Fylder rundt og fejres flere steder i Aarhus

Skovrejsnings NGO’en Growing Trees Network fejrer sit 10-års jubilæum 13. maj i True, Tilst, Beder og Malling.

Artiklens øverste billede
Anders Busse Nielsen fra Naturstyrelsen gik på opdagelse i True Skov sammen med en flok lokale i 2019, hvor de opdagede de en høj, et nyt navn og måske en sø. Foto: Tahmasbi

I 2013 stiftede Lars Heiselberg Vang Jensen og Kim Nielsen NGO’en Growing Trees Network med en ambition om, at folk og virksomheder kunne bidrage til at plante Folkeskove til gavn for klima og CO2-reduktion, rent drikkevand, biodiversitet og rekreative områder. 

Ved indvielsen af Egelund Folkeskov 13. maj 2013 overrakte formand for fællesrådet i Beder, Malling og Ajstrup Jørgen Friis Bak donationen af 1000 træer til den kommende Folkeskov til Kim Nielsen og Lars Heiselberg Vang Jensen fra Growing Trees Network med et ønske om at få endnu mere lokal skov.

Den første folkeskov blev indviet 13. maj 2013 mellem Beder og Malling, Egelund Folkeskov, og her ti år senere er det blevet til yderligere ni Folkeskove i Aarhus Kommune med et samlet areal på cirka 140 hektar. I alt er der plantet 320.200 træer og buske, som alle er donationer fra danskerne via Growing Trees Network. Indvielserne fejres altid med taler, sang og håndplantning af træer, som er med til at give borgerne ejerskab. 

Fejringen af jubilæet 13. maj foregår i skove omkring Aarhus, og alle er velkommen. 

Dagen fejres i skoven

Folkeskovene var ikke blevet til noget uden et godt samarbejde mellem Growing Trees Network, Aarhus Vand, Aarhus Kommune og Naturstyrelsen, og de er derfor medarrangører på de forskellige events i løbet af dagen.

Programmet ser således ud: 

Klokken 9-10: Folkeskoven Søbakke Skovbadeskov i Tilst med skovbadning og grounding med instruktør. Skovbade skoven er inspireret af japanske Shinrin-Yoku, der betyder at skovbade, for eksempel ved at forbinde sig med jorden liggende i et mælkebøtteflor, eller betragte blomster, træer og dyrelivet i skoven i rolig væren. P-pladsen bag Tilst Vestervej 14b, Tilst (indkørsel ved skydeklubben).

Klokken 10.30-13: True Folkeskov, der er en del af den 515 hektar store statsskov, True skov: Taler, gåtur og fortælling om områdets mange muligheder, bål, tegning, og en skovsang. Skoven er med til at beskytte et stort grundvandsmagasin. Skovens gæster opfordres til at medbringe madpakke og drikkevarer. Adresse: P-pladsen på Lyngbygaardsvej i Brabrand overfor Tingvad.

Klokken 14.45-16.30: Besøg i Egelund Folkeskov mellem Beder og Malling til gåtur i skoven med biolog, der fortæller om skovens liv, samt telt med forfriskninger. Skoven er med til at beskytte et stort grundvandsmagasin. Adresse: Overfor Egelund Idrætscenter, Bredgade 5 i Malling.

Skolebørn fra Malling Skole deltog med stor glæde og begejstring i håndplanting af træer i Egelund Folkeskov 13. maj 2013.

God støtte til Folkeskove

Otte af de ti Folkeskove i Aarhus Kommune er ejet af Aarhus Kommune, mens de to andre indgår i to af Naturstyrelsens store sammenhængende skovrejsningsområder i kommunen. 

Anders Busse Nielsen, Naturstyrelsen Søhøjlandet, oplyser, at donationerne af de 320.000 træer og buske fra Growing Trees Network har medvirket til at øge de midler, som Aarhus Kommune, Aarhus Vand og Naturstyrelsen i forvejen skyder ind i skovrejsning. 

»På den måde medvirker Growing Trees Network til, at der kan rejses endnu mere skov. I Danmark er det indtil nu blevet til 122 nye Folkeskove,« siger han i pressemeddelelse. 

Lars Heiselberg Vang Jensen og Kim Nielsen er glade for, at deres oprindelige ønske om, at folk og virksomheder i Danmark ville støtte de nye Folkeskove og løfte i flok, er gået i opfyldelse. 

»Det har de nu flot gjort i 10 år,« konstaterer Lars Heiselberg Vang Jensen.

»Nu ved vi som samfund, at udfordringer med rent drikkevand, biodiversitet og klima kalder på, at vi i hele verden får rejst meget mere ny skov. I Growing Trees Network medvirker vi naturligvis gerne til, at nye fælles skove kan blive skabt til glæde for lokalbefolkningen, biodiversiteten og os som verdenssamfund,« siger Kim Nielsen.

Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores nyhedsbrev for at få dagens lokale tophistorier. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

ksa

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.