Byens bedste risotto og gratis musik
Klostertorvet har i festugen fokus på fællesskaber og fællesspisning ved et langbord. Byens nye musikalske talenter står på scenen
I festugen hedder Klostetorvet noget så internationalt som Cluster Square. På det stiller kulturbureauet Culture Works for tredje år i træk skarpt på byens kulturelle clusters - altså foreninger, fællesskaber og aktører - og inviterer århusianerne til fest og fællesskab. De forventer mere end 30.000 mennesker i løbet af ugen til diverse arrangementer, gratiskoncerter og gadegastronomi, når de for tredje gang ruller en ugelang fest ud. '
“Der er så mange seje, men ukendte aktører i byen, som fortjener en central platform, hvor de kan møde århusianerne i øjenhøjde. Det giver vi dem gennem Cluster Square, hvor alle fra de små foreninger til større brands kan skabe kulturelle oplevelser” fortæller Mads Severinsen, partner i Culture Works, om tankerne bag det efterhånden velkendte kulturkoncept.
De næste nye på scenen
Det bliver en række gratis koncerter med især nye, lokale talenter. Man kan opleve bands som Klipo, Fleur og Bonsai ind imellem EmmaDop, Jonas Suni og Mathias and the Beatroots. Alle er de blomsten af den aarhusianske musik-ungdom og spiller alt fra elektronisk, rock og til hit-musik.
Det mangfoldige torv vil vær levende både om dagen og aftenen. Man kan for eksempel starte sin morgen med blide stræk og solhilsner til morgenyoga.
Kvindemuseets står bag et pop-up museum, byens poetry slammere kigger forbi, og der bliver for anden gang et genbrugsmarked for mænd.
Mad på gaden
Det festlige torv vil ligesom de tidligere år også have noget godt til ganen. I år er det mangfoldige element understreget, også i den gastronomiske afdeling, hvor både kødelskere, vegetarer og veganere i alle aldersklasser kan boltre sig på pladsen.
En konkurrecen om at lave byens bedstee risotto vender stærkt tilbage. Den udkæmpes af forsangeren Sebastian Monti fra bandet Monti, viceborgmesteren Camilla Fabricius, hypnotisøren og kageskulptøren Tobias Hamann og Peter Daniel Madsen, der er køkkenchef hos Madklubben Aarhus.
Der bliver også et langbord med fællesspisning, som skal bygge bro mellem forskellige generationer, kulturer og etniciteter. Tre af byens restauranter har slået kræfterne sammen om måltidet, der finder sted 3. september. Det er Gorm’s, Frederiksgade 42 og Retour Steak. De tre er til stede på torvet hele ugen i madboder, der serverer alt fra portobelloburgere til søde desserter.
Til de tørstige vil den spritnye virksomhed ‘Smaek’, lange plantebaserede cocktails over disken i baren “9døgn”.