14-årige Bertram Jarkilde spiller Dinodrengen i Cirkus Jul

Igen i år bliver det jul på Tangkrogen i Aarhus, når Cirkus Jul spænder den røde teltdug ud over plænen fra 6. til 18. december. Cirkus Jul er familieforestillingen Cirkus Summarum i juleversion og præsenterer en række kendte børnebogsfigurer som Buster Oregon Mortensen, næsehornet Otto og Snøvsen samt professionelle artister og akrobater.

I 2022-versionen af Cirkus Jul kan man også møde en helt ny figur, Dinodrengen, som er opfundet af forestillingens Reumert-vindende instruktør, Heinrich Christensen. Rollen som Dinodrengen deles af de to drenge, Bertram Klem fra København og Bertram Jarkilde fra Aarhus.

»Bertram K spillede premieren i Ballerup, ligesom han har spillet de fleste forestillinger der. Og så bytter vi, når Cirkus Jul kommer til Aarhus, hvor jeg spiller alle 15 forestillinger,« siger Bertram Jarkilde midt i en mundfuld kanelsnegl.

Århus Onsdag møder den 14-årige skuespillerspire sammen med hans mor, Julie Jarkilde, i caféen på Dokk1.

»Men jeg har været nødt til at spille nogle enkelte forestillinger i Ballerup også, så jeg ikke helt glemmer, hvad jeg skal sige og gøre som Dinodrengen,« fortsætter Bertram og skyller efter med en slurk cola.

Trods sin unge alder, er det langt fra nyt for Bertram Jarkilde at stå på en scene. Han har spillet teater, siden han var helt lille og har blandt andet medvirket i hele fem forestillinger på Aarhus Teater.

»Jeg var med i “Charlie og Chokoladefabrikken”, som spillede på både Aarhus Teater og Østre Gasværk i København. På Østre Gasværk delte jeg rollen som Charlie Bucket med Bertram K. Så vi kendte hinanden i forvejen, da vi startede prøver på Cirkus Jul,« fortæller Bertram og bøvser lavmælt efter endnu en tår cola.

»Vi kalder Bertram Klem for Bertram K – for Klem og København, hvor han er fra. Og så bliver jeg kaldt Bertram J for Jarkilde og Jylland. For at undgå forvirring, når vi nu hedder det samme,« forklarer han.

»Det har været rigtig hyggeligt at dele rollen som Dinodrengen med Bertram K. Skulle jeg have delt rollen med en anden, havde jeg skulle lære endnu en ny person at kende. Det er også hyggeligt, men oven i prøver og indlæring af replikker… Og selv om alle på Cirkus Jul holdet er meget tætte og har et godt sammenhold, så er det rart at være to børn,« lyder det fra Bertram.

At stå ved den man er

De to gange Bertram spiller rollen som drengen Bjørn-Henning – også kaldt Dinodrengen – hvis største ønske er at være en dinosaur.

»Drengen Bjørn Henning identificerer sig som en dinosaurus. Hans kedelige forældre forstår ham ikke, og undervejs bliver han også i tvivl, om han skal lave om på sig selv. Men han står ved, at han er en dinosaur – og ender faktisk med at være både halv dinosaur, halv dreng og halv cirkusdirektør... Bjørn Henning må have nogle ekstra lemmer, hvis han kan være halvt af det hele.« Bertram grubler kort.

»Budskabet i den fine fortælling om Dinodrengen, som vores instruktør Heinrich har skrevet specielt til forestillingen, er, at man skal være den, man er, og ikke tænke på, hvad alle andre synes,« siger han så og lader endnu en bøvs sive fra mundvigen.

»Undskyld! Det er al den kulsyre.« Bertram smiler undskyldende og gør et nik mod colaflasken.

Græd af glæde

De sidste mange somre har Bertram Jarkilde været fast inventar på publikumspladserne, når Cirkus Summarum har besøgt Aarhus.

»Jeg var i Cirkus Jul sidste år og kan huske, at jeg tænkte, ”Orv hvor fedt, at der er kommet en juleudgave af Cirkus Summarum!” Det har virkelig været en drøm for mig at være med i manegen, netop fordi, jeg har set Summarum, lige siden jeg var så lille...« Bertram løfter højre hånd i vejret og illustrerer nogle få centimeters luft mellem tommel- og pegefinger hvor lille.

»Så da min mor fortalte mig, jeg var kommet med i Cirkus Jul, blev jeg så glad, at jeg faktisk græd glædestårer,« husker Bertram og kigger på mor Julie, som nikker.

»Første gang vi spillede for et publikum var til en venneprøve i november. Da jeg kom ind i manegen i det første nummer, kunne jeg slet ikke lade være med at smile, selv om min karakter faktisk skal spille rigtig bange. Det var så fedt!«

Forskel på teater og cirkus

Cirkus Jul er den femte forestilling Bertram Jarkilde spiller i Aarhus Teater regi. Han har medvirket i ”Dancer in the Dark”, “Se dagens lys”, ”Charlie og Chokoladefabrikken” og ”Cabaret”. Erfaring der gør, at han ingenlunde bliver bleg over at skulle spille for de knapt 2500 publikummer, der er plads til i Cirkus Jul.

»Jeg bliver aldrig nervøs, når jeg skal på scenen. Jeg bliver bare spændt. Allerførste gang jeg kom ind og stod i manegen i Cirkus Jul, blev mine øjne kæmpestore. Det er et gigantisk telt, og scenen er 340 grader. Nu synes jeg, det virker mindre – måske fordi jeg har vænnet mig til det,« siger Bertram og bider af sin kanelsnegl.

Selv om Bertram Jarkilde er garvet udi at performe for et publikum, er der alligevel stor forskel på at stå på en scene på et fysisk teater og så på at stå i en manege i et cirkustelt.

»Fordi publikum sidder hele vejen rundt om scenen i Cirkus Jul, skal man huske at spille ud til alle sider, så ingen føler sig snydt. Og så skal man tale endnu højere og tydeligere end på teatret, da teltdugen suger lyden, og det nogle gange giver ekko, når man siger noget. Og så er en af de store forskelle fra teatret, at vi i Cirkus Jul henvender os til publikum. Jeg spørger for eksempel: ”Har I det godt?” og ”Gider I at høre det?”. Det kan jeg vildt godt lide. Jeg elsker at spille teater, men nu elsker jeg også at lave cirkus!« slår Bertram fast og skyller den sidste bid kanelsnegl ned med en mundfuld cola.

Forfølger drømmen

Interessen for at klæde sig ud og spille skuespil har Bertram Jarkilde haft siden to-tre-års alderen.

»Jeg har altid elsket at klæde mig ud – ligesom Bjørn Henning – og mine forældre syntes, jeg var lidt en særlig dreng. Når min mor eller far lige skulle nå at hente en liter mælk i Brugsen, som lå rundt om hjørnet fra hvor vi bor, ville jeg som lille altid med. Jeg skulle bare lige klædes ud inden. Det tog mig en halv time at blive færdig, og så var Brugsen som regel lukket,« griner Bertram.

Det Bertrams forældre troede bare var en fase, skulle vise sig at fortsætte. Han begyndte at synge og spille forskellige instrumenter, kreerede sine egne kostumer og lavede cirkusforestillinger for familien hjemme i stuen sammen med sine to mindre søskende. Senere kom han med i forestillinger på blandt andet Syddjurs Egnsteater og medvirkede dernæst i flere børneprogrammer på DR’s Ramasjang, hvoraf nogle er dubbing.

»En dag sagde min mor: ”Bertram, ved du godt, at man kan leve af at være skuespiller?” Og så var jeg sådan ”Wow, så skal jeg være skuespiller, når jeg bliver stor!” Og lige siden har jeg villet være skuespiller,« fortæller Bertram og tilføjer:

»Jeg drømmer om at komme ind på en af skuespillerskolerne - allerhelst i Aarhus - og blive uddannet skuespiller. Men hvis det af den ene eller anden grund ikke lykkes, vil jeg være politibetjent. Fordi de er seriøst seje – de redder dagen!«

Bertram Jarkilde forfølger målrettet sin drøm om at blive skuespiller. Også selv om det betyder, at han i perioder skal være væk fra skolen og sine klassekammerater. Hans forældre bakker op og skiftes til at tage med ham til København, når det er der, han skal stå på scenen eller foran kameraet. Og lader det sig gøre, tager hele familien afsted - inklusive Bertrams to mindre søskende.

»Prøverne på Cirkus Jul begyndte i oktober i København, så jeg har ikke været så meget i skole de seneste uger... Men jeg har altså været i skole i dag! Og sidste mandag! I stedet bruger jeg lidt tid på at løse opgaver i programmet MatematikFessor derhjemme,« forklarer Bertram.

Aarhus føles som hjemme

Fra 6. december tager Bertram Jarkilde endnu et skridt nærmere skuespillerdrømmen, når han går i manegen som Dinodrengen i Cirkus Jul. I alt 15 forestillinger bliver det til på Tangkrogen i Aarhus, hvor han glæder sig særligt til at skulle stå på scenen.

»Vi bor på Djursland, men for mig føles Aarhus meget som hjemme. Nok især fordi jeg har været så meget på Aarhus Teater. Det er rigtig særligt for mig at skulle spille på Tangkrogen, hvor jeg har set Cirkus Summarum hvert år, så langt tilbage jeg kan huske. Og nu står jeg der selv. På scenen i Cirkus Jul! Det er helt surrealistisk, og jeg glæder mig så meget!«

Bertram tømmer glasset med cola, rejser sig og giver høfligt hånd til farvel. Det er tid til at skulle hjem og spise – og terpe replikker. På vej mod udgangen på Dokk1 stopper han op.

»Ej, mor! Se!« lyder det. Bertram har fået øje på bibliotekets udstilling af kostumer fra forestillinger på Aarhus Teater. Aftensmaden må vente lidt endnu.