Wood Chips sætter melodi på skov og familie

AARHUS Vi gør det alle sammen, en eller flere gange i vores liv: slutter et kapitel og påbegynder et nyt. Langt de fleste af os starter med kapitel 1 og fortsætter til kapitel 2. Enkelte af os springer måske et kapitel over – to allerhøjest. Men Andreas Asingh synes at have sprunget adskillige kapitler over. Hvis han da i virkeligheden ikke har vendt sin bog på hovedet og er startet bagfra...

Efter 20 år med bopæl i København er den 38-årige musiker og procducer flyttet tilbage til fødebyen Mols på Djursland. Med sin kæreste og deres fire, snart fem børn.

“Man har kun et liv, så er der noget, man drømmer om, skal man gøre det,” siger Andreas uden tøven. Hans beslutsomhed har en forklaring. Den samme som forklarer, hvad der fik ham og familien til at lukke deres bog i. Vende den om og bladre op på første side af et nyt, friskt kapitel.

“Efter vores yngste søn Karlo, som er født med Downs syndrom, var tæt på at miste livet i forbindelse med en lungebetændelse og lå flere måneder i respirator, fik vi et ‘wake up call’. At stå det igennem gjorde, at vi pludselig så alting igennem nogle andre briller. Det er svært at forklare...,” Andreas tager en dyb, rolig indånding.

Andreas er selv opvokset på Mols, ligesom hans kæreste har boet der et par år som teenager.

“Kort efter vi kom hjem fra hospitalet med Karlo, og hans tilstand var stabil, dukkede det her landsted op på Mols. Min familie og jeg havde i nogen tid gået med drømmen om at flytte ud af København og på landet, men da vi så huset, og det stod klart for os, hvor sindssygt meget der skulle gøres, forsøgte vi at skyde det ud af hovedet. Det var en langt større opgave, end vi havde overskud til med Karlo, der på det tidspunkt stadig fik ilt på flasker,” husker Andreas.

Men da han et halvt år senere opdagede, at huset var taget af markedet uden at være blevet solgt, endte familien med at slå til.

“Det, at Karlo overlevede, gav min familie og mig energien til og troen på, at alt kunne lade sig gøre. Så vi sprang ud i det og byttede Københavnerlejligheden ud med et faldefærdigt landsted langt ude i Mols’ skove,” siger Andreas med smil i stemmen.

Fra elektronisk til folk

Og ikke nok med det. I samme ombæring besluttede Andreas Asingh sig for at bytte den elektroniske musik og sit tidligere band Slowolf ud med folkmusik og en ny bandkonstellation.

“Jeg trængte til at prøve kræfter med mere organisk og jordnær musik, trængte til at få jord under neglene... Jeg havde en enorm lyst til at lave noget musik, som ikke passede ind i nogen kasse, men som bare lød godt,” forklarer Andreas. Han er uddannet på trommer fra solistlinjen på Det Rytmiske Musikkonservatorium i København. Et sted, hvor musik helst skal passe i kasser. Eller sådan var det i hvert fald, dengang han gik der.

Med støvlerne solidt plantet i Mols’ muld er det den lyst, lysten til at lave god musik, Andreas Asingh nu forfølger. Den, der har fået ham til at pause trommerne og i stedet gribe guitaren og begynde at skrive sange.

“Jeg nyder at spille nogle akkorder, jeg ikke nødvendigvis ved, hvad er, men som fungerer musikalsk og melodisk. Det er der en følelse af frihed i. Ligesom der er i at skifte fra en genre til anden,” siger Andreas og rømmer sig.

“Jeg kan da godt forstå, hvis nogen undrer sig over, hvordan man som musiker kan skifte fra elektronisk musik til folk, men jeg håber også, nogen kan sætte sig ind i, hvor fedt det er at give sig selv lov til at følge den lyd, man har i hovedet.”

Den nye bandkonstellation hedder Wood Chips og tæller ud over Andreas selv, fire musikere samt Andreas’ 14-årige søn, Albert, på trommer.

At Albert kom med i bandet skete lidt ved et tilfælde.

“Albert har altid været meget rytmisk og gået og hyggespillet trommer sådan lidt for sig selv. En dag overhørte jeg ham spille på sin Loop trommemaskine på værelset; det var han sindssygt god til. Så jeg spurgte ham, om han ville være med på trommer i bandet, og det ville han gerne. Ud over at det var fedt at spille sammen, var det også en god lejlighed for Albert og mig til at få noget far-søn tid sammen. Meget havde selvfølgelig handlet om Karlo i lang tid,” fortæller Andreas.

Albert var 11 år, da han spillede debutkoncert på et pakket Voxhall under Spot Festival i Aarhus. Derefter spillede han og Andreas en række duokoncerter rundt omkring i Europa. Og da Wood Chips sidste år blev inviteret ind i Go’ Morgen Danmark for at spille singlen ‘Come Home’, var det med Albert bag trommerne. Og storesøster Marta på bas.

“Det var en fed oplevelse at spille i live-tv sammen med to af mine børn. For både Marta og Albert var det relativt nyt at spille et instrument, og det gav det en særlig skrøbelighed. Lidt som et korthus, der står og vakler. Det er den type musik, jeg bedst kan lide; musik der vakler. Musik, der er skrøbelig og kornet, synes jeg, er mere interessant,” siger Andreas.

Wood Chips udkom 22. marts med bandets anden EP ‘Troll Hill’, på Andreas’ eget pladeselskab af samme navn. Genren er drømmende, nærmest vægtløs, med elementer af country, folk og alternativ pop. På EP'en spiller Albert trommer, mens storesøster Marta og lillesøster Roberta synger kor.

“Troll Hill er navnet på en bakke, som ligger lige ved vores landsted på Mols. Jeg følte, det var en god titel til både album og pladeselskab. Og at det gik godt i spænd med vores bandnavn Wood Chips. Wood Chips betyder træflis, og det har vi i rigelige mængder rundt om huset på Mols,” ler Andreas og tilføjer:

“Samtidig er træflis et billede på det at være en del af noget større.”

Andreas har længe brygget på idéerne til en realisering af sit Wood Chips projekt.

“Jeg har i lang tid haft lyst til simpelthen at gå linen ud: selv skrive og komponere min musik, filme musikvideoerne og etablere et pladeselskab, jeg kunne udgive det hele på. Det giver en kæmpe frihed at stå for det hele selv - der er ikke så langt fra tanke til handling.” Engagementet hos den alsidige musiker er ikke til at overse.

Fredag 29. marts spiller Wood Chips koncert på HeadQuarters i Aarhus i forbindelse med udgivelsen af 'Troll Hill'.

“Koncerten bliver med Albert bag trommerne. Og så bliver det den første af flere koncerter i år, som skal følge op på EP’en og få Wood Chips ud at leve,” siger Andreas.

Wood Chips er under opbygning, og EP’en endnu en musten til projektet. Eller måske nærmere et stykke træflis af helheden. En musikalsk helhed med rødder i det nære; i skoven og i familien.