Pauline: »Jeg er ikke kommet for at være skønsanger«

Sanger og sangskriver Pauline udgav sidste år singlen “Noget for nogen”, som lå i top-20 på dansk radio i mere end to måneder. I maj sang hun sammen med Tina Dickow på Tivoli Frihedens nye scene, og i september i år udgav hun sit debutalbum. Men indtil for få år siden havde Pauline slet ikke overvejet at blive musiker. Og at stå på en scene og synge foran et publikum kunne ikke ligge hende mere fjernt.

»Jeg har altid skrevet digte og rim. Ikke med noget formål, men alene fordi jeg syntes, det var sjovt. Det gav mig en tilfredsstillelse at rime og den her fantastiske følelse af at skabe noget. Jeg har stadig børnebøger og digte liggende, som jeg skrev, da jeg var helt lille,« siger Pauline. Hun er med på en telefonlinje fra sin lejlighed i København, hvor hun har boet, siden hun som 16-årig flyttede fra barndonshjemmet i Højbjerg syd for Aarhus.

»Jeg flyttede dengang, fordi jeg havde krudt i røven og lyst til at se, hvad København kunne byde på,« lyder det fra den nu 26-årige sangerinde.

»I København tog jeg med min musiker-veninde i øvelokalet en dag. Her gik det op for mig, at det jo et eller andet sted var det, jeg havde øvet mig på hele livet; at lave musik. Det vidste jeg bare ikke. Jeg begyndte at skrive tekster for min veninde, så for hendes guitarist og så for guitaristens kammerat. Det var sådan, jeg kom i gang,« husker hun.

Learning while doing

En dag modtog Pauline en mail fra producer Ole Brodersen Meyer, hvori han inviterede hende til at skrive nogle tekster for sine artister.

»Jeg skrev en række dansksprogede tekster til Ole, og jeg kan tydeligt huske hans respons på dem: “Du skriver skævt og skørt, men hey, det er fedt! Jeg er bare ikke sikker på, mine artister kan synge det... Hvorfor synger du det ikke selv?”« gengiver Pauline producerens reaktion.

»Min første reaktion på Oles forslag var “Det kommer ikke til at ske! Jeg kan ikke synge, og jeg skal ikke stå på en scene.” Men Ole overbeviste mig. Han mente, jeg nemt kunne lære at synge, fordi jeg både taler meget og meget højt. Så det endte med, at jeg gav det et skud,« siger Pauline og gnasker på det, der formentlig er morgenmaden tidspunktet taget i betragtning.

»Når jeg siger ja til noget, så er det med hele kroppen. Jeg gør aldrig noget halvt. Så jeg gjorde alt det, jeg kunne, og det har jeg gjort lige siden. Men der var ikke meget tid i starten, så det blev meget learning while doing,« fortsætter hun.

Forbandet heldig

Pauline begyndte at indspille sine egne numre, og i april 2021 udgav hun sin første single “Ny og Næ”, der blev et massivt radiohit. Hen ad vejen har hun fundet sit ståsted i at være sangerinde.

»Jeg synes, jeg er landet godt i det at være sangerinde. Jeg er nået til en accept af, hvad det vil sige at synge godt. For det gør man ikke alle dage. Nogle gange rammer man skævt. Og når det sker, er det typisk på scenen foran alle,« ler Pauline.

»Men jeg har forsøgt at lande i sådan en Poul Dissingsk ro. Jeg er ikke kommet for at være skønsanger. Jeg er kommet for at formidle noget, jeg mener, og så prøver jeg samtidig at ramme tonerne. Og jeg øver mig!« understreger hun.

Pauline havde aldrig troet, hun skulle stå på en scene og performe foran et publikum. Nu gør hun det – og trives i det.

»Jeg frygter ikke længere at stå på scenen. Tværtimod glæder jeg mig til det. At synge og performe falder mig ikke nødvendigvis naturligt, men qua mine dygtige kollegaer, er det lykkes. Med mit band har jeg de bedste og dygtigste mennesker i ryggen. Jeg forstår ikke, hvordan jeg kan være så forbandet heldig – jeg føler mig som verdens heldigste menneske!« tilføjer hun og gumler igen i den anden ende af røret.

Fælles indsats

I september i år udkom Pauline med sit debutalbum “Noget for nogen”, som anmelderne rundhåndet har kastet stjerner efter.

»At udgive det her album har været både nervepirrende, angstprovokerende og fuldstændig fantastisk. Det føles lidt ligesom at have brugt lang tid på at folde en papirsbåd og så sætte den ud i vandet... Man giver lidt af sig selv væk uden at vide, hvor det lander. Jeg forestiller mig, det må være en light-udgave af, at ens børn flytter hjemmefra.« Pauline griner.

Sangerindens skæve tekster, sprøde vokal og retrolyd har ikke alene trukket positiv opmærksomhed fra anmelderne, men også fra publikum og bookere. I forsommeren indspillede hun singlen “Sommer i december” med Burhan G, og 6. maj i år sang hun sammen med Tina Dickow til indvielsen af Tivoli Frihedens nye scene.

»Det var så fedt at få lov til at stå på den nye scene i Friheden sammen med Tina Dickow. Det var en fuldstændig vanvittig følelse. Jeg tog mig selv i at kigge rundt og tænke “Gud, hvor er livet absurd! Hvordan skete det her lige?”« Pauline holder en kort pause, som forsøger hun stadig at finde svaret på det spørgsmål.

»Rent faktisk har jeg jo ikke dyrket musikken før for tre-fire år siden. For to år siden læste jeg til lærer og anede ikke, jeg skulle lave musik. Og nu er det dét, jeg laver. Mit liv er vendt fuldstændig på hovedet, men det betyder jo bare, at jeg har fået mere tid til at gøre det, jeg elsker; at skrive tekster,« siger hun så.

Som professionel musiker har Pauline skullet vænne sig til reaktionerne fra både publikum og anmeldere. Indtil videre har hun stået i medvind, men hun er forberedt på, at vinden kan vende.

»Det er så dejligt med positiv opmærksomhed. Men jeg tror, det er vigtigt ikke at tage den helt ind i maven, men holde den lidt ud i strakt arm. Så det ikke rammer for hårdt, hvis nogen en dag måtte sige, at jeg er en kæmpe klovn. Det er heldigvis ikke sket endnu.« Pauline sukker lettet.

Igen en sagte gnasken i mobilens højtaler. Så siger hun:

»Det er vigtigt at sige, at det her projekt ikke kun er mig. Heldigvis. Den ros, jeg får, skal deles ud på os alle sammen. Det er en fælles indsats med bidrag fra både min producer og dygtige live musikere. Hvor heldig har man lov til at være, at have så dygtige mennesker omkring sig? Jeg ved ikke, hvad andre drømmer om, men lige det er min drøm, og jeg er meget taknemlig!«

Altid Aarhus-pige

På trods af at Pauline har boet ti år i København, føler hun stadig en helt særlig tilknytning til Aarhus.

»For mig er der altid noget særligt ved at være i Aarhus. Jeg er vokset op i Aarhus, og selv om mit barndomshjem i Højbjerg i dag er solgt, føler jeg stadig en helt særlig tilknytning til byen. Jeg føler mig hjemme i København, men det er i Aarhus, jeg har mine rødder. Jeg vil altid være Aarhus-pige!« slår sangerinden fast.

Netop i Aarhus giver Pauline 17. november sin største egenkoncert til dato.

»Hele stemningen og følelsen omkring at være i Aarhus forestiller jeg mig bliver forstørret 17. november på Train, hvor jeg er både glad for og spændt på at skulle spille. Vi har spillet en masse hen over sommeren, og publikum rundt omkring på festivalerne har været fantastisk engagerede, men der er alligevel en helt anden stemning, når vi går ind i et rum, hvor publikum er kommet alene for at høre os. Det bliver ret vildt!« Entusiasmen i Paulines stemme er tydelig.

På spørgsmålet om hvor vidt det er musikken, Pauline satser på fremadrettet, tøver sangerinden kort, før hun svarer:

»Da jeg sagde ja til at satse på min musik dengang, sagde jeg ja med hele mit hjerte. Og så gør jeg ikke andet – medmindre noget går helt galt. Men mit mindset er ikke på, at jeg skal stå på Orange scene – det tror jeg ikke, man bliver lykkelig af. Og mest af alt er det lykken, jeg satser på. Det, jeg gør lige nu, gør mig så lykkelig! Det håber jeg også, det gør om et år, om to år, om tre år...«