Kærlighedskampagne skal lokke turister

VisitAarhus skyder gang i kampagne, hvor man med dating-apps vil tiltrække danske og internationale gæster til at forelske sig i Aarhus-regionen som feriedestination.

Artiklens øverste billede
VisitAarhus' direktør Pia Lange Christensen på rampen ved Roof Top i Salling. Arkivfoto: Joachim Ladefoged Ritzau/ Scanpix

Det kan være en hård kamp at finde det helt rigtige match. Det gælder både i datinglivet og i at finde sin næste feriedestination. 

Det sidste gør VisitAarhus nu noget ved i en ny stor markedsføringskampagne, hvor gæsterne - med lidt inspiration fra datinglivet - bliver ført sammen med netop dét område eller den oplevelse i Aarhus-regionen, som kan gøre dem bløde i knæene.

»Målet med kærlighedskampagnen er, at gæsterne skal falde for Aarhusregionen. Vi lancerer ‘Your Local Love’ med et glimt i øjet, fordi vi de sidste to år har haft succes med at anbefale oplevelser, som de lokale elsker i deres eget område. Det bygger vi nu videre på, og jeg er spændt på gæsternes reaktion, for kampagnen har lidt mere kant, end vi er vant til,« siger direktør i VisitAarhus, Pia Lange Christensen i en pressemeddelelse. 

Kampagnen tager både Tinder, kontaktannoncer i aviser og TikTok i brug for at nå nye målgrupper. Og i foråret er VisitAarhus klar til at lancere en matchmaker-test, hvor gæsterne kan få deres helt egne skræddersyede anbefalinger til oplevelser og steder tilsendt på mail.

Scorereplikker og en dating-app

Kampagnen spiller helt bevidst på dating-metaforerne, scorereplikker og det at blive forelsket. Det vil blive synligt på en lang række medier, blandt andet på hjemmeside, i mails og på sociale medier. 

Et eksempel fra kampagnen. Foto: Francesca Dolnier

Men det er ikke kun de traditionelle steder, at de potentielle gæster kan møde ‘Your Local Love’. For når man snakker om forelskelse og dating, så er det svært at komme udenom dating-appen Tinder.

»Som det første destinationsselskab, mig bekendt, prøver vi også Tinder af til markedsføring. Her giver vi brugerne mulighed for at ”date” vores område og attraktioner. Vi gør det med humor, og fordi vi synes, at der er så mange ligheder imellem at date og finde sin næste feriedestination. Men samtidig tror vi også på, at når vi bruger humoren, så får det nogle af de potentielle gæster til at stoppe op og tænke, at det lyder som et fantastisk sted at besøge,« siger Marketingchef i VisitAarhus, Johan Friis Bergholt.

Krise og konkurrence

Kampagnen fra VisitAarhus kommer på et tidspunkt, hvor inflation og generel usikkerhed præger turismebranchen. Efter corona-pandemien er konkurrencen om gæsterne kun blevet større, og derfor er der også behov for at styrke den internationale markedsføring. 

»Vi laver den her kampagne med ét formål, og det er at tiltrække flere gæster til Aarhus-regionen. Vi oplevede i 2022 et rekordår for turismen med 16 procent flere overnatninger end i 2019, og hvis den positive udvikling skal fortsætte, så kræver det, at vi skiller os ud. Dét gør vi med den her kampagne,« siger Pia Lange Christensen

Det er første gang, at VisitAarhus laver én stor samlet kampagne på tværs af alle nærmarkederne i Norge, Tyskland, Holland og Danmark. Den nye kærlighedskampagne kører året ud, og den er koordineret med VisitDenmark.

Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores nyhedsbrev for at få dagens lokale tophistorier. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

ksa

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.