La Cabra i Aarhus udvider og bliver på niveau med de nye caféer i New York, Bangkok og Dubai

Aarhusianske La Cabra udvider den altid travle kaffebar, der løftes til internationalt niveau. Gourmetkaffen er vokset til et verdensbrand, der skaber kø på Manhattan, åbner nyt i Soho, Dubai og Oman og har kunder helt til midnat i Forenede Arabiske Emirater.

Artiklens øverste billede
Sådan ser La Cabras populære kaffebar ud på lower Manhattan i New York. Bag disken står Victor Kristensen (t.h.), der har brygget La Cabra-kaffe siden han var 14 år og har vundet en række priser for sit håndværk. Her er han ved at lære fra sig. Foto: Paw Wegner Gissel
Bliv inspireret af byguides, kulturanbefalinger og spændende portrætter. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev.

La Cabra har eksisteret i 10 år og har i dag ry for at være et kaffemekka med byens bedste mokka. Den ligger i Latinerkvarteret skråt overfor byens ultimative hænge-ud-sted, Hipsterhøjen. Den er i en af de mest befærdede gader, Graven, hvor kaffeskiltet med gede-logo har sin helt egen plads.

Der er ofte fuld hus både ude og inde, og endelig sker det: Efter lang forberedelsestid går La Cabra i det nye år i gang med at udbygge i baggården og kommer til at indtage huset i nr. 20 fra kælder til kvist. Toiletterne flyttes, så der bliver et stort, samlet lokale, der bliver kontor ovenpå caféen og et lille selskabslokale, man kan leje. De nuværende 30 siddepladser indenfor bliver til cirka 50.

»Vi vil give bedre service og have mere fokus på det, vi laver, minimere spild og være mere effektive på samme måde, som vi lægger op til i Bangkok og Dubai. Da vi byggede kaffebar her for 10 år siden, var der også en tatovør og en massør på matriklen, så vi havde kun en tredjedel af lokalet. Men de flyttede ret hurtigt, og så satsede vi og bredte os,« mindes Esben Piper den spæde start på La Cabra i Graven. 

Jeg kan stadig huske smagen og følelsen fra den sene eftermiddag, hvor jeg på en ske fik kaffe, der var brygget på bønner fra Etiopien med noter af røde frugter og jordbær, syre og mange facetter.

Esben Piper, stifter af og partner i La Cabra
Esben Piper sammen med vennen, Mikkel Selmer, der er arkitekt og ansvarlig for design og indretning af La Cabra. Foto: Paw Wegner Gissel

En af New Yorks travleste

Der møder Århus Onsdag den meget smilende og karismatiske iværksætter på en travl hverdag. Lokalet er stuvende fuldt, så vi sidder ved bordet med kaffebrygning. Her føler Esben Piper sig fuldstændig hjemme, selv om han ikke længere bor i Aarhus og ikke kommer i Graven så ofte. 

Verden kalder på La Cabra, så han har det seneste år boet meget i New York. Men Graven betyder meget for ham, for det er basen, hvor La Cabra viser, hvad de gør med kaffen og det lige så berømmede bagværk.

Han var 24 år, da han slog dørene op til sit eget sted, og var i høj grad inspireret af Thomas Sigfred, der var byens første kaffekonge i en lang årrække og drev Sigfreds Kaffebar. Der arbejdede Esben Piper. På en rejse til blandt andet Canada udforskede han kaffeuniverset og arbejdede på en kaffebar.

Det er vigtigt for ham at slå fast, at det ikke kun er ham, der har bygget La Cabra op. De var et hold nysgerrige mennesker, der bare ikke kunne lade være, og som tog på rejser og til konkurrencer sammen. I dag er der otte partnere i firmaet, som Esben Piper ejer tæt på 50 procent af. Blandt andre har Benjamin Evar været med i syv år.

»Vi satte ord på, hvad kaffe er, og hvad det betyder for en. Hvad er tekstur, og hvad er tørhed? Det var en meget lille branche, og vi kendte alle hinanden. Faktisk var jeg i udgangspunktet ikke særlig glad for kaffe og drak det kun, når jeg skulle til eksamen eller ud at køre langt,« fortsætter Esben Piper, der tydeligt husker den kop, der forandrede hans forhold til kaffe for altid.

Esben Piper drak kun kaffe, når han skulle til eksamen eller køre langt, men så fik han sin første gourmetkaffe, og han husker stadig tydeligt stedet, tidspunktet og smagen. I dag drikker han maks fire kopper om dagen - til gengæld er de gode.. Foto: Paw Wegner Gissel


Jeg kommer lige fra kaffemesse i Korea. Der var tusinder af mennesker, der stod i kø i to timer for at få en kop fra det brand, de gerne ville smage. Der er et kæmpe marked ude i verden, så derfor åbner vi i det nye år en række kaffebarer i andre lande.

Esben Piper, stifter af og partner i La Cabra

Husker den første gode kop

Han var til kaffesmagning hos Morten Vestenaa, der dedikeret drev Kaffe & Co i Tordenskjoldsgade 94 på Trøjborg.

»Jeg kan stadig huske smagen og følelsen fra den sene eftermiddag, hvor jeg på en ske fik kaffe, der var brygget på bønner fra Etiopien med noter af røde frugter og jordbær, syre og mange facetter. Det kastede mig ind i kaffeuniverset, som for mig er æstetisk og sensorisk. Oplevelsen kan være som kunst, musik eller en bog,« siger Esben Piper, der går meget op i design af sine produkter og indretningen af caféerne. 

Han arbejder sammen med dygtige designere, kunstnere, keramikere og musikere. En af dem er partneren, Mikkel Selmer, der er uddannet arkitekt og har stået for indretning og designes siden La Cabras begyndelse. Kaffebarerne skal være holistiske og understøtte oplevelsen af kvalitetskaffe og det bedste brød.

»Jeg kommer lige fra kaffemesse i Korea. Der var tusinder af mennesker, der stod i kø i to timer for at få en kop fra det brand, de gerne ville smage. Der er et kæmpe marked ude i verden, så derfor åbner vi i det nye år en række kaffebarer i andre lande efter lang og grundig forberedelse. Det har jeg haft travlt med at rejse rundt og få på plads,« forklarer kosmopolitten, der arbejder både i New York, Oman, Bangkok, Dubai og Sharjah.

Esben Piper flytter nu til New York, som han har opholdt sig rigtig meget i de senere år. La Cabra har åbnet en populær kaffebar på lower Manhatten og udvider med endnu en i Soho i marts plus et kafferisteri i Brooklyn. Foto: Paw Wegner Gissel

En af New Yorks travleste

La Cabra åbnede en kaffebar på Manhattan for et år siden, og den er nu en af byens travleste. Han fortæller, at der står 50 kunder i kø, når caféen åbner. Han tror ikke, at det bliver ved, men er glad for, at det kan ske, og det får La Cabra til at åbne endnu en café, denne gang i Soho i marts.

»Jeg er vildt glad for, at der på de travle dage i weekenden er tæt på 1.000 kunder igennem vores lille kaffebar og bageri på Manhattan. Vi kommer til at levere fra vores nye risteri på Brooklyn til nordamerikanske kunder. Vores største marked er i dag i USA. Jeg skal bo derovre og være med til at skabe og forme kulturen, og det glæder jeg mig til. Jeg er et bymenneske, der godt kan lide kaos og byens drive. Det er hektisk, men også inspirerende,« siger Esben Piper.

Han mener, at kaffemarkedet stadig kan udvikles. Han vil for eksempel gerne vise kaffedyrkernes arbejde og give sin kunder sensoriske oplevelser. La Cabra skal sætte flere ord på, hvad de arbejder med og hvordan - uden at det bliver alt for avanceret. Det er vigtigt stadig at være uprætentiøs og hyggelig, understreger han.

For 10 år siden åbnede Esben Piper La Cabra sammen med nogle gode venner. Nu er tiden kommet til en udvidelse af det ofte fyldte lokale, der går fra 30 til 50 siddepladser og et opdateret design. Foto: Tahmasbi

Jeg er vildt glad for, at der på de travle dage i weekenden er tæt på 1.000 kunder igennem vores lille kaffebar og bageri på Manhattan. Vi kommer til at levere fra vores nye risteri på Brooklyn til nordamerikanske kunder. Vores største marked er i dag i USA.

Esben Piper, stifter af og partner i La Cabra

Drikker kun tre kopper

»Jeg er selv ret sensitiv overfor koffein og drikker maksimalt tre eller fire kopper på en dag,« siger Esben Piper og spørger høfligt sin kollega, Victor Kristensen, om han har en kop kaffe, vi kan få. Det får Victor Kristensen til at brygge en keyansk filterkaffe på klassisk japansk vis. Man kan også bare kalde det for en sort kop kaffe, som smager utrolig godt.

»Viktor har arbejdet sammen med mig, siden han var 14 år. Han er blevet en af de allerbedste baristaer og har vundet en række konkurrencer. Nu rejser han med mig til blandt andet New York for at udvikle La Cabra,« smiler Esben Piper.

En af hans kompetencer er tilsyneladende at etablere gode relationer og partnerskaber. En af kaffebrandets otte partnere er i New York og bidrager med sit lokale kendskab og kontakter.

Esben Piper har også fundet gode samarbejdspartnere i Dubai, hvor La Cabra rykker ind i et hus tegnet af en japansk arkitekt, og i Oman, hvor et ungt, lokalt par vil skabe en autentisk kaffebar, der skal stikke ud på den gode måde.

Jeg er selv ret sensitiv overfor koffein og drikker maksimalt tre eller fire kopper på en dag.

Esben Piper, stifter af og partner i La Cabra
Intet er overladt til tilfældighederne i 35-årige Esben Pipers holistiske univers, som i høj grad bygger på design og æstetik. Foto: Paw Wegner Gissel

Rister 1,7 tons kaffe

»Vi har stor vækst, og det er jeg utrolig stolt af. Der har været nogle hårde år, men vi har aldrig givet op og har hele tiden set potentialet. Og inden længe bliver vi en trecifret millionforretning. Vi har lige fået en investering på 22 mio. kr. udefra til vores amerikanske selskab, så andre tror også på os. Vi skal indenfor de næste tre år rejse flere store beløb til at udvikle forretningen de kommende år,« siger aarhusianeren om fremtiden.

I sidste uge ristede La Cabra 1,7 tons kaffebønner på risteriet på Frederiksberg og sendte dem ud i verden til USA, Korea og Japan. Også La Cabra Bakery går godt, selv om ingen troede på det i udgangspunktet.

»Vi kunne kun købe en meget dyr ovn og etablere bageriet, fordi vi tjente et par millioner kroner på vores andre projekter,« forklarer ildsjælen, der har fuld fokus på udvikling. Han ser gerne, at La Cabra i løbet af de næste fem-ti år åbner flere steder i verden.

»Jeg drømmer om at bygge kaffebarer, man vælger at tage til og ikke bare dropper tilfældigt forbi. Det skal være noget særligt. Vi skal drikke mindre kaffe, men have en større oplevelse med det,« siger Esben Piper, der er vokset op i den danske kultur med spandevis af kaffemaskinekaffe.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.