Rikke Øxner får to år mere

Rikke Øxner får to år yderligere i spidsen for Aarhus’ største kulturbegivenhed og vil derved frem til oktober 2025 lede de kommende fire festuger.

Artiklens øverste billede
Aarhus Festuges direktør, Rikke Øxner. Foto: Kissen Møller Hansen
Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores daglige nyhedsbrev for at blive opdateret på de væsentligste nyheder. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

For syv år siden blev hun præsenteret som ny frontperson for Aarhus Festuge. Efter en årrække hos Roskilde Festival var Rikke Øxner allerede dengang klar over, at det var en ganske speciel udfordring, hun gik ind til. Selv mener hun, at det bedste ved hvervet, er, at der hvert år er mulighed for at udvikle sig i jobbet.

»Aarhus Festuge er en genkendelig kulturel base for byen, men det er befriende, at der ikke er en bestemt skabelon for, hvad en Festuge skal indeholde. Den skal være ny og spændende hvert år,« forklarer Rikke Øxner i en pressemeddelelse.

De mange Festuger har blot vist direktøren, at jobbet fortsat lover store muligheder.

»Kulturen har lov til at fylde på en helt anden måde i Aarhus end mange andre steder, og det mærker jeg jo på daglig basis i mit job. Fællesskaberne – og især de kulturelle af slagsen – spiller en helt særlig rolle her i byen. Derfor er jeg også meget stolt af, at vi for første gang i år får muligheden for at hylde den samhørighed, som skaber hele Aarhus i form af vores nyeste initativ komSAMMEN.

Hvorvidt Rikke Øxner skulle have sin kontrakt forlænget eller ej, var ikke en svær beslutning. Det mener, bestyrelsesformand for Aarhus Festuge og borgmester i Aarhus Kommune, Jacob Bundsgaard (S).

»Som bestyrelsesformand blev jeg meget begejstret over nyheden om, at Rikke Øxner ønskede at fortsætte på posten som direktør. Hun har i høj grad formået at forny Festugen, som i øjeblikket formår at rumme såvel gadefesten som store opsætninger med internationale kunstnere,« siger han.

Bestyrelsesformanden fortæller videre, at Rikke Øxner har formået at bygge bro mellem de forskellige Festuger med treårige temaer. Årets udgave af Festugen markerer afslutningen på temaet ”In It Together”.

»Vi kunne jo især mærke sidste år, hvor godt det tema stemte overens med folkestemningen, og vi havde virkelig en forrygende Festuge fyldt med energi og brede smil,« siger Jacob Bundsgaard.

Temaet for fremtidens Festuger begynder allerede at rumstere i baghovedet for Rikke Øxner, men for nu ligger fokus fuldt og helt på at skabe en massiv folkefest i Aarhus.

»Jeg er så glad for at få muligheden for at fortsætte i en organisation, som formår at spænde bredt. Festugen er virkelig en stor del af byens selvforståelse, og derfor oplever vi år efter år, at der er stor spænding og interesse blandt aarhusianerne i forhold til, hvordan vi finder nye måder, vi sammen kan gå på opdagelse i vores by. Derfor glæder jeg mig virkelig til at se, hvordan gæsterne tager imod årets program,« siger direktøren for Aarhus Festuge.

Aarhus Festuge finder i år sted fra den 26. august til den 4. september.

I år er der desuden for første gang i tre år uofficiel åbningskoncert, når Gnags spiller op til dans torsdag den 25. august på scenen i Byparken.

ksa

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.