Verdenskunst på Aros lægger Franciska Clausen-myte i graven

Franciska Clausen har fået et ry som en bitter og forbigået kunstner. Men det passer ikke ifølge postdoc Inge Lise Mogensen Bech. Hun har i hemmelige gemmer fundet fanbreve, rosende omtaler og ny viden om kunstneren.

Artiklens øverste billede
Her er museumsinspektør Inge Lise Mogensen Bech i selskab med Franciska Clausen, der har portrætteret sig selv ad åre. Maria Blegvad Kappel fra Aros har kurateret udstillingen. Foto: Tahmasbi
Bliv inspireret af byguides, kulturanbefalinger og spændende portrætter. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev.

Aros har netop åbnet den mest omfattende og gennemførte udstilling af Franciska Clausens kunst til dato, ”Hele billedet”, hedder den. Den indeholder flere end 170 værker, og ikke færre end 50 af dem er hentet ud af gamle arkiver og har ikke før været vist.

»Franciska Clausens kunst er et kæmpe brøl af det bedste, moderne dansk kunst kan præstere,« siger aarhusianske Inge Lise Mogensen Bech, der op til udstillingen har udgivet et treårigt forskningsprojekt om Franciska Clausen i bogform: ”Franciska Clausen”.

Et par eksempler på Franciska Clausens kunst fra 1930'erne. Foto: Tahmasbi

Kunsthistorikeren har arbejdet i et uudforsket arkiv i Aabenraa, hvor arvingerne har indleveret private dagbøger, breve, skitser og værker. Hun har vendt hver en sten og mener, at der nu er evidens for, at Franciska Clausen rent faktisk var anerkendt på sin tid, og at hun var yderst tilfreds med at leve af sine portrætmalerier, samtidig med at hun sideløbende arbejdede med det abstrakte.

»I årtier har kunstneren været fremstillet som en forbigået og overset kunstner, der var et navn ude i verden, men som var så langt forud for sin tid, at man ikke forstod hendes modernistiske kunst i Danmark. Men det er ikke korrekt. Jeg har fundet mange positive omtaler af hendes kunst og masser af fanpost i det private arkiv,« fastslår Inge Lise Mogensen Bech, da Århus Onsdag møder hende, før udstillingen åbner.

Inge Lise Mogensen Bech var indtil i forrige uge postdoc ved Aarhus Universitet og er nu nyansat museumsinspektør ved Randers Kunstmuseum, der er et naturligt sted for en Franciska Clausen-ekspert, fordi det museum også har beskæftiget sig intenst med den danske kunstner.

Den aarhusianske museumsinspektør har nu stillet sin ekspertise til rådighed for Aros, så den gennemtjekkede version af Franciska Clausen kan komme frem.

I bogen "Franciska Clausen" er der et væld af ikke før sete illustrationer fra kunstnerens egen hånd sammen med en levende fortælling om hendes liv og mange kunstgenrer. Foto: Tahmasbi

Ville gerne male portræt

Kunstneren blev født i 1899 i en velhavende købmandsfamilie i Aabenraa. Som bare 17-årig drog den sønderjyske pige ud i verden for at få undervisning af de bedste. Hun var kort forbi København og tog så videre til Berlin og siden til Paris. Franciska Clausen udmærkede sig som dygtig og arbejdede for sin lærermester, Fernand Léger, som hun også havde et årelangt kærlighedsforhold til.

Hun blev en del af gruppen af avantgardistiske og modernistiske kunstnere, og hun var med i den internationale kunstnergruppe Cercle et Carré cirklen og firkanten. Da den blev opløst i 1933, vendte danskeren hjem til sit barndomshjem i Aabenraa, hvor hun boede sammen med sin mor og blev kendt som portrætmaler.

»Den økonomiske krise i 1930’erne gjorde det svært for alle kunstnere at overleve, så det var et meget naturligt valg for hende at vende hjem. Økonomien gjorde det ikke muligt for folk at købe ret meget kunst, og når det endelig skete, var det de klassiske portrætter, som hang mange steder, og som var meget værdsatte,« fastslår Inge Lise Mogensen Bech.

Hun påpeger også, at der var tætte bånd mellem moder og datter, så alene derfor havde kunstneren en god grund til at vende tilbage.

I en portrætfilm om Franciska Clausen fra 1960’erne fortæller hun begejstret, at hun har malet mange kendte mennesker blandt andre en række borgmestre og siden både dronning Margrethe og dronning Ingrid, hvis portræt fik mange roser.

Kortfilmen er i øvrigt en del af udstillingen på Aros, og i den fremstår kunstneren som meget smilende, lattermild og måske beskeden, men endnu mere begejstret for sin kunst.

Franciska Clausen var meget bevidst om sin fremtoning og stil. Foto: Tahmasbi

I årtier har kunstneren været fremstillet som en forbigået og overset kunstner, der var et navn ude i verden, men som man ikke forstod i Danmark. Men det er ikke korrekt. Jeg har fundet mange positive omtaler af hendes kunst og masser af fanpost i det private arkiv.

Inge Lise Mogensen Bech, museumsinspektør og forsker

Begæret og feteret

»Ud over de mange fanbreve er der også skrevet en lang række bøger om hende og mange artikler. Hun var på ingen måde glemt. Hun kunne have fortjent, at vi var lige så stolte af hende dengang, som vi er i dag, men det er ikke enestående, at vi først senere forstår, hvor stor nogen var,« uddyber eksperten.

Museumsinspektøren mener også, at den danske kunstner var begæret på grund af sin skønhed og feteret for sin kunnen. Franciska Clausen iscenesatte sig bevidst på fotos som en kunstner med kort hår, pibe og butterfly, der var mere maskulin end feminin.

»Hun var fuldstændig stålsat på sin kunst og udstrålede det. Da hun var i 60’erne sagde hun, at hun aldrig ønskede sig ”kinder, küche und kirche”, der betyder børn, køkken og kirke. Hun var på en måde en af de rødstrømper, som endnu ikke var opfundet,« forklarer eksperten.

Hun er helt enig i, at Franciska Clausen også forholdt sig kritisk til sine kolleger, anmelderne og danskerne. For eksempel ændrede hun titlerne på flere af sine værker igennem tiden efterhånden, som hun blev ældre. Et af dem kom til at hedde: ”De kolde skuldres land”, og det virker på ingen måde flatterende for danskerne.

»Den titel fortæller jo, at hun ikke udelukkende var begejstret for modtagelsen, men omvendt var hun hverken frosset ude eller glemt. Måske ærgrede hun sig som ældre over, at hun ikke fik mere opmærksomhed som yngre. Det havde hun klart fortjent,« mener forskeren.

Inge Lise Mogensen Bech har været tilknyttet det sønderjyske Brundlund Museum, der i dag ligger inde med slægtningenes arkiv over Franciska Clausen liv og arbejde.

Kunstneren døde i 1986, da hun var 87 år gammel. Hun elskede at have sine værker omkring sig og efterlod derfor en stor samling.

"De kolde skuldres land" havde en anden titel, da det blev malet i 1933. Mange år senere ændrede Franciska Clausen titlen. Hun arbejdede videre med mange af sin værker i årevis. Foto: Tahmasbi

Det kendte værk ”Skruen”

Franciska Clausen var ikke bare utrolig teknisk dygtig og fremsynet, hun var også produktiv og spændte bredt. Hendes hovedværk anses for at være ”Skruen”, der er en stålfarvet skrue ned midt igennem et billede og med andre geometriske former i baggrunden.

Hun malede det samme motiv på tre malerier ad åre, og det var kendetegnende for hende, at hun vendte tilbage til sine værker og malede dem en gang til eller gav dem nye titler. På Aros kan man se et par versioner af ”Skruen”.

»I ”Skruen” kan man genkende hendes stil. I en af de tre versioner af billedet er der en collage fra en legetøjsbutik, hvilket også er typisk for hende i en periode. Hun havde blik for skruen som form mere end skruen som funktion, og så er den æstetisk. Mange tror, at det er en skibsskrue, men det er skruen i hendes mors kødkværn,« siger Inge Lise Mogensen Bech.

Der er også eksempler på, at noget, hun tegnede i 1926, først blev til et maleri i 1959. Hun arbejdede ubesværet på kryds og tværs af alle stilarter og har lavet alt fra reklameplakater og mønstre til køretæpper og tapeter til polerede portrætter til glittede magasiner. Hun arbejdede med surrealisme, maskinæstetik, modernisme, collager og naturalistiske portrætter.

Der er eksempler på det hele på Aros. Og så er der en slags opslagstavle med udklip, skitser, fotos og håndskrevne lapper, der giver endnu et fint og helt billede af en meget særlig kunstners liv.

Udstillingen er kurateret af museumsinspektør Maria Blegvad Kappel og vises frem til den 23. januar næste år.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.