Anne Plauborg forener blod og bleskift i "Dracula"

Himlen hvælver regnfuld og truende over Aarhus Teater denne tirsdag formiddag, da skuespiller Anne Plauborg parkerer sin Christiania ladcykel uden for Cafe Hack. Indenfor i cafeen trækker hun af regnjakken, fæstner hurtigt håret i en elastik og sætter sig ved et af bordene. 

Mindre end 24 timer tidligere stod hun på Aarhus Teaters Store scene iført hvid højhalset skjorte med kniplinger, lang brun nederdel, højhælede sko og opsat hår. Til pressemøde på ”Dracula”, hvor hun spiller den kvindelige hovedrolle, Mina Harker. Forestillingen er blevet til i et nyt kunstnerisk samarbejde imellem Aarhus Teater og Den Jyske Opera og kan opleves fra 8. februar til 18. marts.

Fortællingen om den blodtørstige grev Dracula er skrevet af den irske fiktionsforfatter Bram Stoker i 1897, og den gotiske klassiker er siden blevet gengivet både på film og som teater i et utal af versioner 

»Jeg vidste, at Dracula er en vampyr, der lever af at drikke menneskers blod, men jeg kendte ikke fortællingen i detaljer. Jeg har aldrig dyrket hverken de populære film eller kultserier med vampyrer, hugtænder, bidmærker og blodtørst. Så da jeg fik rollen som Mina, satte jeg mig ned og læste Bram Stokers roman, som er helt fantastisk,« fortæller Anne Plauborg.

I Aarhus Teater og Den Jyske Operas fortælling om Dracula er Mina en gennemgående og markant karakter, og hendes arbejde med at opklare de mystiske omstændigheder ved hendes venindes død og hendes forlovede, Jonathan Harkers, aparte opførsel, i fokus. 

»I vores opsætning er der gys, uhygge og blod, men ingen hugtænder, som mange nok forbinder Dracula med. I stedet fokuserer vi på den menneskelige historie – selvfølgelig taget til det ekstreme. Forestillingen igennem følger vi Mina og det detektivhold, hun har samlet i jagten på Dracula,« forklarer Anne Plauborg. 

Par privat og på scenen

I rollen som Minas forlovede, Jonathan Harker, ses skuespiller Simon Mathew. Han og Anne Plauborg danner også par privat.

»Simon og jeg er begge uddannet fra Den Danske Scenekunstskole i København. Dengang havde vi undervisning sammen, men vi gik ikke på samme hold. Her i huset, hvor vi begge er en del af det faste ensemble, har vi selvfølgelig fulgt hinanden på sidelinjen, men vi har ikke mødtes på scenen før nu,« fortæller Anne Plauborg.

På scenen har det vist sig at være lettere at lægge parrets private relation på hylden, end skuespilleren havde forventet. 

»Jeg havde egentlig troet, det ville være sværere at se sig fri for, at Simon og jeg danner par privat. Men til min overraskelse føles det ikke som om, det er min egen mand, jeg står og kigger i øjnene på scenen. Vi er så meget i roller, at den del ligesom er annulleret – på scenen er vi mere kollegaer. Men selvfølgelig; når Martin Lyngbo, der er vores instruktør, siger: ”Nu skal I omfavne og kysse”, har der ikke været den samme ”barriere”, som hvis det havde været en anden skuespiller, jeg stod over for,« siger Anne Plauborg med et smil. 

Det, at Anne Plauborg og Simon Mathew begge er uddannet skuespillere, gør, at de har en fælles forståelse for faget og for, hvad faget kræver. En forståelse der med begges medvirken i ”Dracula” har fået en ekstra dimension. 

»Gaven, ved at Simon og jeg er inden for det samme fag, er, at vi kan have nogle gode snakke og hjælpe hinanden. Det har vi altid kunnet, men det er da endnu nemmere nu, hvor vi spiller sammen og ved præcis, hvad hinanden laver. Jeg føler, jeg kan bruge Simons ord til rigtig meget, fordi jeg kender hans smag og synes, hans smag er god. Så når han siger, at noget fungerer, tør jeg stole på det,« slår Anne Plauborg fast.

»Nu er det ikke fordi, vi ikke kan tale om andet end ”Dracula” derhjemme. Men indimellem fylder forestillingen meget. Og så er det jo heldigt, der er børn og bleskift, der kan hive os tilbage til vores normale hverdag,« ler hun. 

Fra hæmsko til gave

”Dracula” er det første kreative samarbejde mellem Aarhus Teater og Den Jyske Opera, og resultatet er en storslået forestilling, hvor dramatik og musik smelter sammen. Komponist og lyddesigner Marcus Aurelius Hjelmborg har fundet dødsmesser fra den vestlige kultur helt tilbage fra 1100-tallet frem, pillet dem fra hinanden og rekomponeret dem til et værk fremført på scenen af kapelmester Sofia Wilkman og 21 sangere fra Den Jyske Operas kor. 

»Det er en fantastisk og stor udfordring at få spillescenerne til at matche en pianist og ikke mindst et kæmpe operakor. Det har været krævende at time replikker med koret; man har så og så mange takter til at få sagt en replik, hverken mere eller mindre. Det er en ny måde at arbejde på og har i prøveforløbet indimellem føltes lidt som en hæmsko. Men det er endt med at være en kæmpe gave, fordi jeg oplever, at jeg kan læne mig tilbage i musikken og lade den være medfortæller. Nogle af de store følelser, jeg skal spille, får jeg nærmest foræret gennem musikken,« forklarer Anne Plauborg og tilføjer:

»Når jeg står på scenen og taler, oplever jeg gang på gang at få gåsehud. Fordi musik og sang lyder så vildt og vanvittigt smukt. Og så har jeg det hele lige bag ved mig.« 

Fortællingen om Draculas invasion af London foregår i 1800-tallet. I forestillingen er sprog og kostumer tidssvarende, mens scenografien, som den prisvindende scenograf David Gehrt står bag, primært består af sorte scenetæpper og simple lyskilder. 

»Mina og Jonathans lille hjem i Chelsea, som publikum møder i både en soveværelsesudgave og som Minas kontor, er forholdsvist tidstypisk møbleret. Det samme gælder vores kostumer og sproget, som er litterært og lyrisk. Heroverfor står den øvrige scenografi, som er enkel og stringent. Der er meget givet i de ord, vi fortæller – det, der ikke er synligt på scenen, bliver fortalt. Så med sproget, lyden og musikkens storhed er det måske rart, at scenografien er mere nedtonet. Det lægger op til, at publikum kan bruge deres egen forestillingsevne og tolke forskelligt på, hvordan eksempelvis Draculas borg ser ud,« siger Anne Plauborg.

Karakter i udvikling

Rollen som Mina Harker er Anne Plauborgs første bærende rolle på Aarhus Teaters Store scene og en karakter, skuespilleren af flere årsager nyder at spille. 

»Jeg var lige kommet tilbage fra barsel i august sidste år og skulle spille den ene af to hovedroller i forestillingen ”Melancholia”. Men desværre faldt jeg ned af scenen under en prøve og kom til skade i en grad, så jeg måtte sygemeldes. Derfor nyder jeg meget nu at være tilbage og få lov til at formidle en så bastant rolle som Mina. Og så endda på Store scene! Det bliver spændende, nervepirrende og alt muligt godt,« lyder det fra Anne Plauborg.

Mina Harker er en klog og dygtig skolelærerinde, som har forlovet sig godt med ejendomsmægler og advokat Jonathan Harker. Hun er også en dydig kvinde og vant til at træde i baggrunden, sådan som kvinder gjorde det i slutningen af 1800-tallet i det victorianske England.

»Mina er en spændende rolle at dykke ned i. Der noget særligt ved at spille en karakter, der gennemgår en udvikling fra a til z, sådan som hun gør. Publikum møder Mina på et tidspunkt, hvor hun er i rivende udvikling. Fra at være arbejderklassekvinde i baggrunden, til via sin efterforskning af de uhyggelige hændelser, der sker omkring hende, at være både en sprød feminist og hende, hvis detektivarbejde det hele afhænger af,« siger Anne Plauborg.

Hun ser på sit ur, rejser sig og svinger regnjakken over armen. Lige nu er det hverken børn eller bleskift, men vampyren Dracula der kalder. På sin Mina Harker.