Tværkunstnerisk værk sætter fremtiden på museum

Med ørerne dækket af hørebøffer og mobiltelefonen i lommen træder vi inden for i det første rum. Et rum der med spejlvægge leder tankerne hen på barndommens mange grin i Tivolis spejltelt. Gulvet er hvidt og føles glat og køligt mod vores bare fodsåler. Vores sko har vi efter anvisning hver især placeret i en reol i Kunsthal Aarhus’ forhal. Tonerne fra orglet bliver svagere og en kvindestemme trænger igennem høretelefonerne. Stemmen er vores guide igennem Kunsthal Aarhus’ nye performance-udstilling “Museum for fremtiden”.

Alle sansers nærvær

“Museum for fremtiden” er et tværkunstnerisk projekt realiseret i samarbejde med Aarhus Teater og teatret Sort/Hvid. Set fra de to forskellige discipliner, samtidskunst og teater, er udstillingen et produkt af en krydsning mellem billedkunst, teater og akademisk forskning i fremtiden.

Samtidskunstnerne Ferdinand Ahm Krag, Helene Nymann og Studio ThinkingHand har udviklet syv nye kunstinstallationer, der hver indtager et af gallerierne i Kunsthal Aarhus’ stueetage, som frem til 24. september er forvandlet til én sammenhængende udstilling; “Museum for fremtiden”.

Billedkunstnernes værker er orkestreret af teatret Sort/Hvid i en dramaturgi af teaterinstruktør og dramatiker Christian Lollike og kurator og dramaturg Anders Thrue Djurslev. Den interaktive audioguide, som forbinder installationerne, er skabt af Asger Kudahl, der også stod bag lyddesignet i det Reumert-vindende, iscenesatte hørespil “En fortælling om blindhed”.

”Når jeg går i teatret og skal fastholde min opmærksomhed på scenen, bliver jeg ofte rastløs. I teatret savner jeg frihed til at kunne gå på opdagelse og danne mine egne indtryk. Når jeg besøger en kunstudstilling, savner jeg omvendt en gang imellem at blive ført. Jeg fornemmer som regel, at der er meget at komme efter, men det er let at føje sin svigtende koncentrationsevne og akavede selvbevidsthed og bare gå videre til det næste. Eller at betragte de andre besøgende og deres adfærd i de her sære rum, vi udstiller kunst i. Dette dilemma forsøger vi at vende til et iscenesættelsesgreb i “Museum for fremtiden”,” siger Christian Lollike om performance-udstillingen.

“Museum for fremtiden” er både en kunstudstilling og en teaterforestilling, hvor de medvirkende er de besøgende selv. I en gruppe på op til 15 personer følges man igennem en serie af omsluttende kunstinstallationer og scenografier, der kredser om forholdet mellem fortid, nutid og fremtid. I hovedtelefoner instruerer en dramatisk fortællerstemme publikum til at tage del i museets værker, og ved brug af forskellige medier aktiverer værkerne alle dele af deltagernes sanseapparat.

At forme fremtiden

Vores auditive guide introducerer en lyd, et pling, som betyder, at vi i gruppen skal modtage og følge en instruks. Hun lover, at det ikke bliver pinligt - allerhøjest lidt akavet. Det første pling lyder, og vi bliver bedt om at betragte os selv i spejlene, der dækker væggene i det første rum, om at gå rundt imellem hinanden, som var vi på et klassisk museum og om at vinke til hinanden. I vores lille gruppe på bare seks følger vi nøje instrukserne; betragter, går rundt og vinker.

Stemmen fortæller om kapitalismens magt, om klimakrisen og stiller spørgsmålet: Hvilken fremtid skal vi bemægtige os? Dernæst beder stemmen os søge mod døren og gå ind i det næste rum.

Det andet rum er, i modsætning til det første, mørkt. Kun et svagt blåt lys giver os mulighed for at orientere os. Her er gulvet dækket af et kraftigt gulvtæppe, der føles blødt om tæerne. I midten af rummet står en udbrændt bil.

Stemmen i vores ører beder os lukke øjnene og fortæller i jeg-form om hendes hang til og evner udi computerspil. Om Guerilla-hæren, hun er hvervet af, om bomber, terror og tilfangetagelse, om udpinte landskaber og ødelæggelse. Stemmen flytter sig fra højre til venstre hørebøf og giver en følelse af, at vores guide er til stede i mørket sammen med os. Og af at vi er sammen med hende på slagmarken i kampen for en ny verden, vi er villige til at dø for.

Det er med adrenalinen pumpende i kroppen, at vi efter det karakteristiske “pling” følger vores guides anvisninger og går mod døren til udstillingens tredje rum i dette uforudsigelige kunstværk om alt det, der er mest bekymrende i verden lige nu.