Byens første borgersamling er til debat

På Dokk1 kan man møde nogle af borgersamlingens deltagere, der fortæller om arbejdet med at give politikerne anbefalinger til, hvordan de kan gøre Aarhus grønnere.

Artiklens øverste billede
Byens første borgersamling har diskuteret grønnere transport. Det er der kommet ni forslag og en rapport ud af. Tre af deltagerne var Ulrich Holstein, Ulla Ehrenskjöld og Malene Sønnichsen. Foto: Tahmasbi

En gruppe borgere fra byens første borgersamling forklarer, hvordan det var at være med. Hvordan de kom frem til de ni anbefalinger, de har afleveret til politikerne. Og om de alle kom til orde og er tilfredse med resultatet.

Det gør de på Dokk1 ved et arrangement, der er åbent for alle, lørdag 19. juni klokken 13-16.

En række af de 24 repræsentativt udvalgte borgere vil være til stede, sammen med Paul Natorp fra Sager der Samler. Han har erfaringer fra Københavns første borgersamling og har faciliteret Aarhus’ første.

Borgersamlingens ni anbefalinger er blevet afleveret til Bæredygtighedsudvalget, der har stillet følgende opgave til borgersamlingen: Hvordan kan Aarhus halvere sit CO2-aftryk i trafikken frem til 2030.

Bæredygtighedsudvalget stillede netop det spørgsmål, fordi det er en varm kartoffel, der deler de politiske vande. Nye regler for hvordan vi må færdes i vores by, kan virkelig få folk op af stolene. Og det sender politikerne ud på en balancegang.

”Ændringer af persontransporten skaber stor polarisering, og det er svært for politikerne at gå ind i drøftelserne. Politikerne er simpelthen bange for, at folk bliver sure. Men her kan borgerne komme med indlæg og idéer, der ikke er partsindlæg. Der er flere eksempler på at borgerindsamlinger er gode i sager, der er varme kartofler,” fastslår Paul Natorp.

Et eksempel er, da Irland indførte fri abort i 2018 efter mange års diskussioner om det. En borgersamling viste, at der var et stærkt flertal i befolkningen for det, og først da turde politikerne bringe det til afstemning.

Er samlingerne fremtid?

Med erfaringerne fra den første borgersamling i Aarhus er det også relevant at diskutere, om den form for demokrati har en fremtid.

”Når vi skal trække vidtrækkende beslutninger, skal vi gøre os umage. Det er temmelig svært at tale med alle 350.000 borgere i Aarhus, og derfor kan man i stedet høre et repræsentativt udsnit. Borgerne i det kan tage udgangspunkt i deres eget liv og hverdag. Løsninger skal ikke bare tages ud fra økonomiske modeller eller tekniske overvejelser men skal også tage udgangspunkt i, hvad det er for en kommune, vi ønsker os,” forklarer Paul Natorp.

Han påpeger, at man i en borgersamling kan komme i dybden med et emne, at man kan nå at tale sammen, og at man kan give sig tid til at blive klogere, fordi en række eksperter sætter deltagerne ind i udfordringerne og mulighederne for at ændre på det.

Sådan foregik det

24 repræsentativt udvalgte aarhusianere har deltaget i borgersamlingen, hvor de har studeret og diskuteret, hvordan Aarhus får en grønnere trafik.

Trods det forholdsvis lille antal er de rent faktisk nøje sammensat sådan, at de er et billede på borgerne i Aarhus, og netop derfor er deres holdninger yderst interessante. De kan give byrådspolitikerne en klar pejling på, hvor langt borgerne er klar til at gå for et bedre klima. Ikke mindst fordi borgersamlingens ni anbefalinger opnåede fuldstændig enighed.

De handler kort fortalt om at gøre det attraktivt at være cyklist og fodgænger, om færre biler og om en bedre offentlig transport.

I sig selv er løsningerne ikke nødvendigvis hidtil usete eller overraskende. Det er til gengæld deltagernes evne til at sætte sig ind i borgernes mange forskellige behov og til at forstå kompleksiteten i øvelsen: At nedsætte byens CO2-aftryk.

Borgersamlingen blev ikke bedt om at tage ekspertrollen og for eksempel lave økonomiske eller geotekniske beregninger på deres forslag. De fik til opgave at prioritere, hvad der er vigtigst for dem, hvad de er parate til at ændre på, og hvad der kan fungere i dagligdagen.

Læs også

Del artiklen