Danse-Daniel nægter medlidenhed i Vild med dans

Paraatleten Daniel Wagner Jørgensen fra Aarhus, der bærer en benprotese, vil gerne vise, at hvis han kan danse, så kan alle danse.

Artiklens øverste billede
Daniel Wagner og Asta Björk. Foto: Per Arnesen/TV 2

For første gang i sine 19. sæsoner er en paraatlet på gulvet i den danske udgave af ”Vild med dans”.

Det er længdespringeren og aarhusianeren Daniel Wagner Jørgensen, der mistede sit ben i en gymnastikulykke som 14-årig og nu bærer en protese.

Faktisk er han blevet spurgt før, om han ville være med i den populære dansedyst. Men det er først i år, at det har kunnet lade sig gøre kalendermæssigt.

»Jeg kan godt lide at kaste mig ud i udfordringer, og ”Vild med dans” er en kæmpe udfordring for mig personligt,« siger Daniel Wagner Jørgensen og fortsætter:

»Jeg vil også gerne vise, at man godt kan kaste sig ud i nogle udfordringer, selv om man har et fysisk handicap. Jeg vil gerne vise, at alt ikke behøver at være perfekt. Jeg falder også tilbage på, at dans er en udtryksform, så det skal nok blive godt alligevel.«

Daniel Wagner og Asta Björk. Foto: Per Arnesen/TV 2

Benprotesten gør Daniel Wagner Jørgensen i stand til at gå, stå og løbe som to normalt fungerende ben. Men den har nogle udfordringer i forhold til de positioner, han skal ud i inden for danseverdenen.

»Jeg er overbens-amputeret, så dansen er nok lidt mere stift i det, for jeg kan ikke komme op på tæerne på samme måde som de andre deltagere. Men det håber jeg, folk er klar på at tage imod,« lyder det fra Daniel Wagner Jørgensen, inden han tilføjer:

»Min deltagelse er jeg meget, meget skarp på. Jeg er ikke gået ind i det her for at få medlidenhed. Det er faktisk det totalt modsatte. Jeg gør det, fordi jeg gerne vil bruge parasporten til at løfte og inspirere. Det gælder selvfølgelig både dem med et handicap, men jeg vil også gerne inspirere folk, der har to ben.«

Daniel Wagner Jørgensen har fået den dobbelte Vild med dans-vinder Asta Björk som sin professionelle partner, og de laver koreografien sammen.

Man går for eksempel aldrig baglæns med en protese normalt. Men det må man kaste sig ud i for at mestre trinnene i ”Vild med dans”.

»Asta er også ved at lære, hvordan jeg bevæger mig. Men i stedet for at snakke for meget om tingene kaster vi os ud i det. Jeg bliver også endnu mere nervøs og usikker, hvis vi snakker for meget om noget, jeg slet ikke ved, om jeg kan eller ikke kan.«

»Det er en læringsproces, og vi bliver hele tiden klogere. Det er en superfed opgave med masser af udfordringer. Men vi skal nok løse dem,« siger Daniel Wagner Jørgensen.

”Vild med dans” sendes fredag aften klokken 20.00 på TV 2.

Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores nyhedsbrev for at få dagens lokale tophistorier. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

/ritzau/

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.