Han drømmer på jysk og synger på afrikansk

Aarhusianske JJ Paulo tager rundt i hele landet på sin første turné – og kommer til Aarhus som det sidste sted.

Artiklens øverste billede
JJ Paulo tager til efteråret på sin første turné rundt i landet. Den starter 27. oktober på Tobakken i Esbjerg og slutter i hjembyen Aarhus på Volume Village 9. december. Pressefoto.
Bliv inspireret af byguides, kulturanbefalinger og spændende portrætter. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev.

For nylig sørgede JJ Paulo for en festlig afslutning på Gaffa Awardshow i Musikhuset, og han er klar til mere afrodans og sang ved Spot Festival 5. og 6. maj. Men han slutter slet ikke der. JJ Paulo er først lige begyndt. Han tager derefter på sin første turné til 14 forskellige byer i Danmark. Han rammer Aarhus som det sidste sted, hvor han giver koncert på Volume Village 9. december.

Blodet er afrikansk, sindet er midtjysk – og det musikalske udtryk og showmanship på scenen er af så høj international kvalitet, at den anerkendte BBC RADIO vært Raffaella Coleman, udtrykte: »JJ, you are an absolute star and when you blow up don’t forget about us«.

»Jeg drømmer på jysk og synger på afrikansk,« har han tidligere sagt til Aarhus Onsdag.

JJ Paulo er født i Tanzania, hvor musik og dans ofte er et kollektivt anliggende, og hvor alle deltager. Sådan er det også til JJ Paulos koncerter. Her leveres afrikanske rytmer med selvtillid, charme, humor og ikke mindst en utrættelig energi, som resulterer i smil, grin og ild i fødderne hos publikum. At være til en af JJ Paulos koncerter er som at få et kys af afrikansk kultur - en kultur, Paulo ønsker at sprede i hele verden. 

Paulo har netop selvudgivet sin tredje ep ”JORAM”, som er blevet modtaget med et væld af roser fra blandt andet BBC Radio, MTV Africa og KEXP, som også sikrede ham en GAFFA forside. 

I Danmark er JJ Paulo gået fra at være en upcoming musiker til at blive en etableret musiker. Vejen hertil gik via et udsolgt Lille Vega i 2021 samt koncerter på Roskilde Festival 2022, Go’ morgen Danmark og en optræden til FIFAe nationscup finalen i Bella Arena. Højdepunktet kom dog i efteråret 2022, hvor JJ Paulo på egen hånd formåede at fylde Store Vega uden endnu at have fået opbakning fra de danske radioer og tv-shows. 

JJ Paulo har allerede fået international anerkendelse for sin musik i form af et interview og optræden på det Seattle-baserede KEXP. Derudover er han blevet interviewet og spillet på BBC RADIO ad flere omgange, og i januar var JJ Paulo booket til at spille ved Eurosonic Festival, Europas største branchefestival.

Afrikansk musik nyder en enorm popularitet i hele verden, og det er kun et spørgsmål om tid, før JJ Paulo gør det samme. Velkommen til lyden af Afrika. 

sra

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.