Shooter Gang: »Nu synger de med i Esbjerg, Aabenraa og Albertslund«

De mødte kritik for at være for voldsomme i deres debut-video, men i juni udkom deres første og anmelderroste album, og publikum synger med. Især i Aarhus, hvor Shooter Gang giver koncert i november.

Artiklens øverste billede
Tan, Dinero og Belly udgør rapgruppen. Shooter Gang. De debuterede i 2019 med en hårdtslående video og har siden udgivet et rost debutalbum og været på Danmarksturné. De kan opleves 12. november på Godsbanen i Aarhus. Foto: Tahmasbi
Bliv inspireret af byguides, kulturanbefalinger og spændende portrætter. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev.

De kalder sig Belly, Dinero og Tan og stammer og er vokset op sammen i Trillegården i Aarhus V. Der fandt de et frirum i musikstudiet på Hasle Bibliotek, hvor de rappede sig til musikbranchens og mediernes opmærksomhed.

Shooter Gang hedder deres rapgruppe, som har et hårdtslående image med en brutal æstetik. De optræder med masker på, og deres første video fra 2019 gav genlyd helt til Christiansborg, fordi der var våben, blå blink og stoffer i den.

Rapperne dyrker den såkaldte drill-stil fra Chicagos gader, en slags konfrontatorisk gangsta rap. De synger om at føle sig som i lænker, og at panserne holder taktisk møde for at komme og hente dem, men de er fuldstændig fredsommelige, da de møder Århus Onsdag på Godsbanen. Denne dag har de ladet maskerne falde og er tre tilbagelænede, lidt generte unge fyre, der bare brænder for deres musik.

Det er en ubeskrivelig fed følelse at kommer ud til et publikum, der interagerer med os. Nu synger de med i Esbjerg, Aabenraa og Albertslund. Man får den vildeste rock star-følelse, og det giver en lyst til at fortsætte arbejdet.

Belly fra Shooter Gang

Maskerne er frit valg

»Maskerne har vi på, når vi optræder som Shooter Gang, fordi vi gerne vil kunne holde fri fra musikken og bare være os selv, når vi går på gaden,« forklarer de tre unge mænd på 23-26 år.

»Hvis en af os får lyst til at smide masken, gør han bare det. Vi bestemmer hver især, hvordan vi har det med den, og om vi vil bruge den,« fortsætter de og afdramatiserer deres skjulte ansigter.

Gruppen udgav i april i år deres debutalbum, ”Alt har sin pris”. Det blev godt modtaget og fik fem ud af seks stjerner i Musikmagasinet Gaffa og fire i Sound Venue.

Det har bragt dem på en tour rundt i hele landet, hvor de har spillet 14 koncerter i løbet af september og oktober. Den sidste bliver i deres eget hood på byens nye urbane spillested, Volume Village, som de åbner 12. november.

»Det er vildt fedt, at vi er de første til at stå på den nye scene og være med til at åbne det sted. Det er en ære. Vores aarhusianske publikum er den vildeste optur, de giver den virkelig op for os, og vi får så meget fra dem,« siger Tan.

Deres første tour er gået rigtig godt. De har forberedt sig på den ved at være opvarmning for L.O.C., der øste ud af sin erfaring og altid havde et fif i ærmet til dem. Nu kører de selv showet hjem.

»Det er en ubeskrivelig fed følelse at komme ud til et publikum, der interagerer med os. Nu synger de med i Esbjerg, Aabenraa og Albertslund. Man får den vildeste rock star-følelse, og det giver en lyst til at fortsætte arbejdet,« forklarer Belly med et stort smil.

Shooter Gang har haft et travlt år med albumudgivelse og Danmarksturné, der afsluttes på hjemmebane i Aarhus, hvor publikum synger allermest med. Foto: Tahmasbi

Vi skriver sange og musik fra vores perspektiv om en normal hverdag i socialt belastet område.  I sidste ende er vi også bare mennesker.

Dinero fra Shooter Gang

Aarhus synger højest

Gruppen glæder sig til at spille på hjemmebane, for der synger publikum allerhøjest. I Ridehuset til Spot Festival spillede de en festlig koncert, selv om deres tekstunivers ofte handler om død og ødelæggelse. Taget var ved at lette, da de igen og igen råbte ”Shooter”, og salen svarede ”Gang”.

»Aarhus er noget helt særligt. Det lød som om, alle i Ridehuset bare skreg med. Vi kunne godt mærke, at vi var kommet hjem,« ler Dinero ved tanken om den vellykkede aften.

I juni indtog rapperne countdown-scenen på Roskilde Festival. Der havde de aldrig været før, så det var en kæmpe oplevelse bare at gå på pladsen. Tan kalder den koncert en milepæl på deres CV.

Det lykkedes trioen at få publikum på Roskilde Festival til taktfast at råbe ”Aarhus V” ud over den sommerhede plads. L.O.C. var så venlig lige at kigge forbi og gav på den måde støtte til sine homies. Han husker stadig, hvor svært det var at være fra Aarhus V og at kæmpe mod fordomme. Det gælder også Shooter Gang.

»Vi skal hele tiden bevise, at vi kan. Det er som om, vi altid er i en test, vi skal bestå – og det skal vi hver gang,« siger Belly.

»Det er træls at have hængende over hovedet. Vi skal hele tiden gøre os fortjent til tillid. Heldigvis har Marwan, der er vores manager, opnået det for længe siden, så når han tager ud sammen med os, er han som et certifikat,« supplerer Dinero.

Marwan kaldes efter en DR-dokumentar om Shooter Gang: ”Godfather af rap i Aarhus V”. Der har han trådt sine musikalske barnesko sammen med L.O.C. og USO. Han er kendt for at bryde tabuer, at skubbe til fordomme og for sit debutalbum, der hed ”P.E.R.K.E.R.”.

Sådan så Shooter Gang ud, da de kom frem i 2019 og vakte opsigt med deres masker og hårde tone. Pressefoto

Det mest spændende

I dag er Shooter Gang af musikmedierne udråbt til at være det mest spændende fra Aarhus V siden L.O.C. og Marwan.

»Vi troede på det, og vi går efter at blive store rappere, så det er vildt fedt, at Marvan fik øje på os, da han ledte efter nye talenter. Og at vi er nået til et mere professionelt niveau,« siger Tan.

»Vi vidste godt, at vi havde fat i noget, der ville få opmærksomhed, hvis vi fik hul igennem. Vi skriver sange og musik fra vores perspektiv om en normal hverdag i et socialt belastet område. I sidste ende er vi også bare mennesker. Derfor er der også som noget nyt et par kærlighedssange på albummet,« tilføjer Dinero.

Belly præciserer, at trioen ikke kommer sovende til det, de opnår.

»Det tager lang tid at lave et godt album, vi har arbejdet hårdt på det i omkring et år. Vi havde materialer nok til to - måske tre albums men valgte kun at udsende det bedste,« forklarer han.

Shooter Gang rapper videre om livet og nu også lidt om kærligheden i Trillegårdens rå beton. Man kan opleve dem 12. november på det nye spillested, Volume Village, under Ringgadebroen.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.