Den hæderkronede arkitektur bor nu i rå beton mellem græsrødder

Arkitektskolen Aarhus har samlet sine 10 afdelinger under samme tag i en stor betonbygning på Godsbanen. Der er plads til aktivisme, idéudvikling på tværs og samarbejde med områdets stærke vækstlag.

Artiklens øverste billede
Der saves, hamres og bankes på træværkstedet, hvor der er masser af plads og en opdateret maskinpark. I baggrunden er det Godsbane-arealerne og Æggepakkeriet. Foto: Tahmasbi

De ansatte rykkede ind i august, eleverne dukkede op 1. september og de royale var på besøg mandag 4. oktober, så nu er det alle aarhusianernes tur. Lørdag 9. oktober er den nye arkitektskole i Aarhus åben for alle interesserede.

Den kasseformede betonbygning består af så tilpas meget glas, at den ikke bare bliver en grå klods, placeret på de farverige Godsbane-arealer. De transparente flader får den til at vokse sammen med den gamle Godsbane og det spraglede Institut for (X). Den rå og værkstedsagtige arkitektskole har store glasporte, som rulles op og som bringer skolen i tæt kontakt med omgivelserne og naboerne. Portåbningerne er så store, at det er muligt at køre en lastbil direkte ind på værkstederne, hvis der skulle blive brug for det.

»Vi kom fra en række baggårde og lokaler, der var indelukkede. Her har vi et stort åbent hus, hvor det derude flyder gennem glasset og helt sammen med livet herinde - især på de dage hvor portene i huset bare kan stå åbne,« siger prorektor Kristine Leth Juul, der har været projektleder på byggeriet.

Mange kreative kræfter

»Vi synes, at placeringen af skolen i netop dette område er en kæmpe styrke. Vi har drømt om at komme ned i en bydel, hvor man tør noget og gerne vil eksperimentere. Det er nemlig vores kerne, så Institut for (X) og Godsbanen er det bedste mulige match, vi kunne få. Vi er super forskellige, men der er mange ting, vi mødes om,« fortsætter hun, som er er yderst tilfreds med det samarbejde, arkitektuddannelsen allerede har etableret med naboerne.

De har for eksempel brugen af containere til fælles. Arkitektskolen har bygget en hvid containerby, der er mere stram end instituttets kulørte varianter men som alligevel minder om. I skolens hvide afdeling er der støbeværksted, keramikværksted, affaldssortering og studenterhus.

»Vi har på arkitektskolen masser af aktivisme og noget, der gror fra bunden. Men vi har også nogle meget stramme rammer med undervisning, pensum og forskning, som vi skal nå. Der er stadig plads til noget, der bare skyder op. For eksempel har vi ladet store rum stå til fri udfoldelse, så der i dem er plads til det selvgroede,« uddyber hun.

Inde i betonkuben er der højt til loftet, og væggene og gulvet er støbt af beton på stedet, så man kan se løbere og samlinger. Det er industrielt og kan holde til, at der bliver arbejdet igennem, når der bores, skæres og støbes på daglig basis. Det bliver brugt hårdt.

Container-teamet fortsætter ind i kantinen, hvor maden sælges fra en meget åben container, som står på pladsen mellem rækker af borde, butikken og indgangen. Det føles torveagtigt, og der er da også fri adgang for alle ligesom på byens øvrige torve og pladser.

»Vi kom fra baggårde og noget, der var indelukket, her er vi et stort åbent hus, hvor det derude flyder helt sammen med livet herinde - især på de dage hvor portene i huset bare kan stå åbne.«

Kristine Leth Juul, prorektor Arkitektskolen Aarhus

Der er altid fri adgang for alle til biblioteket, der er fuld af faglitteratur. Træreoler fortsætter næsten i det uendelige og rummer kæmpe arsenaler af viden. Her kan man fordybe sig og nyde duften af træ. Foto: Tahmasbi

Uendelige mængder af viden

Det samme gælder biblioteket, der er fuld af faglitteratur og et væld af bygge- og indretningsmaterialer. Store robuste træreoler fortsætter næsten i det uendelige og rummer kæmpe arsenaler af viden. Her kan alle, der har lyst, fordybe sig og nyde duften af træ.

»Reolerne er fra Erhvervsarkivet, der blev bygget af Viggo Kampmann. Arkivet spurgte i forbindelse med sin ombygning, om vi ikke kunne bruge reolerne - det viste sig, at der var ikke færre end 5000 hyldemeter, men vi fik dem deponeret, selv om de fyldte et helt lager. De blev et tilbud til de arkitekter, der deltog i konkurrencen om at tegne biblioteket. Og reolerne kom heldigvis med,« siger prorektor om de grove træreoler, der er brugte, fulde af mærker og nogle steder boltet sammen. De matcher på den måde det øvrige hus.

Også på værkstederne er der meterhøjt op til loftet og store vinduer ud mod Institut for (X). Eleverne arbejder og maskinerne larmer.

»Det er en meget vigtig del af studiet, at eleverne skal arbejde på værkstederne, bygge modeller og have materialerne i hænderne. Det er også rigtig vigtigt at, de på tegnestuen har deres eget arbejdsbord og at de sidder der sammen. De løser ofte de samme opgaver, som de lærer meget af at drøfte med hinanden,« siger Kristine Leth Juul, da vi står i døren og ser ind i et stort, lyst rum med plads til godt 100 førsteårs studerende.

Arkitektskolen har sin egen butik med et udvalg af alle de materialer, eleverne får brug for på tegnestuen og når de skal bygge modeller. Foto: Tahmasbi

De sidder side om side ved borde i lange rækker med en slags hylde ovenpå, hvor de kan opbevare deres sammenrullede tegninger. Der er også bordplader langs de store vinduespartier, så man kan sidde der og se ud på himlen, Godsbanen eller Æggepakkeriet.

Der bliver diskuteret og studeret tegninger.

»Det er særligt for de danske kunstneriske uddannelser. De bygger ikke kun på undervisning men også masser af praktisk erfaring. Vejlederne kommer jævnligt forbi og sparrer eleverne, som også mødes i grupper undervejs,« forklarer prorektor skolens særlige DNA - det gode håndværk.

Det vigtige håndværk

»Vi har her fået mulighed for at bygge nye store værksteder, som er meget vigtige for skolen, hvor eleverne skal arbejde med materialerne en til en, samtidig med at de skal lære teorien bag og arbejder med skitsering på tegnestuen,« siger Kristine Leth Juul.

En anden og mindst lige så vigtig fordel ved den nye adresse er, at det er muligt at samle de 600 studerende og 140 ansatte i en og samme bygning.

Arkitektskolen åbnede i mandags med besøg af kronsprins Frederik, mange gæster og et daglangt program. I midten er det prorektor, Kristine Leth Juul. Foto: Tahmasbi

»Før var vi på 10 forskellige adresser rundt omkring i byen. Vi havde hyggelige lokaler, men kunne ikke se hinanden i det daglige, følge med i, hvad der foregår på de forskellige studietrin eller lære af hinanden og blive inspireret af hinanden. Vi var mange midlertidige steder, og vi var vokset ud af rammerne, som egentlig ikke var skabt til at være skole,« forklarer prorektor.

»Det at vi kan samles, se hinanden og mødes i vores hverdag, er meget vigtig. Vi håber, at der bliver en større social sammenhæng på tværs af årgange og afdelinger her på vores nye skole,« fastslår Kristine Leth Juul.


Læs også

Del artiklen