GrimFest genåbner med moshpits, ukendte kunstnere og hyggeligt samvær

»Jeg er grim« - de sorte t-shirts med GrimFests slogan står på række og venter på at få deres armbånd. Jonny Heftys cigaretødelagte stemme kan høres fra indgangen. Skovscenen åbnes af makkerparret Jonny Hefty og Jøden samt diverse venner de har indhentet.

»Du er grim! Jeg er grim! Vi er Grim!« Siger Jonny Hefty.

Regnen kommer i korte ryk, men gæster tager trodsigt deres regnslag på. For gæsterne på Grim Festival er regnen ikke et problem, langt de fleste har sørget for at tage regnslag, regnjakker og paraplyer med. De få gæster, som ikke forberedte sig står i ly under de våde træer.

To venner, der har søgt ly for regnen er Mads og Benjamin, som er taget til Grim sammen med deres højskolevenner.

»Jeg har været her fem gange før, så jeg har prøvet at smitte de andre på højskolen med det,« siger Benjamin.

De tager en slurk af deres rosé.

»Det er min første gang på Grim. Det er jo billigere end Smuk, det er tæt på, man kan bare tage bussen herhen, og så er det mega hyggeligt,« siger Mads.

Som festivalpladsen fyldes op af glade besøgende breder en duft af sød tobak og tabte fadøl sig over pladsen. Som en metronom går gæsterne, med præcis en times mellemrum, mellem den mindre scene, Bonzaiscenen, og den store scene, Skovscenen.

Den kvindelige up coming rapstjerne, Sulka, med sin sprøde stemme og kløgtige sangtekster, indtager Bonzaiscenen, og gæsterne gik amok. Vandet stod ned, ikke kun fra himlen, men også fra vandpistolen Sulka havde med på scenen. Igen står gæsterne klar med regnslag.

Up coming bands og nem transport

Ved Skovscenen gør to gæster sig klar, Hans Peter Ploug Mehlsen har t-shirten med bandnavnet trykt over brystet. Kellermensch er et band som Hans Peter og hans hustru Inger har fulgt i lang tid.

»Det er første gang vi er her, men jeg har altid gerne ville opleve Grim, det er jo havefesten. Nu er vi her for Kellermensch, men det er spændende, at Grim virkelig har en evne til at spotte de næste store,« siger han.

I 2013 indtog Mø Grim Fest, året efter var det Minds of 99 og sidste år stod Tobias Rahim på den mindste scene. Blandt Grim Fests frivillige joker de med, at der ikke er langt fra den mindste scene på Grim til Orange scene.

Det er også den her unikke evne til at spotte talenter, som interesserer Hans Peter:

»På Grim skal man nogle gange hen og høre nogle af de der andre bands og finde ud af, hvad det er for noget. Det kan jo sagtens være, at de bliver helt store om fire, fem år!«

Det er især de små og ukendte bands, som tiltrækker flere af gæsterne.

»Det er nice, at vi ikke kender nogen,« siger Olivia, som til daglig arbejder i en vuggestue med sine tre kollegaer, Britt, Anne-Sofie og Sofie.

De fire kollegaer er spontant taget på GrimFest. Grunden til, at de ikke er taget på Smuk Festival, som ligger den samme weekend, er mange.

»Vi er taget på Grim på grund af økonomien, transport og logistikken. Det er bare nemt at cykle her ud og hjem igen,« siger Sofie.

De fire kollegaer glæder sig til at opleve en masse kunstnere de ikke kender, men det er hovednavnet fredag, som trækker dagen efter, Malk de Koijn.

Mørket falder over GrimFest og scenen. Metalbandet, Siamese, slår an og gæsterne rykker sammen. Skulderskub og ustyrlig hoppen begynder i menneskemængden. En moshpit danner sig blandt gæsterne og aftenens store nummer spiller højt. Trommerne kan mærkes på stierne ved Hasle Bakker og det afsluttende nummer kan høres på Viborgvej.

GrimFests første dag blev lukket med et brag.