge sin krop. Og det er fantastisk, at vi kan gøre det sammen. Publikum kan ikke stå stille,« siger Julie Pavon, der bliver intakt af at optræde, og som bliver urolig efter f.eks. en juleperiode uden koncerter.

»Det vigtigste for mig er at sætte folk fri. Hvis min makker på scenen, Jeremy Troy, og jeg kan føle os frie, og andre kan gøre det sammen med os, er det vildt. Det sætter vi os altid ned og taler om efter vores shows,« fortsætter hun.

En af hendes fans har udtrykt det sådan her i en kommentar på de sociale medier:

”Min krop dikterer mig nu at komme til din koncert. Jeg bestemmer det ikke selv.” Og det forstår musikeren fuldstændig.

»Musikken har vist sig at være et middel til at komme ud med alt det, jeg har i mit hoved. Jeg har altid kunnet skrive melodier, der virker. Jeg vidste det bare ikke. Når jeg cykler, går eller sidder i mit vindue kommer musikken til mig, så skynder jeg mig at stoppe op og optage en memo, så jeg kan huske det.«

Alle sange har en farve

Julie Pavon skriver sin musik på følelser eller farver. Alle hendes sange har en farve, og den optræder i lyssætningen i hendes shows. 

»Min performance er min måde at vise min musik på. Lige som min lyd er min performance umiddelbar og hundrede procent mig. Jeg genbruger aldrig noget. Jeg er fuldstændig intuitiv og smider min energi i både musikken og dansen,« siger performeren, der optræder i åndbare outfits, der er så komfortable, at hun ikke mærker dem, og som ikke skjuler eller hæmmer kroppen.

Jeremy Troy, som Julie Pavon har kendt siden efterskolen, spiller live på scenen på et minitrommesæt, en koklokke og en synthesizer. Det fylder ikke meget, for de to perfomere har brug for masser af plads at udfolde sig på. 

»2022 har været et travlt år, det bliver dette også. Jeg skal blandt andet skal tilbage til Tyskland, som jeg har optrådt i et par gange, og til England. Det er nogle dejlige, store markeder og helt vildt at komme ud nogle steder, hvor de slet ikke kender mig. De greb mig, før jeg nåede at tænke på det,« siger Julie Pavon.

Koncert for dem der tør

Det var så nervepirrende første gang, hun var i Tyskland for at optræde, at hun måtte ud på gaden og drikke en cola i nærmeste kiosk, fordi hun ikke turde blive på spillestedet for at se, om der overhovedet kom nogen. Det opdagede hun først, da hun gik tilbage for at gå på scenen - også tyskerne har fundet vej til hende.

Julie Pavon vender i år desuden tilbage til de danske festivaler og har ny musik med, der kan supplere singlerne ‘Don’t Call Me Out’, Herd Animals´ og ´Jealous.

Dem, der tør, kan opleve hende i hendes første solokoncert hjemme i Aarhus på Volume Village 24. februar. Der er fare for, at de aldrig glemmer det.