Aarhus Jazz Festival rykker til Hasselager, Gellerup og på Ø

En række af jazzfestivalens 320 koncerter på 41 spillesteder breder sig mere i byen end tidligere. I år bliver der liv og glade jazzdage i Hasselager, i Gellerup, på havnen og på Aarhus Ø.

Artiklens øverste billede
Givisme-folket og Aarhus Jazz Tømmerflåde satte fut i Flemming Bamse Jørgensens Plads sidste år med deres tømmerflådekoncerter. Det gør de i år igen - nu også med en intermezzo-tømmerflåde. Foto: Aarhus Jazz Tømmerflåde
Bliv inspireret af byguides, kulturanbefalinger og spændende portrætter. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev.

Aarhus Jazz Festival 2022 vil 9.-16. juli gøre sit indtog på caféer, i kirker, på torve og tage som Salling Rooftop. Der vil som sædvanlig være børnejazz, street parade, pop-up koncerter og guidede musikbyvandringer i byens gader.

Det nye er, at flere og flere bydele byder på jazzmusik.

»Der er stadig flest koncerter at finde i midtbyen, hvor alle spillestederne ligger i gåafstand, men du kan i dag også finde jazzen i Gellerup, Hasselager, Sydhavnen og på Aarhus Ø. Blandt årets nytilkomne i jazzfestivalfamilien er Zanders Bar ved Klostertorvet, Generationernes Hus på Aarhus Ø, Aarhus Hostel i Hasselager og Kulturkollektivet i Gellerup,« sagde bestyrelsesformanden, Mads Kjær Jensen ved Aarhus Jazz Festivals pressemøde mandag 13. juni.

Der vil som sædvanlig være børnejazz, street parade, pop-up koncerter og guidede musikbyvandringer i byens gader.  Foto: Aarhus Jazz Festival

I Hasselager står Aarhus Hostel bag seks koncerter, som afvikles i gårdhaven om eftermiddagen klokken 15 og med bustransport til og fra Musikhuset. Der kommer navne som Sangskattekisten, Sidetrackers, prisvindende Karmen Rõivassepp, Kwella og Madsen.

Aarhus Hostel ligger på Beringvej i den store bygning, der tidligere var Kolt Fri- og Efterskole og siden Kolt Ældrehøjskole.

Givisme og Aarhus Jazz Tømmerflåde har tre koncerter om dagen og tre publikumsgrupper, der roterer mellem trappen, tømmerflåden og tribunen. Foto: Aarhus Jazz Tømmerflåde

Bazarjazz og tømmerflåder

De seneste år har festivalen haft nye initiativer som eksempelvis Bazarjazz i Gellerup og Givisme/Aarhus Jazz Tømmerflåde, der med festlig stemning og udadvendte koncerter på tømmerflåder er blevet afviklet ud for Flemming Bamse Jørgensens Plads. Det indbragte dem en nominering til Årets Koncertoplevelse ved Danish Music Awards Jazz.

Begge dele vender stærkt tilbage i år.

Ved pressemødet fortalte tømmerflådekaptajnen, Rasmus Egede, om dette års nyhed:

»Vi har anskaffet os en ‘intermezzo-tømmerflåde’, der skal trækkes frem og tilbage på vandet og fylde pauserne med musik og poesi. Der er nu ni tømmerflåder, som udgør lounge, dansegulv og scene. Vi har tre koncerter om dagen og tre publikumsgrupper, der roterer mellem trappen, tømmerflåden og tribunen,« sagde han.

‘Intermezzo-tømmerflåden’ og andre musikalske indslag kan opleves fra 8. - 10. juli.

Aarhus Jazz Festivals pressemøde var på spillestedet Turkis - det tidligere Atlas. Saxofonisten Finn Odderskov spillede sammen med bassisten Jesper Carlsen hvis bas optræder på årets plakat. Foto: Tahmasbi

Endnu en nyhed er et samarbejde mellem Musikhuset Aarhus og Aarhus Jazz Orchestra med titlen Musikhuset Swinger. Pga. Aros’ udbygning The Next Level kan det ikke lade sig gøre at afholde det traditionsrige Ridehuset Swinger, derfor har de opfundet Musikhuset Swinger med 17 koncerter fordelt på tre forskellige scener i Musikhuset og Musikhusparken.

»Det er en slags jazzkarrusel. Man kan begynde om eftermiddagen kl. 15 i vores foyer, fortsætte den ude ved spejlbassinet kl. 17, gå tilbage i foyeren kl. 19.30 for så at slutte aftenen af ved 22-tiden ved caféscenen,« sagde Jeppe Uggerhøj til Århus Onsdag.

Man kan i dag også finde jazzen i Gellerup, Hasselager, Sydhavnen og på Aarhus Ø. Blandt årets nytilkomne i jazzfestivalfamilien er Zanders Bar ved Klostertorvet, Generationernes Hus på Aarhus Ø, Aarhus Hostel i Hasselager og Kulturkollektivet i Gellerup.

Mads Kjær Jensen, bestyrelsesformand i Aarhus Jazz Orchestra
I Musikhuset Aarhus kan man bl.a. opleve den brasilianske pianist og sanger Eliane Elias sammen med Aarhus Jazz Orchestra. Her optræder også den amerikanske sanger Melody Gardot og guitarlegenden Lee Ritenour med Dave Grusin. Foto: Aarhus Jazz Festival

Internationale navne

Efter et par år med corona-aflysninger byder dette års jazzfestival igen på et bredere udvalg af internationale navne.

I Musikhuset Aarhus kan man bl.a. opleve den brasilianske pianist og sanger Eliane Elias sammen med Aarhus Jazz Orchestra. Her optræder også den amerikanske sanger Melody Gardot, guitarlegenden Lee Ritenour med Dave Grusin og den prisvindende engelske saxofonist og rapper Soweto Kinch i selskab med det aarhusianske ensemble Blood Sweat Drum + Bass.

På Dokk1 kan man høre den amerikanske stjernepianist Josh Nelson og italienske Enrico Pieranunzi, på Det 3. Rum spiller den verdensberømte bassist Greg Cohen og på Gyngen guitaristen Jonathan Kreisberg.

Saxofonisten Jerry Bergonzi kan opleves flere gange i løbet af jazzugen på forskellige spillesteder. Det eksperimenterende norske storband Trondheim Jazz Orchestra indtager turkis med komponist og saxofonist Signe Emmeluth i front ved en multisanselig koncert, hvor lyd og lys fortolker oplevelsen af det fysiske i musikken.

Anya Winqvist har tegnet årets plakat. Foto: Aarhus Jazz Festival

Årets jazzplakat

Anya Winqvist har tegnet årets plakat af letbanen, der tøffer ind gennem byen på vej til jazzfest. Skinnerne er også strengene på en kontrabas, og det er den aarhusianske jazzbassist Jesper Carlsens instrument, man ser.

Den er inspireret af sidste års festival-oplevelse:

»Der var liv og lys og varme allerede, når man var på vej ned i byen for at komme til koncert. Det er den stemning, jeg har forsøgt at få frem i årets plakat,« siger Anya Winqvist.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.