Opera i Skanseparken i Aarhus er gratis og for alle

Hele familien er velkommen med madkurven, når Den Jyske Opera opfører numre fra Tryllefløjten, Sunset Boulevard og Carmen på Skanseparkens græs.

Artiklens øverste billede
Randy Diamond opfører nummeret ”Too much in love to care” fra musicalen Sunset Boulevard og "This is the moment" fra Jekyll and Hyde. Foto: Den Jyske Opera
Bliv inspireret af byguides, kulturanbefalinger og spændende portrætter. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev.

I år kan man ganske spontant gå forbi Skanseparken lørdag 11. juni og lytte til kendte sange fra Tryllefløjten, Sunset Boulevard og Carmen. Den Jyske Opera rykker igen ud i det fri for at dele nogle af deres glansnumre, og det kræver ikke nogen billet at være med i år.

»Billetterne blev revet væk på få timer, da vi på grund af corona-restriktionerne var nødt til at køre med et det system. Det behøver vi heldigvis ikke i år, så nu kan folk støde til koncerten, når det lige passer ind for dem,« siger Anne Visby Larsen, der er kommunikationschef for Den Jyske Opera.

Den inviterer sammen med Aarhus Symfoniorkester til uddrag fra kendte klassikere og mere ukendte operaskatte. Man får en forsmag på, hvad – og hvem – man kan glæde sig til at opleve de kommende sæsoner.

Der kan være op til 4.000 i Skanseparken, og man kan dukke op helt spontant, for i år er der ikke noget krav om billetter. Foto: Den Jyske Opera

Det store brus

»Der har været virkelig mange med i parken både det år, det regnede og i strålende solskin, hvor folk hang ud ad vinduerne og dækkede op på altanerne i ejendommene rundt om parken. Der er plads til alle, og mange tager deres børn med,« fortsætter Anne Visby Larsen.

Og det er en god idé, for meningen med koncerten er, at den kan være et fint første møde med opera-genren. Af samme grund er der altid nogle numre, som er klassikere, vi alle har hørt og måske kan synge med på.

I år er der et nummer, ”Too much in love to care”, fra Andrew Lloyd Webbers musical Sunset Boulevard, som operaen opfører i august. Fra Mozarts Tryllefløjten kan man høre ”Præsternes march” og fra Carmen kan man høre ”Slutduet”.

»Folk hygger sig og bliver imponerede, fordi det ikke bare er fire sangere og et klaver. Vi har hele orkesteret og koret med, så man hører det store brus. Det er noget særligt at opleve musik i et stort format og med det store udtræk – også selv om vinden blæser og der kan være noget med lyden i det fri,« uddyber kommunikationschefen.

De to bedste råd fra operaen til gæsterne er:

Tag ikke bilen med, man kan ikke parkere nogen steder.

Medbring et tæppe og en madkurv med noget styrke sig på.

Opera i det fri har fundet sted siden 2018, og Den Jyske Opera kan se, at de gratis koncerter tiltrækker et nyt publikum, som også finder ind i koncertsalene til de store opsætninger.

Opera i Parken er for folk i alle aldre, der vil opleve operahits og uddrag fra Den Jyske Operas kommende sæson. Konferencieren er i år igen Stine Rosengre, der både er operasanger, journalist og radiovært. Foto: Den Jyske Opera

Læs også

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.