Guide: Glemte genveje gennem gamle baggårde og snævre passager

En lang række smukke, gamle baggårde, snævre passager og historiske smøger gør det muligt at gå igennem byen på en helt anden måde end de klassiske ruter. Århus Onsdag guider til de glemte genveje. Her er første del.

Artiklens øverste billede
Den utrolig smalle Snævringen går fra Mejlgade 47 til Studsgade ved den lille plads, Rykind. Foto: Tahmasbi
Bliv inspireret af byguides, kulturanbefalinger og spændende portrætter. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev.

Vidste du, at man kan gå fra Mejlgade til Studsgade, fra Strøget til Fredens Torv og fra Molsgade til Nørre Port ved at gå via historiske smøger, på smalle stier og gennem kringlede baggårde?

Byens mange genveje rummer en lang række fortællinger om byens historie, og giver nogle charmerende kig ind på bagsiden af det pulserende liv.

En industriel gyde a la New York i Chokoladefabrikkens baggårde. De går fra Klostergade til Klosterport. Foto: Tahmasbi

Chokoladefabrikken

Chokoladefabrikken er opkaldt efter Elvirasminde Chokoladefabrik. Hvis man går ind i baggården ved Klostergade 32 støder man som det første ind i Stillers Coffee. Gårdene snor sig videre hen mod Klosterport, og på vejen møder man blandt andet vinbodegaen, MasVino, og Skolen for Kunst og Design.

Den industrielle baggård er velbevaret pog gennemført i sin arkitektur. Den har en særlig stemning og kan minde om noget fra New York.

Fabrikken blev opført i 1900-tallet, hvor arbejdspladserne var inde i byen. Den lukkede i 1979, og bygningerne var delvis tomme indtil Aarhus Tekniske Skole flyttede ind i 1993. I dag er der en række organisationer og firmaer i lokalerne.

I Paradisgade kan man gå ad trappen eller ind gennem parkeringspladsen til venstre til baggårdene, der leder til Borggade og Studsgade. Foto: Tahmasbi

Paradisgade-Borggade-Studsgade

indeni den nyopførte Latinergården, der zigzagger sig fra Paradisgade til Borggade, er der en blanding af nye og gamle baggårde. Man kan mellem de helt nye og betonfarvede boligejendomme se Paradisgades og Borggades høje gamle etageejendomme fra bagsiden og Studsgades okkergule huse.

Det er muligt at gå ind i området fra Paradisgade ved siden af nr 5, I studsgade ved siden af Café Harepus og i Borggade ved siden af tøjbutikken Munthe i nr 2. I karéen mellem de tre gader er der en række baggårde, man kan krydse igennem.

Latinergården består af 120 boliger. Tidligere lå Maskinmesterskolen på en del af arealet, der i dag også rummer et parkeringshus.

Passagen her går fra Guldsmedgade ved Vinoble til Badstuegade. Foto: Tahmasbi

Guldsmedgade-Badstuegade

Passagen her går fra Guldsmedgade ved Vinoble til Badstuegade ved nr 9 ved tøjbutikken BA10.

I gårdene mellem de to gader er der flere caféer - blandt andet, Bernth. Den har totalrenoveret de gamle lokaler, og der er adgang til restauranten både fra passagen og fra Badstuegade.

På den lille plads, der er midt i passagen er der yderligere en café, der lige nu står tom, efter at Café Lima er flyttet, og venter på en ny ejer. Der er udeservering i den hyggelige og rolige gård midt i Latinerkvarteret.

Borgporten er en overdækket passage med butikslokaler i begge sider. De har facader i Volden og Badstuegade. Den går fra Pustervig til Store Torv. Foto: Tahmasbi

Borgporten

Borgporten er en overdækket passage med butikslokaler i begge sider. Den går fra Pustervig til Store Torv 18.

Ejendommen blev opført 1915 og danner en karré med en syv meter bred arkade. Inspirationen er sandsynligvis hentet i Paris eller London. Oprindeligt var der 16 butikker omkring arkaden og 30 lejligheder i etagerne ovenover. Det var byens første overdækkede butiksgade.

I dag har butikkerne facader ud mod Volden og Badstuegade.

Her ser man Kærlighedsstien i retning mod Molsgade og med Nørreport i ryggen. Man kan gå gennem et par baggårde fra stien og komme ud i Mejlgade og Knudrisgade. Foto: Tahmasbi
Når Porten er åben, kan man skyde genvej fra Kærlighedsstien og ud i Mejlgade 6. Foto: Tahmasbi

Kærlighedsstien

Kærlighedsstien løber fra Nørreport mellem nummer 24 og 22 til Molsgade. Den går mellem Knudrisgade og Mejlgade. Ejendommene langs stien er opført i perioden 1873-96 og er en række byhuse i mange forskellige farver. Man passerer også en stor parkeringsplads ved Kaløgade.

Man går langs hyggelige baghaver og baggårde væk fra de trafikerede gader i travle Aarhus. Det er muligt at gå gennem flere baggårde fra Kærlighedsstien til Mejlgade og Knudrisgade.

Stien fik omkring år 1850 status som en offentlig gangsti. Senere blev den cykel- og gangsti. I 1903 blev stien benævnt ’Lønvejen’. I 1920 havde den fået det folkelige navn, Kærlighedsstien.

Den utrolig smalle Snævringen går fra Mejlgade 47 til Studsgade ved den lille plads, Rykind. Foto: Tahmasbi

Snævringen

Den utrolig smalle Snævringen (Snevringen) går fra mellem Mejlgade 45 og 47 til Studsgade ved den lille plads, Rykind. Der er høje husmure på begge sider af den brostensbelagte sti, og murene er fulde af grafitti. Gyden er kun omkring halvanden meter bred og er cirka 100 meter lang.

Den smalle gyde har sandsynligvis sin oprindelse i den sene middelalder. Den blev i folkemunde kaldt ‘Snæversti’ og ‘Snævren’.

Den blev i 1910 anvendt som kulisse i en stumfilm, der hed ’I Bondefangerklør’. Det ry hang muligvis ved - det forlyder, at Snævringen fik et dårligt ry omkring 1930’erne. Den gik for at være et sted, hvor man skulle holde godt fast i sin tegnebog.

Industrigårdens officielle indgang er ved Mejlgade 35 og Oli Nico. Hvis man går gennem alle baggårdene, kommer man ud i Studsgade. Foto: Tahmasbi
Man kan blandt andet komme ud fra Industrigården gennem denne opgang ved Mejlgade 41 og Oli Bistro. Foto: Tahmasbi

Industrigården

Industrigårdens officielle indgang er ved Mejlgade 35 og Oli Nico. Man kan også gå ind i den ved Mejlgade 41 og Oli Bistro.

Hvis man går gennem alle baggårdene, kommer man ud i Studsgade.

På vejen møder man Michelin-restauranten, Domestic, i nummer 35B, gamle mure fulde af farverig street art, kringlede kroge og nyrestaurerede bygninger med moderne lejligheder. Der er rækker af gamle garager og tydelige spor fra den tid, hvor Industrigården husede købmandsgård, møbelfabrik, rugbrødsfabrik, æskefabrik, frontløbere og kaospiloter.

I 1936 brændte C. Kruses Møbelfabrik ned, og i 1954 stod Georg Jørgensens skotøjsfabrik i Mejlgade 35 i flammer. Brandende har været med til at ændre baggårdene gennem tiden.

Posthussmøgen går fra Fredens Torv til Strøget. Foto: Tahmasbi
Posthussmøgen ender på Fredens Torv, når man går ud af porten under dette vægmaleri. Foto: Tahmasbi

Posthussmøgen

Posthussmøgen går fra Fredens Torv til Strøget. Der er et legendarisk murmaleri over den port, der fører ud i Fredens Torv ved Postgården i nummer 8. På Strøget begynder passagen mellem nummer 3 og 5 på Søndergade og er markeret med et tydeligt skilt.

Posthussmøgen optræder på et kort over Aarhus fra 1776. Toldere patruljerede i passagen for at forhindre, at der blev smuglet varer ind i byen udenom toldsystemet. I 1851 blev tolden af skaffet og tolderstien, som den hed i folkemunde, blev i stedet en smutvej.

Rosenpassagen går fra Rosengaden ved Lyrum Rammer og ud i Graven ved Hipsterhøjen og overfor Lecoq. Foto: Tahmasbi

Rosenpassagen

Rosenpassagen, der er cirka 100 meter lang, går fra Rosengaden ved Lyrum Rammer og ud i Graven ved Hipsterhøjen og overfor Lecoq. Et af byens mest velbesøgte hænge-ud-steder.

Midt i passagen ligger Teatertorvet og Rosenteateret. Det er et amatørteater, som siden 1975 er drevet af en forening af frivillige og som er kendt for sine Aarhus Revyer.

Man kan opleve bygningerne i Rosengade fra bagsiden og etageejendomme, der ligger inde i karéen, med tilhørende p-pladser.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.