Salling skyder julen i gang med flere aktiviteter i weekenden
Salling skyder i den kommende weekend julen i gang med forskellige aktiviteter.
I september kom det frem, at Salling havde valgt at droppe årets julebelysning.
»Vi er midt i en energikrise med stigende priser. Vi er allerede i gang med at skære på vores elforbrug alle mulige steder, og så har vi besluttet, at vi ikke tænder lysene på vores facader,« sagde marketingsdirektør Birthe Wiberg i den forbindelse til TV2 Østjylland.
Men selvom den velbesøgte tradition er droppet, så betyder det ikke, at julen er aflyst. Og i det aarhusianske stormagasin tage man tidligt hul på højtiden. Allerede på fredag og i løbet af weekenden er der således flere juleaktiviteter for hele familien, oplyser Salling i en pressemeddelelse.
Årets julevindue bliver afsløret med det nye, detaljerige og kreative LEGO-univers fredag klokken 10.
Dagen efter inviterer Salling til gratis koncert, når Malte Ebert synger julen ind på Salling Rooftop, hvilket sker kl. 16 i Aarhus. Der er begrænsede pladser til koncerten, så Salling opfordrer alle til at komme i god tid.
Lørdag er der også julemusik-banko på Salling Rooftop, hvilket foregår fra kl. 13.
Søndag kan man opleve korsangere fra henholdsvis Sing it! og Nabla, når de gæster Salling Rooftop med deres fortolkninger af velkendte julesalmer. Det sker kl. 14.
jwh