Gratis sommerbio midt i Aarhus: Her er programmet

Aarhus Street Food inviterer igen i år til gratis sommerbio ved DSB´s gamle busgarage i midtbyen.

Artiklens øverste billede
Ti tirsdage i træk åbner Aarhus Street Food op for gratis sommerbio. Foto: Aarhus Street Food.

Der skal hygges med ti forskellige film i løbet af sommeren, når Aarhus Street Food fra tirsdag 15. juni og de efterfølgende ni tirsdage inviterer aarhusianerne til gratis sommerbio ved street food-garagen i Ny Banegårdsgade i Aarhus.

Det oplyser Aarhus Street Food i en pressemeddelelse.

Der er både seriøse, kærlige, sjove og uhyggelige filmklassikere på programmet, som lægger ud med 90’er-klassikeren Pretty Woman og slutter med Oscar-vinderen La La Land.

»Vi glæder os for vildt til at invitere vores gæster på nogle af de aller bedste filmoplevelser lige bag garagen. Sidste år var en succes, selvom det var en kold sommer. Så mon ikke, vi kan forvente max hygge og masser af glade biografgængere sommeren over,« lyder det forventningsfuldt fra Britt Vorre, direktør i Aarhus Street Food, i pressemeddelelsen.

Filmene begynder klokken 19.30, men dørene åbner allerede klokken 19.00. Der er plads til cirka 300 siddende gæster, og det bliver muligt at tage mad, drikkevarer og snacks med sig fra street food-garagen ud til stolene ved storskærmen, oplyses det i pressemeddelelsen.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

jwh

Læs også

Del artiklen