Guide: Festlig nytårsmenu uden besvær

Hvorfor bruge hele årets sidste dag i køkkenet, når man kan læne sig tilbage og nyde en udsøgt festmenu helt uden at få sved på panden? Igen i år tilbyder en række aarhusianske spisesteder en festlig nytårsmenu som takeaway. Århus Onsdag guider her til fem af dem.

Artiklens øverste billede
På årets sidste aften skal en lækker festmiddag til. Men hvorfor bruge hele dagen i køkkenet, når du kan bestille fristende nytårsmenuer udefra? Flere aarhusianske restauranter tilbyder nytårsmenuer som takeaway. Århus Onsdag guider dig her til fem af dem. Foto: AdobeStock
Bliv inspireret af byguides, kulturanbefalinger og spændende portrætter. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev.

Skal årets sidste dag fejres med et brag af en festmiddag, men orker du ikke at bruge hele dagen i køkkenet? Så er her hjælp at hente. Århus Onsdag giver dig til et udpluk af de mange aarhusianske restauranter, som tilbyder udsøgte nytårsmenuer for enhver smag. De enkelte retter skal typisk blot lunes og anrettes – så der bliver mere tid til at nyde aftenen og det gode selskab. 

God appetit og godt nytår!

Igen i år tilbyder Salling en fire retters nytårsmenu ud af huset. Menuen består af jomfruhummerbisque, oksemørbrad med tilbehør, tre slags ost samt nytårsklassikeren; Gateau Marcel. Foto: Salling

Salling

Igen i år tilbyder Salling en fire retters nytårsmenu ud af huset. Menuen består af jomfruhummerbisque med pocheret torsk, urteolie og flute til forret. Hovedretten udgøres af oksemørbrad med tilbehør af kartofler, rodfrugter, trøffelsauce og friteret trøffelpolenta. Herefter kan I se frem til at smage tre forskellige slags ost med sylt og knas. 

Som det søde punktum i aftenens menu har Sallings bager bagt den klassiske nytårsdessert: Gateau Marcel; den bagte, fyldige chokoladekage med cremet midte. Hertil variationer af bær. 

Se mere på smagsalling.dk

MIB tilbyder i anledning af nytåret en fem retters takeaway menu. Hovedretten er oksemørbrad, løgtærte, krydderstegte kartofler, sæsonens grønt og en kraftig sauce. Foto: MIB

MIB

Traditionen tro tilbyder MIB en smagfuld fem retters menu til fejringen af det nye års komme. Menuen består af forskellige snacks, som helt oplagt kan nydes til Dronningens nytårstale. Herefter følger en forret af sorthummer med silderogn og grønt og en mellemret af nordisk nytårstorsk med jordskokker, blomsterkål og hummersauce. Til hovedret vil I kunne forkæle jeres smagsløg med oksemørbrad, løgtærte, krydderstegte kartofler, sæsonens grønt og en kraftig sauce. Desserten er sammensat af ingredienser som chokolade, pistacie og karamel – lige til at få mundvandet til at løbe. 

MIB tilbyder desuden en veganer-, en glutenfri og en børnemenu. 

Se mere på martinib.dk

Varnas nytårsmenu består af snacks samt fire retter. Heriblandt jomfruhummer som ravioli og suppe med græskar og porrer. Foto: Varna

Varna

Til årets sidste aften har Varna sammensat en nytårsmenu bestående af tre små snacks og fire retter. I lægger ud med nytårstorsk med rugbrødschips, salater og trøffel. Derpå endnu en ret frisk fra havet bestående af jomfruhummer som ravioli og suppe med græskar og porrer. 

Når det bliver tid til hovedretten, vil der være krondyrryg at finde på tallerkenen. Hertil kartofler bagt i lag, sauté af bøgehatte og spidskål, aspargesbroccoli samt pebersauce. Som sød afslutning på den festlige menu er der Madagascar chokolade, Tahiti vanilje og havtorn. Og så selvfølgelig kransekage til at akkompagnere boblerne til midnat. 

Se mere på varna.dk

Restaurant Thors Mølle byder også på en tre retters gourmetmenu til nytårsaften. Desserten består af passionsmousse med sødt, syrligt og knasende tilbehør. Foto: AdobeStock

Restaurant Thors Mølle

Restaurant Thors Mølle byder på en kreativ tre retters gourmet nytårsmenu ud af huset begyndende med tre forskellige snacks, som kan nydes sammen med Dronningens nytårstale. 

Forretten består af terrine af nytårstorsk og færøsk laks med frisk og syrligt grønt på siden. Til hovedret har Thors Mølle skabt en eksplosiv smagsoplevelse af rosastegt kalv, tyttebær, aubergine glaseret med miso, barbecuemarinerede gulerødder, ostegratineret kartoffelgratin og krydret skysauce med svampe. Til at afrunde de gastronomiske herligheder er en passionsmousse med hvid chokoladecreme og sødt, syrligt og knasende tilbehør. 

Se mere på thorsmoelle.dk

Som den søde afslutning på nytårsmåltidet har Restaurant Mellemrum kreeret en hvid chokolade bavaroise på en bund af chokoladekage. Foto: Mellemrum

Restaurant Mellemrum

Restaurant Mellemrum frister i år med to forskellige fire retters menuer; en vegetarisk og en med kød. Menuen med kød består af cremet fiskesuppe med bakskuld til forret, laksesoufflé med jomfruhummer, store rejer og asiatisk inspireret garniture til mellemret. Til hovedret kan I se frem til at sætte tænderne i helstegt oksesteg med syltede beder, stegte bøgehatte, puré af grønne bønner, kartoffelkompot samt rødvinssauce. 

Som den søde afslutning på nytårsmåltidet har Restaurant Mellemrum kreeret en hvid chokolade bavaroise på en bund af chokolade konfektkage. 

Se mere på restaurantmellemrum.dk

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.